Denne artikel blev prindeligt udgivet på marxist.com den 25. juni.
Den forhadte finanslov for 2024, som sidste uge udløste en hidtil uset bevægelse af kenyanske unge, blev i dag (den 25. juni) fremlagt i parlamentet til tredje og sidste behandling. Inden sessionen begyndte, strømmede enorme menneskemængder til Nairobis forretningsdistrikt og bevægede sig mod parlamentsbygningen. Kl. 14:15 vedtog parlamentsmedlemmerne loven med 195 stemmer mod 106. Inden for 40 minutter havde masserne stormet parlamentet, og politikerne flygtede i panik.
Denne dag havde fra begyndelsen en anden stemning end i sidste uge. Bevidstheden ændrer sig hurtigt i en revolutionær situation!
I sidste uge klagede parlamentsmedlemmerne over, at deres telefoner blev ubrugelige på grund af de tusindvis af beskeder (i ét tilfælde over 30.000), der blev sendt til dem. For en uge siden kunne man se masserne bære tusindvis af håndskrevne protestskilte. De unge har forsøgt at bønfalde deres “repræsentanter” for at appellere til dem om at lytte.
Men hvis sidste uge slog en ting fast, så er det, at politikernes øjne og ører er blinde og døve over for massernes behov. De repræsenterer ikke masserne. Faktisk er det ikke deres rolle. De er forvaltere af den herskende klasses interesser og de imperialistiske institutioner, IMF og Verdensbanken.
I dag var anderledes. Der var næppe et eneste skilt i sigte. Tiden for 'dialog' og appeller er forbi. Nu er tiden kommet til at feje den regerende bande af vejen.
Før daggry havde regimet forsøgt at knuse bevægelsen i opløbet ved at bortføre nogle få influencere. Hvis de virkeligt troede, at dette ville dæmpe stemningen, er deres intelligensniveau tydeligvis ikke højere end en provinsiel politibølles.
Om morgenen var gaderne i landets byer oversvømmet med unge folkemængder, som nu tilføjede kravet om frigivelsen af de bortførte, afvisning af finansloven og Rutos afgang (nuværende præsident i Kenya, red.).
Med deres overvældende antal kunne ingen stoppe dem. Regeringen forsøgte dog på arrogant vis at ignorere bevægelsen på gaden, og om eftermiddagen stemte parlamentsmedlemmerne for finansloven. Masserne kom dermed et skridt tættere på stadigt større elendighed gennem de IMF-pålagte skatter på alt fra hygiejnebind til kræftbehandling. Hvad der derefter skete, udfoldede sig hurtigt, og denne morderiske regering vil uden tvivl forsøge at fordreje begivenhedernes rækkefølge.
Hvad der imidlertid står klart er, at de fredelige masser ikke havde sat en fod inden for parlamentets område, da bevæbnede politifolk (og muligvis snigskytter) affyrede skarpe skud mod den ubevæbnede folkemængde. Selv paramedicinere, der behandlede de sårede, blev beskudt. Nyhedskilder rapporterer, at 10 blev dræbt og yderligere 50 såret.
Massernes vrede kunne ikke holdes tilbage. Liget af et offer blev båret op til parlamentets porte for at udskamme morderne, der gemte sig indenfor. Politiet blev hurtigt fejet væk, da parlamentsbygningen efterfølgende blev stormet.
Sri Lanka ankommer til Kenya
Billede: Oh Suzanna, Twitter
Hvad der fulgte, vækkede minder om de spektakulære begivenheder i Sri Lanka i 2022. Dengang så vi almindelige srilankanere svømme i præsidentens luksuspool. Stemningen var jublende, da bevægelsen fejede alle forhindringer af vejen.
Og i dag så vi lignende scener i Kenya, som nu også er trådt ind på revolutionens sti! Vi så almindelige kenyanske unge sidde i formandens stol; spise fra parlamentets kantine; og, mest ikonisk af alt, marchere gennem gaderne med parlamentets ornamenterede stav!
