Vi bringer her to af de seneste taler, holdt af Stamatis Karayannopoulos fra Den kommunistiske Tendens (IMT i Grækenland), ved SYRIZA’s Centralkomitemøder i oktober og januar. Talerne opfordrer kraftigt til en venstredrejning af partiets politik og ikke mindst valg- og evt. regeringsprogram.
Syriza må mobilisere arbejdere og ungdommen!
Stamatis Karayannopoulos’ tale fra centralkommitesmødet i Syriza, der fandt sted 18. og 19. Oktober 2014.
“Kammerater,
Udviklingen i sidste par uger, bekræfter at den græske herskende klasse står overfor det største økonomiske og politiske dødvande i nyere historie. Samtidig ser vi op mod valget at arbejderklassen og de fattige lag vende sig imod SYRIZA som et middel til at slippe af med pro-memorandum koalitionsregeringen. Dette leder til en historisk exceptionel mulighed for venstrefløjen i vores land.
Vi har muligheden for at opnå vores erklærede mål – Hvilket er et socialistisk omformning af samfundet. Det er denne opgave som SYRIZA må forbinde med den nuværende situation og uophørligt forfølge, ellers, for at være ærlig, har SYRIZA ingen politisk eksistensberettigelse.
Denne tids kritiske natur må indses, først og fremmest, af vores kammerater og det ledende flertal. Det er deres pligt overfor de tusinder af aktivister der gav deres liv for den kommunistiske bevægelses idealer, og de millioner af folk der er blevet forarmet af memorandummet, ikke at gentage Stalinismens og socialdemokratismens fejltagelser. Begge bevægelser der har ødelagt socialismen i Grækenland og internationalt.
I lyset af det regeringsprogram som vores kammerat, partiets formand (Alexis Tsipras) præsenterede ved Thessalinikis internationale udstilling for nylig, er det uheldigt at lederskabet ser ud til støt at tage skridt i retning af fortidens store politiske fejltagelser – navnligt vejen mod forsoning med kapitalismen. Det mest oprørende eksempel på dette er kravet om ‘kvantitative lettelser’. Dette repræsenterer belastningen af skatteyderne med de ublu omkostninger for at servicere det offentlige og bankernes gæld, og finansieringen af billig kredit til kapitalisterne, som ser ud til at have erklæret investeringsstrejke i Grækenland og internationalt. Hvad mere er, er vi blevet informeret af vores formand, at Mario Draghi (ECB) og Barak Obama støtter op om den linje han har fremlagt for SYRIZA.
Kammerater, det er tid til at forberede os selv og de millioner af forarmede som ser til SYRIZA på de kampe som uundgåeligt vil komme! At få magten vil nogen let leg! En valgsejr hos SYRIZA vil uden tvivl blive fulgt af økonomisk krig og forsøg fra kapitalen til at slå os ud af kurs.
Kammerater, plant ikke illusioner i de arbejdende masser om at Troikaen (EU, ECB og IMF) og den græske overklasse vil tillade os at effektivt forhandle og indføre en ‘progressivt’ og ‘demokratisk’ regering så længe det finansieres af et økonomisk system i dødvande.
I må mobilisere arbejderne og ungdommen så hurtigt som muligt for at skabe magt og forsvar for deres egen regering; En venstre-regering baseret på sin egen styrke i arbejderklassen.
Frem for alt, hvis I ikke mener, at en sådan regering blot skal være et kortvarigt politisk fænomen der bliver væltet af det kaos som vores klassefjender med sikkerhed vil skabe, så må I vedtage et passende program. Et sådan program må ikke være en ‘Plan B’ som er hemmelig og under lås og slå; men rettere et offentligt erklæret program som bør gøre det klart at:
- Afskaffelsen af nedskæringspolitikken kræver en afskaffelse af kapitalismen, da nedskæringspolitikken er kapitalisme i forfald.
- Spekulation der fører til stigninger i leveomkostninger, skatteunddragelse og kapitalens forskellige løgne og tricks, kan ikke afsløres uden etableringen af arbejderkontrol
- Massearbejdsløshed kan ikke effektivt tackles uden socialiseringen af de vigtigste dele af økonomien og uden en centralt planlagt økonomi.
- Den altødelæggende gæld kan ikke blive drastisk reduceret gennem aftale mellem de kollektive repræsentanter for kreditorerne, men må unilateralt afvises fuldstændigt.
