120016402 3270648783043369 36893250432466301 nSiden coronakrisen ramte Danmark i marts har arbejdere i Københavns Lufthavn oplevet massive fyringer og angreb på deres løn- og arbejdsvilkår. Det sidste skud på stammen er opsigelsen af lokalaftalerne. Tirsdag morgen var lufthavnsarbejdere, tillidsfolk og andre fagligt aktive samlet foran Dansk Industris (DI) hovedkontor på Rådhuspladsen i København for at protestere og bakke SAS-arbejdernes forhandlere op.

Coronakrisen er som bekendt gået hårdt ud over flybranchen, og sommerens 7,7 mio. færre flypassagerer sammenlignet med 2019 viser sig på bundlinjen hos virksomhederne i lufthavnen. Regningen har de gang på gang vist, at de ikke tøver med at tørre af på de ansatte.

Da Københavns Lufthavn i marts lukkede ned, og virksomhederne tog imod statens lønkompensation, indgik de fleste af de faglige klubber i lufthavnen aftaler med deres individuelle ledelser om lønnedgange på 10-15%. Som tak for denne fleksibilitet og offervillighed begyndte massefyringerne efter hjælpepakkernes udløb. Siden krisens begyndelse har 5.000 ansatte fra virksomheder i Københavns Lufthavn fået en fyreseddel.

Som om det ikke var nok, står de resterende medarbejdere, der har været så “heldige” at beholde deres job, nu til at miste deres lokalaftaler og med dem mange års tilkæmpede goder. Konkret betyder det længere arbejdstider, mere weekendarbejde og lønnedgange.

Arbejdere står skulder ved skulder

Tirsdag morgen var det SAS-medarbejdernes forhandlere, der blev klappet ind til det såkaldte organisationsmøde. Men selv om opbakningen var tydelig, var troen på forhandlingernes succes ikke stærk:

»Normalt opsiger man ikke en samlet pakke af lokalaftaler. Man kan tage fat i enkeltdele men ikke hele pakken. Jeg kalder det rent skyggeforhandlinger, fordi der er ingen reelle forhandlinger omkring det« fortæller Allan Slawecki, tillidsmand i handlingselskabet Aviator.120042556 3270648119710102 1052731868087836957 o

For Allan er det derimod tydeligt, at virksomhederne i lufthavnen udnytter coronakrisen til at forringe vilkår, som arbejderne gennem årtier har kæmpet for:

»Forringelserne er ikke midlertidige, og derfor virker det til, at man benytter sig af coronakrisen til at bombe hele arbejderklassen tilbage. Det gælder også vores børn og børnebørn fremadrettet. Det er ikke fair, og det er egentlig hovedårsagen til, at vi står herinde i dag«, fortæller Allan.

Aviator er den eneste virksomhed i Københavns Lufthavn, der ikke har opsagt deres lokalaftaler. Men det gør ikke sagen mindre presserende for Allan og andre faggrupper, der er mødt op tirsdag morgen: 

»Det kan få vidtrækkende konsekvenser for os alle sammen, hvis vi ikke gør noget. Hvem ved, hvem de næste bliver. Det er som ringe i vandet; når først stenen er kastet, så vil de få konsekvenser for alle andre«, fortæller Allan.

Fuld støtte

Revolutionære Socialister erklærer fuld støtte til lufthavnsmedarbejderne. Virksomhederne skal stoppes i deres ulækre forsøg på at udnytte den globale krise til at tryne årtiers hårdt tilkæmpede rettigheder. De skal ikke have lov til at tørre regningen for krisen af på arbejderne!

I krisetider som nu kan ordentlige resultater kun forhandles hjem med truslen om hård kamp og ikke mindst solidaritet på tværs, som var tydelig ved den fælles protest tirsdag morgen. Vi står ikke i en almindelig situation. Det fagretlige system slår på ingen måde til. Hvis arbejdsgiverne lykkes med at fjerne lokalaftaler i lufthavnen, kommer det til at sprede sig. At der ikke er tale om midlertidige forringelser relateret til coronakrisen, men varige angreb på arbejderes tilkæmpede rettigheder, viser arbejdsgivernes virkelige intentioner. Situationen i lufthavnen bør være en kraftig advarsel til os alle. Arbejderbevægelsen må sadle om, mobilisere bredt og sprede kampen til andre sektorer. Det her er ikke bare en kamp for lufthavnsarbejdere men en kamp for hele arbejderklassen.

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.