Det kunne nærmest ikke gå bedre! I hvert fald hvis man spørger toppen af det danske erhvervsliv. De har nemlig for nylig rapporteret nye overskud, som slår næsten alle tidligere rekorder: Salling Group tjener næsten 2 milliarder kroner, Mærsk tjener 8,5 milliarder og Danske Bank skovler 23 milliarder ind.

“Det går fremragende,” forklarede skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt fra Moderaterne på et pressemøde om den danske økonomi og kaldte dagen for en ”festdag”. Og festdage er det uden tvivl for toppen af det danske samfund, hvor der bliver poppet rekordmængder af champagneflasker og kørt i dyre biler for at fejre de kronede dage.

Men for arbejdere og unge – det store flertal af befolkningen – er virkeligheden en anden. 

For på trods af virksomhedernes høje profitter bliver vi nemlig bedt om at spare. I løbet af sommeren kom det frem, at Lolland Kommune skulle spare 500 millioner kroner. Det betyder, at den allerede dårligt stillede kommune skal spare “alt, der ikke er lovpligtigt” væk. Og de står ikke alene. 45 af landets kommuner søgte den såkaldte særtilskudspulje, fordi de simpelthen ikke har penge nok til at få tingene til at køre rundt. Det drejer sig blandt andet om Randers Kommune, som stadig er i gang med at rydde op efter Nordic Wastes forurening.

Pengene til, at vi alle kan leve gode og fyldestgørende liv, er der, men de er akkumuleret i toppen af samfundet. Den rigeste ene procent af den danske befolkning ejer lige så meget som de nedre 82 procent af befolkningen tilsammen. 

Dette faktum har vi til gengæld ikke hørt meget om fra politikerne; i stedet har de haft travlt med noget, de har fundet langt mere vigtigt, nemlig at skyde skylden for kapitalismens problemer på indvandrere og folk med muslimsk baggrund.

En afledningsmanøvre

Igennem historien har den herskende klasse altid forsøgt at få de undertrykte til at kæmpe imod hinanden indbyrdes for at undgå, at de forenede sig og kæmpede mod deres reelle fjende, der sidder på toppen. I det Romerske Imperium gav man det ovenikøbet et navn: “divide et impera,” på dansk “del og hersk”.

Denne “del og hersk”-taktik har danske politikere brugt i årtier. Ved at gøre muslimer til syndebukke sår de splid mellem såkaldt danske arbejdere og arbejdere med indvandrerbaggrund. Målet er at få os til at bekæmpe hinanden i stedet for at stå sammen mod magthaverne.

For er vi optaget af en konstant kamp mod hinanden, løfter vi ikke hovedet og indser, hvem vores fælles fjende i virkeligheden er.

I årtier har politikerne, med DF og Socialdemokratiet i spidsen, skudt skylden for alle systemets problemer på de danske muslimer: “Mangler der billige boliger? Muslimerne tager dem alle sammen. Er velfærden i opløsning? Muslimerne er skyld i at velfærden er presset. Bliver det sværere at få enderne til at mødes? Tænk på hvor uretfærdigt det er, at muslimerne feder den på dine skattekroner.”

Men det er ikke kun de konstante angreb og forringelser, der kommer fra toppen af samfundet, som magthaverne forsøger at distrahere os fra med deres splittende kulturkrig. De forsøger også at aflede opmærksomheden fra klimakrisens konstante forværring, som toppen af erhvervslivet og politikerne har vist sig komplet ude af stand til at løse. 

Hen over sommeren så vi en historisk hedebølge i hele Europa. Den ene varmerekord blev sat efter den anden, også i Danmark. Det er et tydeligt tegn på, hvordan klimakrisen ikke er en fjern fremtid, men allerede er her. Men hvad ville medierne og politikerne virkelig have os til at bekymre os om hen over sommeren? De flygtninge fra Nordafrika, der forsøger at nå Europa gennem Ceuta.

Et par tusinde mennesker, der flygter fra socialt armod, blev sommerens store historie og anledning til en hasteindkaldelse af Folketinget. Imens brænder vores planet på grund af nogle få virksomheders enorme udledninger – udledninger, som vi kan stoppe, men som ikke bliver stoppet, da det ville gå ud over selvsamme virksomheders profit. 

Men flere og flere indser, at det ikke er muslimerne, der er skyld i, at priserne i supermarkedet stadigvæk er høje, eller at det bliver stadig mere håbløst for unge at finde et sted at bo. 

Der er et voksende lag af unge og arbejdere, der afviser politikernes uendelige kulturkrig, men ingen af partierne på Christiansborg skærer igennem den herskende klasses kulturkrig og peger på den virkelige fjende: den herskende klasse og deres kapitalistiske system. 

“Det frie Europæiske samfund”

Heller ikke Enhedslisten, det mest venstreorienterede parti i Folketinget, siger tingene som de er. I stedet bakker de trofast op om den nye regering. En regering ledt af Mette Frederiksen, som for nylig udtalte fra talerstolen i Folketinget at truslen mod “det frie Europæiske samfund” kommer fra folk med en “islamisk baggrund”. Regeringen vil altså bilde os ind, at de bekymrer sig om “vores” frihed.

Men hvilken “frihed” er det regeringen faktisk forsvarer? De forsvarer de gigantiske virksomheders frihed til at tjene milliarder på at udbytte arbejdere. Den frihed, de forsvarer, er friheden for kapitalisterne til at købe medier og aviser og spytte den værste racisme ud, som spiller arbejdere og unge ud mod vores egne klassefæller.

For flere og flere betyder friheden under “det frie Europæiske samfund” i virkeligheden “friheden” til at vælge, om vi vil droppe morgenmad, frokost eller aftensmad, fordi pengene ikke rækker. Som en undersøgelse fra Kirkens Korshær viser, så springer 160.000 danskere allerede dagligt et hovedmåltid over, fordi de ikke har råd. Eller “friheden” for Lolland til at spare den ene eller den anden skole væk.

Det er i virkeligheden regeringen – ikke muslimerne – som er en trussel mod arbejdere og unges frihed netop fordi de forsvarer kapitalisternes frihed: de fås frihed til at eje fabrikkerne, udbytte arbejdsklassen og købe private øer.

Vi i Revolutionært Kommunistisk Parti vil tage den frihed fra dem.

Så når kapitalisterne forfærdede beskylder os kommunister for at ville tage deres frihed, må vi svare på samme måde som Karl Marx gjorde i Det Kommunistiske Manifest: “Javist, det er det, vi vil.”

Kæmp for kommunisme

Det er ikke en let opgave at tage kampen op mod den herskende klasses kulturkrig. Men det er muligt med klassekamp. For arbejderklassen og ungdommen udgør det store flertal af samfundet, og organiseret er de meget mere magtfulde end den herskende klasse nogensinde vil være. Ved at forene arbejdere og unge på tværs af religion, etnicitet og køn til en fælles kamp mod selve systemet kan vi afskaffe selve roden til de problemer, kapitalismen skaber.

Og under overfladen bobler der allerede et enormt potentiale.

For der er som sagt et større og større lag, der har indset, at vi ikke har brug for endnu et parlamentarisk kompromis med kapitalismens forsvarere eller at lade os trække ned i politikernes og mediernes nyttesløse kulturkrig om etnicitet, “danskhed” og religion – de har indset, at det, der er brug for, er at tage kampen op.

Så hvis du, der læser denne avis, er enig i det, vi skriver her – hvis du er en del af dette voksende revolutionære lag – så siger vi i Revolutionært Kommunistisk Parti: Gå med i kampen i dag, og lad os lægge det her system i graven sammen.