Det er kraftfulde scener. At bære en ubrugelig pynteting som den ceremonielle stav kan virke ubetydelig, men det er det ikke. Den herskende klasse beholder disse pompøse små symboler og ceremonier af en grund. De er der for at give staten en mystisk, hellig aura. De signalerer til masserne: “Du kan ikke røre ved statens hellige apparat. Det er mægtigt, i modsætning til dig. Det tilhører dig ikke. Kun et udvalgt fåtal af værdige mænd kan tage det i besiddelse."
Dagens revolutionære begivenheder, der har sprængt de barrierer, der er designet til at holde masserne inden for strenge rammer, har knust al denne mystik. Masserne har lært, at de kan blande sig i staten og standse dens funktioner fuldstændigt.
Massernes glæde blev matchet af det chok, den herskende klasse og deres politikere fik. De troede, at de var urørlige bag deres tunge porte og bevæbnede vagter, i deres magthaller og deres luksuslejligheder.
Mange parlamentsmedlemmer besvimede tilsyneladende, da de hørte, at masserne var brudt ind i bygningen, men flygtede, da de kom til sig selv. Det rygtes, at mange politikere nu er ved at udarbejde flugtplaner for at evakuere sig selv og deres familier fra landet. Vi så det samme i Sri Lanka!
Mens spektakulære begivenheder udfoldede sig i og omkring parlamentsbygningen, blev massernes overvældende vrede følt over hele landet. Ved Nairobis rådhus blev der sat ild til guvernør Johnsons kontor.
Andre steder blev regeringsbygninger stormet eller omringet. I Mombasa blev guvernørens hus angrebet, og i Embu blev UDA-partiets kontorer brændt ned. I Nanyuki blev Laikipia County Assembly sat i brand. I Murang’a var der langvarige kampe mellem politi og demonstranter. I Kisii forsøgte demonstranter at storme et lokalt parlamentsmedlems hjem.
At mange parlamentsmedlemmers virksomheder blev angrebet – herunder et supermarked, der tilhører en, og en luksusnatklub, der tilhører en anden – viser det klassehad, der simrer blandt demonstranterne. Folk hader parlamentsmedlemmerne, som ses som en del af den herskende klasse, der suger nationens rigdom til sig.
Og alligevel står regeringen stadig. I morgen begynder oprydningen af parlamentsbygningen, og parlamentsmedlemmerne vil vende tilbage.
Ruto har netop afholdt en pressekonference, hvor han har fornærmet Kenyas unge ved at kalde dem "forræderiske kriminelle". Han har truet med at mobilisere hele sikkerhedsapparatet mod dem. Men i stedet for at skræmme masserne, vil hans ord få dem til at kvæles af vrede og fordoble deres beslutsomhed.
Spørgsmålet er: hvad er de næste skridt for at rydde denne morderiske præsident og hans kriminelle regering af vejen?
Ledelse
Ikke kun Ruto men hele det rådne etablissement må blive fejet af vejen. Billede: the warm fruit, Twitter
Det er umuligt ikke at se paralleller mellem det, der udfolder sig nu, og begivenhederne i Sri Lanka i 2022. Kenyanske kommunister og revolutionære har pligt til at lære af den bevægelse, der fandt sted for to år siden, og som vi på daværende tidspunkt dækkede.
Det var også en spontan bevægelse. Hvad der kendetegnede den bevægelse, ligesom den nuværende, var en stemning af had mod alle den herskende klasses partier.
Det slogan, man hører fra Kenyas unge, “uden frygt, uden stamme, uden parti,” afspejler den samme følelse. Det er et fremragende slogan, i det omfang at det udtrykker mistilliden til de etablerede partier og fremhæver massernes enhed mod den splittelse, som partierne og deres ledere forsøger at sprede blandt dem.
Afvisning af alle de etablerede, prokapitalistiske, proimperialistiske partier er korrekt.