- Det reaktionære borgerlige statsbureaukrati, som tjener borgerlige interesser er ikke modtagelig for progressiv ledelse – Det må smides bort og erstattes af en anden form for magt, som er det rene socialistiske demokrati; og
- Det største våben vi besidder mod markedets terror og Troikaen er at trække tæppet væk under deres fødder internationalt – Det vil sige; en international kamp for solidaritet mellem alle Europas arbejdere, for etableringen af et socialistisk Europa i stedet for det nuværende barbariske kapitalistiske Europa; dette skal opnås ved at den ægte venstrefløj får regeringsmagten, i det ene europæiske land efter det andet.
Den Kommunistiske Tendens i SYRIZA, der forsvarer disse ideer, opfordrer hermed til planlægningen af en ekstraordinær program-konference, for at medlemmerne kan beslutte om SYRIZA skal tage magten på baggrund af Marx position eller på baggrund af Keynes’ politiske konkursbo.
”SYRIZA’s opgaver er af historisk karakter”
Tale holdt ved Centralkomitemødet den 4. januar 2015.
”Kammerater,
På vej mod valget den 25. januar, er SYRIZA’s politiske mission ikke bare at få afskaffet visse love reteret til memorandummet (betingelser om nedskæringer fra Troikaen, red.). SYRIZA’s opgaver er af historisk karakter. Vi er blevet kaldet til at lede forsvaret for arbejderklassen i den åbne krig som kapitalen har erklæret, for at fastholde resultaterne af deres reaktionære politik de sidste fem år. I denne krig er kapitalen allerede begyndt at bruge alle til rådighedstående midler: Kontrol over økonomien, staten, medierne. Deres kampagne er de seneste dage begyndt at have en demoraliserende effekt på visse lag blandt masserne og har sat SYRIZA i defensiven.
Konfronteret med dette angreb, virker kammeraterne i ledelsen desværre uforberedte. De virker pinligt berørte, men årsagen til dette er ikke psykologisk. Det er et produkt af politikken. Ledelsen må have et regeringsprogram der er i stand til at afvæbne fjenden, det vil sige at fjerne borgerskabets kontrol over økonomien og staten. I stedet har ledelsen et program med et ustabilt fundament, på alle områder: Alle de foreslåede reformer og tiltag imod memorandummet, helt korrekte isoleret set, er alle baseret på den utopiske antagelse, at to af de tre partnere i Troikaen, ECB og EU-kommissionen, ikke bare vil tolerere, men endda støtte, en afmontering af den politik de selv har gennemtrumfet.
Man forestiller sig at man kan vinde en krig, ikke ved egne meritter, men gennem modstanderens generøsitet. Programmets utopiske natur er årsag til partiets ukomfortable situation i den offentlige mening, og giver rum til at frygten kan vokse.
Kammerater, den Kommunistiske Tendens advarede fra start kammeraterne i ledelsen om, at hvis ikke programmet ikke blev erstattet af et virkeligt socialistisk program, vil vi møde meget smertefulde overraskelser, når vi forsøger at udføre programmet.
Det er en historisk lov, at alle der forsøger at administrere kapitalismen, bliver et værktøj for krisen. En SYRIZA regering vil ikke være en undtagelse.
Den Kommunistiske Tendens har ikke tilsidesat vores forslag fra SYRIZA’s stiftende kongres, men vi fremsætter nu et alternativt sammendrag, et program for en socialistisk regering. Et program der ikke er baseret på illusioner, men på overbevisningen om, at kun socialisering og en demokratisk planlagt økonomi kan afvæbne kapitalisterne og vise et socialistisk eksempel; at venstrefløjen kan handle og vælte rækken af dominobrikker over hele Europa, og på den måde afvæbne Troikaen.
Kammerater i Centralkomiteen, inden I afviser dette program som ”ekstremistisk” og ”ekstravagant”, så tag Jer tiden til at læse det og lad Jer influere af bare nogle af dets hovedpunkter.
De ideer der findes i dette program er i dag holdningen hos en lille strømning i partiet, men de udtrykker et brændende behov.
Arbejderklassen har ikke bare behov for at fjerne symptomerne på krisen, nedskæringerne, memorandummet og gælden, men også symptomernes årsag, selve kapitalismen.”