I går blev seks kammerater fra IMT (den Internationale Marxistiske Tendens) arresteret i Karachi af hæren og Sindh Rangers, en statslig paramilitær gruppe, der er berygtede for deres illegale henrettelser. Spørgsmålet må rejses i arbejder- og studenterbevægelsen verden over. Vi har brug for protest- og solidaritetsmeldinger. Tag affære nu!
Kammeraterne blev arresteret, fordi de gik med i en solidaritetsprotest arrangeret af Pashtun Tahafuz (Beskyttelses) Bevægelse (PTM), der blev holdt foran Karachi presseklub i går. Kammeraterne Karim Parhar fra Quetta og Dr. Aftab Ashraf fra Lahore talte til demonstranterne, og forklarede den pakistanske stats brutale og reaktionære rolle. Andre kammerater råbte kampråb i solidaritet med PTM og fordømte den pakistanske stats grusomheder mod Pashtun’erne i landets stammeområder.
Demonstrationen i Karachi var blevet organiseret på opfordring fra PTM’s ledelse, da de var blevet nægtet retten til at holde et fredeligt offentligt møde i Lahore i går [21. april]. Nogle af PTM’s ledere blev arresteret i Lahore natten før mødet, og mødestedet blev oversvømmet med kloakvand. Senere blev de arresterede PTM-ledere løsladt på grund af pres fra bevægelsen, men ledelsen bad sine medlemmer og sympatisører om at afholde demonstrationer i alle større byer landet over.
Ved demonstrationen i Karachi gik IMT’s kammerater med for at vise fuldstændig solidaritet og støtte til PTM og modstand mod regimets brutale undertrykkelse.
PTM er ved at gennemføre en Lang March i Pakistan, i hvilken forbindelse de har holdt massemøder i adskillige byer landet over. Den 8. april blev et massemøde afholdt i Peshawar med over 150.000 deltagere. Ved dette møde, annoncerede ledelsen deres næste møde i Lahore den 22. april. De statslige myndigheder forsøgte, så godt de kunne, at forhindre dette møde i at finde sted. Trusselsopkald blev foretaget mod dem, der organiserede mødet, og alle der udtrykte solidaritet med bevægelsen. Lahore-mødet var et enormt skridt fremad for bevægelsen, der indtil da kun havde afholdt møder i Pashtun-området. Men dette møde kunne sprede sig til andre områder landet over, og andre nationaliteter kunne deltage i at udtrykke deres utilfredshed med statens ageren.
Mod alle odds, blev mødet afholdt i går med tusindvis af deltagere, ikke kun fra Lahore men også andre byer i Punjab-regionen. Bevægelsens ledere fortalte igen om de begivenheder, der har fundet sted overalt i stammeområdet over det sidste årti, hvor uskyldige mennesker blev dræbt i militære operationers navn, mens Taliban og andre islamiske fundamentalister blev finansieret og støttet af staten. Det blev også afsløret, at næsten 4.000 uskyldige mennesker er blevet udleveret til amerikanerne som værende ”terrorister”. Da deres familier forsøgte at lede efter de forsvundne gennem lovlige og officielle kanaler, blev de chikaneret og truet med alvorlige konsekvenser. PTM kræver løsladelse af 32.000 ”forsvundne personer”, der er blevet bortført af den pakistanske hær.
IMT i Pakistan og kammeraterne fra den Progressive Ungdomsalliance (PYA) har helt fra begyndelsen støttet denne bevægelse, der har forsøgt at sprede sin stemme ud over landet. PYA inviterede PTM’s leder Manzoor Pashteen til Faisalabad den 15. april, så studerende og arbejdere i Faisalabad kunne udtrykke deres solidaritet til ham. Men de statslige myndigheder annullerede bookingen af salen i Faisalabads presseklub, og truede organisatorerne gennem opringninger. Kammeraterne fra PYA arrangerede herefter en ny mødesal i Advokaternes Association, men denne blev også annulleret i sidste øjeblik efter hårdt pres fra den pakistanske hær. Universitetsadministrationen tvang også de studerende, der havde organiseret begivenheden, til at stoppe, da de ellers ville de blive suspenderet fra universitetet. De studerende blev også truet med, at de selv kunne ende som ”forsvundne personer”, hvis de ikke stoppede med at støtte op om PTM. Det var det, der i sidste ende fik PTM’s ledelse til at aflyse begivenheden og i stedet fokusere på forberedelser til Lahore-mødet den 22. april.
