Tirsdag aften var turen kommet til Flakkebjerg efterskole for en præsentation af den nye bog Den venezuelanske revolution – øjenvidneberetning og analyse. Efter aftensmaden samledes alle skolens mere end 100 elever for at høre bogens forfatter Andreas Bülow præsentere bogen.

Andreas tog i sit oplæg udgangspunkt i klip fra filmen ”The revolution will not be televised” om kuppet i 2002. Filmen, der er absolut anbefalelsesværdig, er lavet af to irske journalister, der tilfældigt befandt sig i præsidentpaladset, da kupmagerne bortførte Chávez og indsatte arbejdsgiverformanden Carmona som ny præsident.

Filmen viser, hvordan kupregeringen, der blev støttet af USA, ophævede alle demokratiske institutioner som parlamentet og grundloven, og i stedet indsatte en regering bestående af folk, der aldrig var blevet valgt af nogen, bestående af arbejdsgivere, militærmænd og andre fra den venezuelanske elite.

Revolutionær begivenhed
Dette blev dog ikke accepteret af de venezuelanske masser. Da de hørte nyheden kom de ned fra bjergskråningerne i Caracas, der huser de fattiges slumbyer, og gik massivt på gaden, trods hård repression fra dele af militæret der skød på demonstranterne. Det var denne massebevægelse, der fik dele af hæren til at turde stå frem og støtte Chavez. Det tvang kupmagerne til at trække i land og flyve Chávez tilbage.

Andreas Bülow forklarede de 100 efterskoleelever, hvordan det var den begivenhed, der for alvor viser, at der er en revolutionær proces i gang i Venezuela, fordi den viser at masserne er gået fra at være observatører til den politiske proces, til at være aktører og selv tage aktivt del i at forandre samfundet og deres liv.

Det er på den baggrund, man skal forstå den nuværende situation i Venezuela op til parlamentsvalget den 26. september. Andreas forklarede, at der foregår en hård kamp mellem revolutionen og kontrarevolutionen, en kamp som endnu ikke er afgjort.

Vejen frem
Højrefløjen vil forsøge at bruge valget til at få flere ind i parlamentet og derigennem supplere den økonomiske sabotage, de allerede udøver, med en politisk sabotage. Revolutionens reserver er dog langt fra udtømte, men for at revolutionen fortsat skal have opbakning i befolkningen, kræver det, at der kommer mere handling frem for ord.

”I mine øjne er revolutionen ikke gået langt nu”; sagde Andreas, ”der er brug for en overtagelse af de vigtigste dele af økonomien – det er opgaven nu”.

Efter Andreas’ oplæg var der mange elever, der havde spørgsmål om Venezuelas historie, revolutionen og til Andreas selv om det at være journalist i et fremmed land i en revolutionær proces. Spørgelysten viste en stor interesse blandt eleverne for den revolutionære proces i Venezuela og samfundet omkring dem generelt.

Billedgalleri: