Sjældent er et valg så tydeligt, som præsidentvalget i Venezuela bliver. Valget står mellem revolution og kontrarevolution. Mellem fremgang og reaktion, mellem socialisme og det gamle slaveri, der har regeret Venezuela så længe. Bag Hugo Chavez står arbejderne på fabrikkerne under arbejderkontrol og landets fattige. Bag oppositionen står hele den gamle elite, Bush-regeringen og samtlige reaktionære elementer i Latinamerika.

I dette valg kan arbejdere og unge i resten af verden ikke være neutrale. Vi står for forsvar og gennemførelse af den venezuelanske revolution. Vi står for genvalg til præsident Hugo Chavez. Dette skal ikke forstås sådan, at vi er Chavez’ heppekor og ukritisk støtter alt, han foretager sig. Tværtimod betyder ægte og ærlig støtte, at man også kritiserer det, der er galt. Det har vi gjort mange gange, men vi har samtidig understreget, at vi stod 100 procent bag Chavez’ bolivariske regering, da den nationaliserede lukkede fabrikker, afskaffede analfabetismen, skaffede adgang til lægehjælp til millioner af fattige og bruger mange af landets oliepenge på velfærd i stedet for profit til kapitalisterne.

Dette er et klassespørgsmål. Det er et spørgsmål om at vælge en præsident, der repræsenterer arbejderklassen, eller en der repræsenterer oligarkiet og imperialismen, der mere end én gang har vist, at de ikke respekterer hverken demokrati eller menneskelig anstændighed. Nogle af eksemplerne herpå er Caracazzo-massakren i 1989, det mislykkede kup i april 2002 (der indsatte Venezuelas arbejdsgiverformand som diktator, opløste alle demokratiske rettigheder og aktivt blev bakket op af Washington) og den økonomiske sabotage i 2003.

Men den venezuelanske revolution trues ikke blot af USA, selv om dette er åbenlyst. Den trues også af karrieremagere, bureaukrater og borgerlige agenter i den bolivariske bevægelse. Og ikke mindst trues den af, at de kontrarevolutionære stadig kontrollerer størstedelen af landets økonomi. Hvis revolutionen skal forsvares, kræver det, at den føres til ende. Bankerne og de store virksomheder må overtages af arbejderne, hvilket vil gøre det muligt at begynde en socialistisk omdannelse af samfundet. Desuden må revolutionen spredes til resten af Latinamerika – og resten af verden. Dette er aldeles muligt, hvilket begivenhederne i Bolivia, Mexico, Peru, Ecuador og Brasilien bekræfter. I første omgang vil en forenet socialistisk føderation mellem Venezuela, Cuba og Bolivia stå på dagsordenen.

I Danmark har vi en regering, der støtter George W. Bush i stedet for Hugo Chavez. Dette er en skandale. Den bedste hjælp, vi kan give den venezuelanske revolution er at vælte den borgerlige regering og i stedet indsætte en arbejderregering på et socialistisk program.

Ned med Bush og imperialismen!
Chavez til præsident igen – Revolutionen må fuldføres!
For et socialistisk Latinamerika!

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.