Læs artiklen på Færøsk her.
Midnat den 13. maj gik Føroya Arbeiðarafelag i strejke. Fagforeningen er den største i landet med 5000 medlemmer, hvilket svarer til 10% af befolkningen på Færøerne. Fagforeningen repræsenterer landets ufaglærte arbejdere og inkluderer blandt andet rengørings-, transport- og fabriksarbejdere, herunder dem der arbejder inden for fiskeopdræt, som er landets største erhverv efter fiskeriet.
Arbejderne har nu sat foden ned overfor det stigende pres på løn- og arbejdsvilkår. Samfundet står stille, den offentlige transport er lammet, og folk må lade bilen stå i indkørslen, fordi der ikke er mere brændstof. Nu skal arbejderne stå fast, og vise de færøske kapitalister, at de ikke kan kues.
På Færøerne har der længe været enormt høje leveomkostninger. Er man en del af arbejderklassen, har det været svært at finde boliger på øerne og få dagligdagen til at hænge sammen. Anderledes er det for landets rigeste, der tjener svimlende beløb på landets store fiskeindustri.
De seneste år har fagforeningen været særdeles tålmodige over for arbejdsgiverne. Corona-krisen og krigen i Ukraine er blevet brugt som undskyldning for at holde igen med lønkravene. Men på trods af at arbejderne har strammet bæltet til de to sidste overenskomstforhandlinger, har virksomhedsejerne ikke gengældt tjenesten.
Formand i Føroya Arbeiðarafelag Georg F. Hansen udtaler: “Det er alvorligt at sende flere 1000 mennesker i strejke, men beslutningen at sige nej til forligsforslaget var nem at tage. Lønforhøjelsen var alt for lav! Jeg har været med i bestyrelsen i Føroya Arbeiðarafelg siden 1988 og har aldrig oplevet så meget fremgang og overskud som erhvervslivet har haft de sidste 6-8 år. Hvorfor kan arbejdsgiverforeningen ikke unde lønmodtagerne en rimelig løn? Hvor lang strejken bliver, er helt op til arbejdsgiverforeningen at bestemme. Vi står fast med vores rimelige krav.”
Bakkafrost, der er en af færøernes største arbejdsgivere og en af verdens største fiskerigiganter, har de to sidste år haft en omsætning på mere end 900 millioner euro. Ejerne Johan Regin & Oddvør Jacobsen havde i 2020 en formue på næsten 4 milliarder kroner. Alt imens søger deres ansatte desperat efter boliger og bliver nødt til at vende hver en krone, for at få dagligdagen til at hænge sammen.
Udover at nedlægge arbejdet har fagforeningens medlemmer, med hjælp fra andre solidariske arbejdere, ved brug af strejkevagter blokeret flere områder, så folk ikke får udført det, som fagforeningen mener er strejkebrydende arbejde. De har blandt andet stoppet busruterne fra at køre, stoppet skibe fra at losse varer, blokeret de to store firmaer, J&K Petersen og Articon, i at lave strejkebrydende arbejde og stoppet produktionen af asfalt og beton på øerne.
Strejken har medført, at hylderne i supermarkeder er blevet tommere og tommere, og at det er nærmest umuligt at skaffe brændstof. Daginstitutioner og skoler holder lukket på grund af manglende rengøring, og affald hober sig op i gaderne.
Strejkens konsekvenser beviser, at det er arbejderklassen, der rent faktisk får samfundet til at køre rundt, og ikke kapitalisterne, der kun er til for at rage rekordhøje overskud til sig.
Generelt er der en stor solidaritet med de strejkende fra flertallet i det færøske samfund. Ser man på kommentarer og reaktioner på artikler om strejken, kommenterer en overvældende del af folk, at de synes, at de strejkende fortjener en lønforhøjelse.
Andras Strøm, der er veterinær og en del af det færøske beredskab, siger til DR: “Det er dem, der har den laveste løn, der kæmper for deres rettigheder. De kan ikke leve med den løn, de får.”
De store medier, der altid står på kapitalisternes side, forsøger at male et billede af de strejkende som dem, der skaber “uorden”- men befolkningen på Færøerne falder ikke for denne løgn. Den uorden, strejken skaber, er udelukkende et resultat af, at kapitalisterne sætter deres egne interesser og profitter over ethvert hensyn til arbejderklassen – dem der rent faktisk skaber værdi i samfundet.
Indtil videre har arbejdsgiverne ikke givet efter over for fagforeningens krav. Men vi må huske på, at arbejderklassen aldrig har fået en krone foræret af deres udbyttere. Alle de rettigheder og vilkår, vi har som arbejdere i dag, og som den herskende klasse hver dag forsøger at fravriste os, er blevet vundet gennem massebevægelser og strejker som denne.
I Revolutionært Kommunistisk Parti står vi utvetydigt på de færøske arbejderes side.
Det er på tide at vi skiller os af med det system, der presser arbejderes leveforhold, og skubber os ud i strejke. Kapitalismen giver overklassen frit spil til at kræve, at vi arbejder til en løn, som ikke strækker sig til at få dagligdagen til at hænge sammen.
Strejken på Færøerne viser igen, at det er arbejderklassen, der producerer værdien i samfundet og får hjulene til at dreje rundt. I Revolutionært Kommunistisk Parti kæmper vi for et samfund, hvor arbejderklassen kollektivt ejer og styrer samfundet – ikke efter kapitalisternes profit, men efter flertallets behov.
