”For de arbejdende masser i Europa bliver det til stadighed mere klart, at borgerskabet er ude af stand til at løse de grundlæggende problemer til at genskabe Europas økonomiske liv.”
– Leon Trotskij, Om Europas forenede stater, 1932.
Den borgerlige regering og Dansk Folkeparti (og i al væsentlighed med støtte fra det ærkeborgerlige Radikale Venstre) har fremlagt en slagplan for angreb på arbejderklassens levestandard. Dagpengeperioden smadres ned til det halve af de fire år, der i forvejen var resultatet af en halvering under Nyrup-regeringen. Børnepengene slagtes. Skatten på arbejderklassen hæves med flere milliarder. Massefyringer i kommuner, regioner og stat. Det er borgerskabets forsøg på at løse de problemer, krisen i kapitalismen har skabt.
Den danske overklasse siger, at der ikke længere er råd til de reformer og tiltag, der blev indført i 1960’erne og 1970’erne. De tiltag, der i en periode gjorde Danmark til et slags civiliseret samfund. Men kapitalismen har ikke råd til civilisation, hvis profitterne skal reddes.
Den borgerlige ”løsning” er ubærlig for arbejderklassen. Angrebene på dagpengeperioden er ikke et angreb på arbejdsløsheden, men et angreb på de arbejdsløse. Hensigten er klar nok: desperate arbejdsløse skal presse lønniveauet ned, så kapitalisternes profitter kan stige. Det er en syg logik. Det er kapitalisternes profitjagt, der har skabt krisen, og nu skal de belønnes på bekostning af flertallets levestandard. Villy Søvndal sagde kort efter planen blev fremlagt, at den var uacceptabel, og at der nu måtte udskrives valg. Det er helt korrekt. SF må gå forrest for en kampagne i arbejderbevægelsen for at presse den borgerlige regering til at udskrive omgående valg. Styrken i arbejdernes organisationer må bruges for at forsvare levestandarden.
En seriøs mobilisering til forsvar for levestandarden må baseres på de bredeste lag i arbejderklassen. Kravene fra arbejdspladserne må tages op i forbundsledelserne og af SF’s folketingsgruppe. Krav som et stop for massefyringer, stop for angreb på velfærden, stop for privatiseringer. For en 35 timers arbejdsuge, for arbejde til alle og for fuld kompensation ved arbejdsløshed – uden et loft på dagpengeperioden.
Det er uheldigt, at SF har tilsluttet sig den såkaldte ”Fair løsning”. Planen angriber ikke overklassens formuer. Den angriber ikke kapitalindkomster og spekulation. Den angriber ikke bankernes dominans over økonomien. Den griber ikke ind imod arbejdsgivernes skandaløse lave udnyttelse af den produktive kapacitet. I april var det ifølge Danmarks Statistik kun 75 procent af maskinerne i industrien, der blev brugt. I metalindustrien alene var tallet helt nede på 64 procent. Samtidig går tusindvis af arbejdere ledige. Det er et vanvittigt spild – og det er dette spild, der må rettes op på. Hvis kapitalisterne ikke vil, må produktionen sættes i gang som offentlig ejendom under arbejdernes egen kontrol.
En kritisk periode kræver resolutte svar. Kun en konsekvent og kæmpende arbejderbevægelse kan standse kapitalisternes offensiv. Til dette er der brug for et venstresving i SF. Der er brug for et kæmpende SF med en stærk venstrefløj og klare principper – for arbejderpolitik.