I en anden hændelse blev kammerater fra PYA i Multan også truet af Pakistans efterretningstjenester, og blev afhørt i tre timer. De bad dem også annullere en begivenhed, der skulle finde sted den 13. april, der skulle mindes den første årsdag for mordet på Mashal Khan. Ved dette møde ville de også erklære støtte til PTM. Senere omdannede kammeraterne dette møde til en demonstration og holdt den foran Multans presseklub.
Senere blev en ledende kammerat fra IMT Pakistan, kammerat Aftab Ashraf, opsøgt af efterretningstjenesten og afhørt i over en time. Han blev bedt om at stoppe sine revolutionære aktiviteter.
På trods af alle disse trusler og sanktioner valgte en stor delegation af kammerater fra IMT at deltage i PTM’s offentlige møde i Lahore, og rejste revolutionære paroler. De bar også på bannere, der udtrykte solidaritet med PTM’s krav, og lovede at bære disse krav videre til arbejdere og studerende i Lahore.
IMT’s kammerater deltog også i solidaritetsdemonstrationer i Karachi, Quetta og andre byer landet over.
I Karachi blev kammeraterne forfulgt af agenter fra efterretningstjenesten efter demonstrationen, og blev anholdt af en stor mængde bevæbnede mænd og en deling ammunitionsryddere. Selvom arrestation blev udført af Rangers (en paramilitær gruppe), var hæren også til stede og ledede aktionen.
De arresterede er indtil videre:
1. Karim Parhar, leder fra PTM og RWF Quetta.
2. Attaullah Afridi, organisator fra PYA Karachi.
3. Aftab Ashraf, centralorganisator fra RWF.
4. Umer Riaz, organisator fra PYA Islamabad.
5. Zain ul Abideen, centralorganisator fra PYA.
6. Gulbaz, organisator fra RWF Kashmir.
Ingen er endnu blevet informeret om, hvor de befinder sig, og ingen sag mod dem er blevet registreret. Dette er det pakistanske politi og militærs normale fremgangsmåde, og netop årsagen til at en massebevægelse har rejst sig i Pakistan mod dem. De statslige myndigheder prøver med al magt at knuse denne bevægelse og drukne den i blod. Pakistans korrupte medier har indtil videre boykottet denne enorme bevægelse og har kun hadefulde ting at sige om den. Alle de politiske partier i parlamentet er også medskyldige i denne forbrydelse og støtter det brutale statsapparat på den politiske scene.
Rao Anwar, en politibetjent, der myrede Naqibullah Mehsud, og hvis mord startede hele denne bevægelse, er blevet tildelt royal protokol af Pakistans højesteret og alle andre statslige myndigheder. Zardari, Pakistans tidligere præsident og leder af PPP, kaldte Rao Anwar en ”modig dreng” i et TV-interview efter drabet.
Pakistans arbejdere og bønder, samt de revolutionære studerende, har ingen venner blandt partitoppene, mens den brutale stat angriber dem med fuld kraft. De kan kun appellere til deres brødre og søstre verden over om at udvise solidaritet med dem i denne kritiske stund.
Vi kræver øjeblikkelig løsladelse af vores seks kammerater fra IMT, der er blevet bortført af den pakistanske hær. Deres eneste forbrydelse er at udtrykke deres holdninger til den pakistanske stat, og støtte op om PTM foran Karachis presseklub i går.
Vi kræver også, at PTM’s krav bliver mødt øjeblikkeligt, og at staten afslutter sine grusomheder i stammeområderne og stopper sin støtte til islamisk fundamentalisme.
Desuden fordømmer vi de imperialistiske indblandinger i Pakistan, der har skabt disse reaktionære monstre og støttet den brutale pakistanske stat.
Vores eneste styrke er vores solidaritet. Vi sværger at fortsætte med at kæmpe til den endelige sejr. Vores sidste mål er at fjerne dette rådne kapitalistiske system gennem en socialistisk omformning af samfundet!
Længe leve IMT!
Arbejdere i alle lande, foren jer!
Lal Salaam!
Vi beder dig tage denne sag op i din fagforening, dit parti, studenterorganisationer og –foreninger og sende protestmeddelelser til:
Den pakistanske ambassade i Danmark, som du kan finde her:
parepcopenhagen@pakistanembassy.dk
Til premiereminister Shahid Khaqan Abbasis kontor i Islamabad gennem: info@pmo.gov.pk.
Pakistans nationale politibureau gennem:
http://www.npb.gov.pk/index.php/play-part/
Samt sende kopier til editor@marxist.pk og editor@marxist.com
[Læs om hvorfor og hvordan vi bygger IMT i Danmark]