Vi så i dag, hvordan opportunisterne i Odingas oppositionsparti Azimio forsøgte at gøre sig bemærket i medierne ved at tilslutte sig demonstranterne. Disse ulve i fåreklæder forsvarer det samme rådne system som Ruto. De må spyttes ud og afvises af bevægelsen.
Ikke desto mindre afskyr naturen et magttomrum. En ledelse – i form af politisk retning, et program og passende taktikker – er nødvendig. Hvis en god ledelse ikke bliver fundet, vil en dårlig ledelse tage dens plads.
Det skete i Sri Lanka, hvor masserne afviste alle partierne. Men ude af stand til at forblive mobiliseret på gaden på ubestemt tid søgte masserne et referencepunkt, der havde en vis autoritet i deres øjne, som kunne tilbyde en vej frem.
Denne rolle påtog de advokater sig, som havde opnået autoritet i bevægelsen ved energisk at forsvare dem, der blev arresteret af regimet. Advokatsammenslutningen i Sri Lanka, der repræsenterer advokaterne, fremførte et program for at fjerne den gamle præsident… og erstatte ham med en anden marionet af den samme herskende klike.
Denne tilfældige ledelse havde ingen intentioner om at adressere den virkelige årsag til krisen i Sri Lanka: det kriseramte kapitalistiske system, som binder Sri Lanka til verdensimperialismen. De spillede derfor den mest elendige rolle; de hjalp den srilankanske herskende klasse med at afmontere situationen og drive masserne væk fra gaden.
Kun en ledelse bygget indefra den revolutionære bevægelse, som virkeligt udtrykte dens interesser og med et klart program, der slog til mod roden af srilankansk kapitalisme, kunne have forhindret et sådant udfald.
Den kenyanske revolution er på et meget tidligere stadie. Den befinder sig stadig på en opadgående kurve. Men tiden er afgørende. Dagens begivenheder har givet masserne en euforisk følelse af deres magt. Men arbejdet er ikke færdigt. For at få vedtaget loven skal præsident Ruto nu ratificere finansloven, hvilket han ser ud til at være fast besluttet på at gøre. For at stoppe finansloven må Ruto og hans regering fejes af vejen.
Og erstattes med hvad? En anden kapitalistisk regering, der vil implementere IMF's og Verdensbankens diktater? Oppositionen er ikke et alternativ. De ville gennemføre det samme program, hvis de var ved magten.
Arbejderklassen, unge og de fattige må skabe et alternativ. De repræsenterer det overvældende flertal af samfundet. Den herskende klike repræsenterer et lille mindretal. Men hvad de sidstnævnte har over masserne, som gør det muligt for dem at vente på, at bevægelsen går i sig selv, er organisering. De er organiseret gennem staten, politiske partier og gennem forretningssammenslutninger, og de har imperialismens fulde magt bag sig.
Den revolutionære bevægelse må bekæmpe deres organiserede vold med sin egen organisering. Ved at organisere komitéer i hvert nabolag, på hver skole og på hver arbejdsplads kan et bredere lag af masserne systematisk inddrages i kampen. Sådanne komitéer kan organisere fraternisering med statens væbnede organer og appellerer til de fattige, lavere rækker til at følge massernes føring, rejse deres egne krav og danne deres egne komitéer. På den måde kunne staten selv blive slettet og neutraliseret som et mordvåben i den herskende klasses hænder.
Ved at forbinde sig regionalt og nationalt kunne sådanne komitéer tilbyde en alternativ magt til staten. Gennem sådanne organer kunne masserne indlede en reel magtkamp for at knuse den gamle kapitalistiske stat, som gemmer sine reelle funktioner bag en forræderisk fernis af 'demokrati'; for at annullere gælden, ekspropriere de store virksomheder og udenlandsk kapital og rekonstruere samfundet på basis af en socialistisk planøkonomi.
En kenyansk socialistisk arbejderrepublik ville være et fyrtårn for de undertrykte masser i Afrika og i hele verden!
Ned med finansloven!
Ned med Ruto og hele det korrupte etablissement!
Sejr til den kenyanske revolution!
