Israels uprovokerede angreb på seks nødhjælpsskibe i internationalt farvand på vej mod Gaza-striben og massakren på ubevæbnede civile ombord er chokerende, men desværre ingen overraskelse. Dette er blot det seneste eksempel på den zionistiske stats kyniske foragt for menneskeliv.

Israel har igennem hele sin historie udført den ene forbrydelse mod menneskeheden, efter den anden: Fordrivelsen af over 900.000 Palæstinensere i 1948, seks-dags krigen, massakrerne på over 3.000 flygtninge i Sabra og Chatila i 1982, krigene i Libanon, den fortsatte besættelse af dele af Syrien og Libanon samt hele Palæstina, apartheid muren og sidst, men ikke mindst, blokaden af og de konstante angreb på Gaza, for bare at nævne nogle få. Mordene på 10-20 nødhjælpsarbejdere er desværre blot det sidste nye skud på stammen.

Zionisme = Racistisk og fundamentalistisk kapitalisme
Årsagen til disse forbrydelser skal findes i den zionistiske ideologi, der er en brutal udgave af kapitalismen, som staten Israel er baseret på. Zionismen har fra sin start af været en uhyggelig ideologi baseret på streng racerenhed og jødisk fundamentalisme. Igen og igen har zionistiske ideologer prædiket udryddelse og deportation af den palæstinensiske befolkning. Den har opbygget staten Israel baseret på denne racistiske ideologi og på en stærk autoritær og militaristisk tilgang til omverdenen. Israel har altid levet efter reglen: Skyd først, spørg bagefter.

Zionisterne har forsøgt at gøre sig til repræsentanter for alle verdens jøder og har kynisk udnyttet de forfærdelige forbrydelser udført af nazisterne under holocaust, til at lave deres eget holocaust mod arabere. Men zionisterne repræsenterer ikke alle verdens jøder. Faktisk undertrykte zionisterne også de jøder, der oprindeligt boede i Palæstina, da de oprettede Israel. Zionismen er en brutal udgave af kapitalismen, og som i alle andre kapitalistiske lande udnytter den zionistiske overklasse også deres egen jødiske arbejderklasse.

Krig mellem klasser – Ikke mellem folkeslag
Overklassen i Danmark, EU og USA støtter den israelske overklasse af deres egen grunde. De har altid brugt Israel som deres forlængede arm i mellemøsten, først i kampen mod Sovjetunionen og socialistiske revolutionære, dernæst i den såkaldte ”krig mod terror”. Derfor nytter det ikke noget at appellere til regeringens moral.

Solidaritet med Palæstina må ske på et klassegrundlag. Arbejderklassen og de undertrykte masser har samme interesser i hele verden, ligegyldigt deres race, nationalitet eller religion, og disse interesser er i modstrid med overklassens. Det gælder også i Israel, hvor det først og fremmest er de fattige, der bliver sendt ind og dræbt i kampe med modstandsbevægelsen og i de arabiske lande, hvor diktatorer og korrupte ledere bruger konflikten, ligesom den israelske herskende klasse gør det, til at fjerne fokus fra problemerne i deres egne lande.

SF og arbejderbevægelsen må gå forrest i modstanden
I Danmark må arbejderbevægelsen gå forrest i kampen mod den zionistiske terror. Det første skridt må være at vælte den borgerlige regering, der som en af de eneste i verden har støttet Israel ligegyldigt hvad. En ny S-SF regering må føre en ny politik overfor mellemøsten. Danmark må gå imod de fordelagtige økonomiske aftaler, som Israel har med EU og bryde alle forbindelser til Israel, inklusiv udvisningen af den israelske ambassadør efter Venezuelansk forbillede.

Ligeledes må fagforeningerne sige, at så længe Israel blokerer for nødhjælp, så blokerer vi for transport af varer til og fra Israel. SF har sammen med Socialdemokraterne og Enhedslisten fordømt Israels aktion på det skarpeste, og Kamal Qureshi (SF) skulle selv have været med på nødhjælpsskibene. Denne politik må udvides og gøres konsekvent. Ikke mindst må idéen om en to-stats løsning afvises. Den eneste vej til fred er en samlet socialistisk og demokratisk Palæstinensisk stat med plads til alle ligegyldigt religion og nationalitet. Dette er den eneste måde, man kan fjerne zionisternes opbakning blandt befolkningen i Israel.

For en socialistisk føderation
Mellemøsten er rig på ressourcer. Det har alle muligheder for at være et paradis på jord. Industrien i Egypten, Israel og Syrien, den veluddannede befolkning i Jordan, Irak, Palæstina samt andre steder, gør det fuldt ud muligt at etablere et samfund, hvor ingen behøver at være fjender, og hvor der er nok til alle. Men det er umuligt så længe, at zionisterne sidder på magten i Israel, så længe USA dominerer regionen og så længe de korrupte regimer hersker i de arabiske lande. Kort sagt er der ingen fremtid for Mellemøsten, så længe kapitalismen er det dominerende system.

Folkene i Mellemøsten har en lang tradition for at leve sammen side om side. Men kapitalismen har skabt zionisme, racisme, imperialisme og fundamentalisme. Folkeslagene i Mellemøsten kan sagtens leve fredeligt sammen. Men det kræver, at der bliver gjort op med det nuværende system og de nuværende nationale grænser. En frivillig føderation af demokratiske, socialistiske republikker i Mellemøsten er det eneste, der kan sikre dette.

• Den danske regering må bryde alle forbindelser til Israel – Al økonomisk og militær støtte må stoppes!

• Arbejderbevægelsen må støtte det palæstinensiske folks modstandskamp mod besættelse og aggression!

• For en socialistisk føderation i Mellemøsten!