I fredags blev flere af Københavns gader afspærret af politi og sikkerhedsfolk. Anledningen var, at Danmark fik et formelt statsbesøg af ingen ringere end Egyptens diktator Abdel Fattah al-Sisi.

Politiet havde tidligt om morgenen afspærret flere dele af byen, så diktatoren kunne køre gennem gaderne i guldkaret uden at blive chikaneret af irriterende demonstranter, der kunne tænkes at udtrykke foragt over, at hele den politiske top nu skulle sværme om en mand, der har tusindvis af uskyldige menneskeliv på samvittigheden. Men hvem er egentlig Sisi, Vestens tætte egyptiske allierede?

Vestens fangevogter

Sisi kom til magten gennem et militærkup i 2014 mod den tidligere præsident Mohammed Morsi. Siden da har Sisi regeret landet med en jernnæve. Ikke alene har han beordret adskillige massakrer på demonstranter gennem sin regeringsperiode, men det anslås også, at over 60.000 personer sidder fanget i de egyptiske fængsler for “politiske” forbrydelser.

Al-Sisis militærdiktatur er kendt for at anvende intimidering, “forsvindinger” og tortur mod demonstranter og fagforeningsledere. Der har ganske rigtigt været valg i Egypten tre gange siden Sisi kom til magten, men ved hvert valg har han vundet med omkring 90 procent af stemmerne.

Man behøver ikke se længe på egypternes leveforhold og den ublu foragt som Sisi udviser overfor sin egen befolkning for at se, at der bag de 90 procent gemmer sig en ekstremt forhadt tyran. Da fødevarepriserne i 2022 steg på globalt plan, blev mange egyptere skubbet ud i fødevareusikkerhed. Hvad var rådet fra Sisi til sin sultende befolkning? På nærmest komisk vis anbefalede diktatoren, som selv lever i luksus, at landets fattige kunne spise blade fra træerne for at overleve!

Det er den mand, der blev kørt i guldkaret gennem Københavns gader, inden han blev modtaget på Amalienborg for at få den fineste orden, som kongehuset kan give til en udlænding: Elefantordenen. Det er selvfølgelig regeringen, som har bedt kongehuset invitere Sisi på officielt besøg, hvilket blot illustrerer, hvilken rolle kongehuset spiller i dansk kapitalisme. Institutionen er et redskab for den herskende klasse, der bruges til at indsmigre sig hos diktatorer verden over med ærestitler og ordener.

Men hvorfor er regeringen interesseret i at lefle for Sisi? Hvad håber de på at få til gengæld? Som regeringen selv siger det direkte, skal det ses som et led i deres nye afrikastrategi “Afrikas århundrede”, hvori det blandt andet nævnes, at man skal “samarbejde” med lande som Egypten, som mod betaling skal forhindre flygtninge i at komme til Europa.

Det er altså den kyniske og ækle grund til at regeringen og kongehuset render rundt og slikker skoene på Egyptens bøddel. Sisi skal i endnu højere grad spille rollen som fangevogter, der på vegne af EU og Danmark holder Afrikas og sin egen forarmede befolkning væk fra Europas kyster.

Himmelråbende hykleri

At se politikerne rose, kramme og kysse en mand med tusindvis af menneskeliv på samvittigheden, udstiller det vanvittige hykleri, som fosser ud fra Christiansborg på daglig basis. Når man ser på den måde de ruller den røde løber ud for diktatorer, får det politikernes opråb om “demokrati”, “vestlige værdier” og “frihed” til at fremstå lettere skingert.

Hvorfor er det vi, ifølge politikerne, sender den ene milliard efter den anden til Ukraine? For at forsvare “demokratiet” selvfølgelig! Hvorfor må vi, ifølge de selvsamme politikere, under ingen omstændigheder bare tale med Putin om fredsforhandlinger i Ukraine? Fordi han er en diktator!

Man kan dårligt forestille sig et bedre eksempel til at udstille politikernes hykleri. Sisis kongelige modtagelse og regeringens omfavnelse af andre diktatorer i regionen, som eksempelvis Tunesiens præsident Kais Saied, afslører, at al politikernes snak om “demokrati” og “frihed” blot er et røgslør, og at det ikke er disse værdier, som ligger til grund for politikernes beslutninger.

For regeringen handler udenrigspolitik rent kynisk om at sikre dansk imperialismes interesser. Det eneste, politikerne bekymrer sig om, er at pleje deres egne og deres venner i den herskende klasses interesser og så give fanden i “demokrati” og “frihed”, og hvor mange egypteres, ukraineres, russeres, palæstinensere og andre folks liv skal ofres til det formål.