I disse dage eskalerer en krise i Enhedslisten. Alt tyder på, at partitoppen er i gang med en udrensning. Det er kulminationen på en lang politisk proces, hvor partiet har tilpasset sig det politiske etablissement. Lykkes den politiske udrensning, vil det for mange være den sidste dråbe, der får bægeret til at flyde over: hvor de før har stemt på Enhedslisten, mens de holdt sig for næsen, vil de nu blive politisk hjemløse. Behovet for et revolutionært oppositionsparti på venstrefløjen er åbenlyst. Det opstår ikke af sig selv, men må bygges.  

I løbet af den sidste uge har to ud af fem medlemmer af partiets daglige ledelse, Forretningsudvalget, fratrådt deres poster i protest mod linjen fra flertallet i hovedbestyrelsen, som de mener optrapper konflikten i partiet frem for at fremme dialog. Efter de to udtrådte eskalerede situationen yderligere, da ni hovedbestyrelsesmedlemmer krævede, at der indkaldes til et ekstraordinært årsmøde for at gøre op med fraktionen Rødt Venstre. Ikke just en invitation til dialog, men nærmere en optakt til eksklusioner og en splittelse af partiet.

Hvorfor sker det her nu? Det seneste stykke tid har de borgerlige medier, især B.T., ført en kampagne mod Enhedslisten for såkaldte terrorsympatier. Her har de blandt andet “gravet frem”, at Pelle Dragsted for mange år siden samarbejdede med tidligere medlem af Blekingegadebanden, Thorkild Lauesen, i redaktionen på bladet Gaia. Men selve sagens kerne handler om blodbadet i Gaza. Her anklager det borgerlige Danmark enhver, der ikke stiller sig utvetydigt på Israels side, for at være terrorsympatisør. 

Enhedslistens top er derimod bukket under for den borgerlige hetz. Efter 7. oktober brugte toppen af partiet den samme retorik som de borgerlige medier og politikere om Israels “ret til at forsvare sig selv”, og for nyligt gik de med i den såkaldte antisemitisme-aftale, der gør kritik af staten Israel til synonym med antisemitisme. De har forsøgt at indtage en “neutral” position, men den manglende støtte til det undertrykte palæstinensiske folks ret til at forsvare sig selv har i praksis stillet dem i den israelske lejr sammen med hele det danske borgerskab. 

Partitoppen er ikke bare bukket under for hetzen, men prøver også at bruge den til at konsolidere sig i partiet ved at udrense Rødt Venstre. Rødt Venstre er en gruppe, der blev dannet for et års tid siden af folk uden for og inden i Enhedslisten i protest mod partitoppens højredrejning. Rødt Venstre har nægtet at stille sig på Israels side, og flere har, også offentligt, fastholdt, at de ikke vil tage afstand fra den palæstinensiske organisation DFLP, som Enhedslisten før samarbejdede med, men som anklages for at have deltaget i angrebet d. 7. oktober. Ved at smide Rødt Venstre ud håber partitoppen at få konsolideret sin kontrol med partiet og dermed blive mere som de andre partier på Christiansborg.  

Et skridt på vejen til at blive regeringsduelige

I mange år har Enhedslisten rykket sig længere og længere ind mod den politiske midte. Det er tydeligt, at Pelle Dragsted og toppen omkring ham gerne vil i regering. De gør, hvad de kan for at gøre sig “regeringsduelige”, det vil sige ufarlige i det danske borgerskabs øjne og i Socialdemokratiske øjne. Det er årsagen til, at partitoppen nu forbereder denne politiske udrensning af Enhedslisten.

Men jo mere de gør sig “acceptable” for det etablerede politiske system, jo mere mister de deres eksistensberettigelse. Hvad er forskellen efterhånden på Enhedslisten og SF? Helt ærligt er den ikke til at få øje på.

For nylig havde Enhedslisten 30 års jubilæum i Folketinget. Deres hovedbudskab denne dag var: vi vil have 30 år til! Man fristes til at spørge: 30 år mere til hvad? De sidste 30 år på Christiansborg har ikke skabt et bedre liv for arbejdere og unge, så man kan med rette spørge, hvad det er, partiet vil i Folketinget de næste 30 år? Skabe et bedre samfund – ja tak, men hvordan? Ved at gå i regering med Socialdemokraterne? Meget få tror efterhånden på, at Enhedslisten kan skabe nogen som helst forbedringer for det store flertal, ikke engang dem selv, har man indtrykket af. 

Et kæmpe vakuum på venstrefløjen

Den nuværende konflikt i partiet vil for mange være dråben, der får bægeret til at flyde over. Ved de sidste valg har de stemt på Enhedslisten, mens de holdt sig for næsen ud fra devisen om, hvem skulle man ellers stemme på? Enhedslisten var trods alt noget lidt andet end de andre. De påstod i hvert fald, at de var et parti, der ikke kun gik op i spillet på Christiansborg, men engagerede sig i bevægelserne. I disse dage bliver det tydeligt, at de ikke bare ikke engagerer sig i bevægelserne, men at de direkte forsøger at sabotere dem, som vi ser med solidaritetsbevægelsen med Palæstina og antisemitisime-loven. 

Der eksisterer et enormt vakuum på venstrefløjen. Vreden og frustrationerne syder under overfladen. Genvalget af Trump har kun øget denne proces. Hvis Enhedslistens partitop lykkes med deres politiske udrensning, vil det blive tydeligt for mange, at Enhedslisten ikke er et redskab til at skabe reel forandring. Der er et kæmpe lag, der ønsker en helt anden politik end den de møder på Christiansborg, og som er blevet politisk hjemløse. Mange vil stemme blankt næste gang, fordi de godt kan se, at det ikke gør nogen forskel hvilket af Christiansborgpartierne, du stemmer på. 

Der er brug for et parti, der kan udgøre en reel opposition til det bestående system. Det er på baggrund af denne analyse, at vi bygger Revolutionært Kommunistisk Parti. Vi er på nuværende tidspunkt alt for små til at udfylde det vakuum, der eksisterer på venstrefløjen. Men vi har ikke tænkt os at sidde på hænderne og vente på, at nogen gør noget. Problemerne i verden er åbenlyse og kræver handling. For dig der sidder derude og ikke vil forlade dig på udbuddet af partier på stemmesedlen, men som vil være med til at gøre noget aktivt for at ændre verden, så lad dette være anledningen: tag fat i os og vær med til at lægge grundlaget til det, der kan blive et revolutionært masseparti.