Aaron Bushnell har gjort et dybt indtryk på millioner af mennesker verden over. Den 25. februar døde den 25 årige amerikaner, efter at have sat ild til sig selv foran den israelske ambassade i Washington. Hans handling var i protest imod amerikansk imperialismes medansvar for massakren i Gaza, som har kostet over 30.000 mennesker livet.
Det er svært at forestille sig et mere kraftfuldt eksempel på individuel selvopofrelse end Aaron Bushnells, som for altid vil blive husket. Hans modige handling resonerer med den dybfølte foragt og frustration over det bestående system, som har grebet millioner af mennesker verden over.
Aaron Bushnell var IT-ingeniør og arbejdede med cybersikkerhed i det amerikanske luftvåben. Inden han satte ild til sig selv, kontaktede han en række aviser med en meddelelse om sin intention om at ofre sit liv som protesthandling. Hans besked til aviserne lød:
»Mit navn er Aaron Bushnell, jeg er et aktivt medlem af United States Air Force, og jeg vil ikke længere være medskyldig i folkedrab. Jeg er på vej til at udføre en ekstrem protesthandling, men sammenlignet med det, folk i Palæstina bliver udsat for af deres kolonisatorer, er det slet ikke ekstremt. Det er, hvad vores herskende klasse har besluttet skal være normalt.«
Aaron Bushnell livestreamede sin protest, som efterfølgende er blevet set af millioner. I sin sidste stund, ude foran ambassadens porte, da flammerne indhyllede hans krop, råbte han “Free Palestine! Free Palestine!”.
Medierne har efterfølgende forsøgt at bortforklare Aaron Bushnells handling med at han var psykisk syg, men det er løgn. Hans handling var ikke produktet af psykisk sygdom, men en protest imod et sygt system.
I Gaza begår den israelske stat folkemord for åben skærm med Vestens “humanistiske” lederes fulde opbakning. Vestlig militærindustri, såsom danske Terma, forsyner loyalt den israelske hær med de bomber, der regner ned over Gazas befolkning. Ord som demokrati, menneskerettigheder og “vestlige værdier” lyder samtidigt som en syg og kynisk joke, når det kommer ud af munden på politikerne og resten af etablissementet.
Millioner af arbejdere og unge føler den samme frustration og desperation over scenerne i Gaza, som Aaron Bushnell gjorde. Folk koger af raseri over Vestens kyniske ledere såsom Biden, Macron og Mette Frederiksen, der alle er ansvarlige for blodbadet i Gaza.
Aaron Bushnells selvopofrende handling er et udtryk for den afmagt og desperation, som især unge føler. Men der er ikke kun desperation og afmagt. Under overfladen ulmer en intens vrede, og før eller siden vil en gnist antænde den, som vi så det i Tunesien i 2010.
I 2010 satte den 26 årige tunesiske gadesælger Mohamed Bouazizi ild til sig selv i protest mod den fattigdom og ydmygelse, som han selv og millioner af andre mennesker led under. Mohamed Bouazizis handling blev dråben, som fik bægeret til at flyde over. Det antændte en revolutionær massebevægelse, der spredte sig fra Tunesien til resten af den arabiske verden, hvor ét regime efter det andet blev væltet.
Millioner af mennesker verden over føler, ligesom Aaron Bushnell, at de er nødt til at handle imod samfundets uretfærdighed og magthavernes kynisme. Det er den samme følelse, der har drevet titusindvis af mennesker på gaden her i Danmark uge efter uge, i solidaritet med det palæstinensiske folk.
Begivenhederne i Gaza har haft en voldsomt radikaliserede effekt på et stort lag af arbejdere og unge, som har kastet sig energisk ind i solidaritetsbevægelsen, der har samlet de største demonstrationer i årevis.
Men bevægelsen handler om mere end Gaza – den er et udtryk for frustrationen over al kapitalismens vanvid; klimakatastrofer, krig, sult, undertrykkelse, fattigdom og mere til. Alle disse ting hænger sammen, da de har den samme rod: kapitalismen.
Hvis den enorme energi som tusindvis af mennesker har lagt i kampen mod israelsk og vestlig imperialisme, skal skabe reel forandring, så må den blive en massekamp for et nyt samfund.
Vores vrede må få et organiseret udtryk, i form af et revolutionært parti. Et parti der kan kæde kampene sammen og kanalisere al frustration over i en kamp for at vælte det pilrådne kapitalistiske system. Kun derved kan vi gøre en ende på imperialisternes massakrer og resten af verdens uretfærdigheder.
Organisér dig i kampen for at vælte systemet! Organisér dig i kampen for kommunisme!