Nye masseprotester i Iran


Frederik Ohsten



4 minutter

I går var der igen masseprotester i mange iranske byer. Der meldes om store demonstrationer i Teheran, Shiraz, Ahvaz, Mashhad, Rasht, Isfahan, Tabriz, Sari, Hamedan, Babol, Kerman, Dezfol og Snanadaj. Rapporter tyder på, at demonstrationen i Shiraz formentlig var den største. Isfahan var en tæt nummer to med hensyn til antallet af mennesker på gaderne.

Allerede inden protesterne begyndte, havde sikkerhedsstyrkerne samlet sig på Enghelab pladsen, Jamalzadeh pladsen og andre dele af byen.

Ved femtiden om eftermiddagen begyndte folk at indsamle sig på Vanak pladsen, Enghelab pladsen, Valiasr pladsen, Ferdowsi pladsen, samt andre steder i Teheran. Hundredvis var indsamlet på Teheran Universitet og det polytekniske universitet.

Et øjenvidne sagde: ”Mængderne er for store til at de kan holdes tilbage. Uropolitiet løber op og ned af Fatemi-gaden og slår folk, der dårligt nok flytter sig. Mængderne flytter sig blot, og vender derefter tilbage.” Rapporter melder om, at demonstranter på Enghelab pladsen var i overvældende overtal, og 10 gange så mange som Basij-bøllerne.

”Død over Khomeini”
Folk gik på gaden og råbte ”Død over diktatoren”, ”Død over Khomeini”, ”God er stor” og Mir Hossein, Ya Hossein!” (henviser til Mir Hossein Mousavi, red.). Desuden var en del af slagordene rettet imod Ayatollah Khameneis søn, Mojtaba Khamenei, der angiveligt er blevet sat i spidsen for Basiji-militsen. Demonstranterne råbte ”Mojtaba Bemiri, Rahbari Ro Nabini” (”Gid du må dø, Mojtaba, og aldrig kommer til at blive den øverste leder”)

En video fra torsdagens masseprotest i Teheran kan ses her

Bilerne på gaderne i Teheran dyttede massivt for at vise deres sympati med demonstranterne.

Basij-militsfolk angreb demonstrationerne råt og brutalt. Rapporter på Twitter melder, at disse bøller i højere grad angreb kvinder end mænd. De åbnede ild mod demonstranter flere steder i Teheran. Der er meldt om skud mod demonstranter på Azadi og Enghelab pladserne. Der meldes om mindst to dødsfald. Igen meldes der om, at butiksejere og privatpersoner åbnede deres hjem og butikker for sårede demonstranter, og protesterende på flugt fra regimets bøller.

Basij-bøller på flugt

Demonstranter satte ild til mindst en politibil og gik til modangreb mod regimets styrker. Kvindelige demonstranter kastede sten imod sikkerhedsstyrkerne. Ved flere lejligheder formåede demonstranterne at slå Basij-bøllerne på flugt. Demonstranterne tog også på et tidspunkt en Basij-bølle som gidsel. Demonstranterne overmandede flere Basij-folk og tog deres knipler fra dem, mens de råbte “Død over Khamenei!”

I Shiraz meldes der om, at en gruppe Basij-folk og uropoliti blev overmandet af en gruppe demonstranter. Dette er ikke bekræftet.

En anden interessant video fra en af torsdagens demonstrationer i Teheran kan ses her.

Der var voldsomme sammenstød mellem demonstranter og Basij-bøller i går, torsdag.

Videoen viser demonstranter i Teheran, der ankommer til krydset mellem Taleghani og Valiasr gaderne, og de går imod Valiasr-pladsen. Demonsrationen varede omkring 25 minutter før den ankom til Taleghani-krydset. Uropolitiet samlede sig bag mængden for at hindre, at den blev større. Videoen viser demonsrationen, der ankommer bevæger sig mod Valiasr-pladsen blive overfaldet med tåregas. Her begyndte revolutionsgardister på motorcykler at forfølge folk og slå folk med knipler.

Desuden kan en video i dårlig kvalitet, der viser demonstranter i Teheran råbe ”Marg bar diktator!” – ”død over diktatoren!” ses her.

New York Times citerer en ung kvinde, der løb op af Kargar gaden i Teheran: ”Jeg er ikke bange, for vi er sammen om det her.” Hendes tøj var sølet til af blod efter at demonstrationen var blevet overfaldt af sikkerhedsstyrkerne.

Billede fra torsdagens demonstration.

”Vi giver ikke op”
I omkring 11 dage har der været relativt roligt på gaderne i Teheran og andre byer. Men det har været en anspændt ro. Utilfredsheden og bitterheden er ikke forsvundet – tværtimod er vreden vokset. Gårsdagens protester var for at minde studenteroprøret i 1999, der markerede startskuddet til de revolutionære begivenheder, der nu er begyndt at udfolde sig i Iran.

New York Times citerer en 26-årig studerende:
”Fortæl Verden, hvad der sker her. Dette er vores revolution. Vi vil ikke give op.” Det er en meget rammende udtalelse, der viser stemningen i Iran. Masserne har følt en snert af deres egen kollektive magt. Det er en vigtig, revolutionær erfaring. Der er stadig mange erfaringer, masserne skal gøre sig i løbet af revolutionen. Men dette er begyndelsen. En vigtig begyndelse på endnu vigtigere begivenheder.

Den iranske ungdom har vist et enormt revolutionært potentiale i løbet af de sidste uger

Indtil videre er protesterne organiseret mere eller mindre spontant, og torsdagen viste, at især ungdommen er i front. Det viser det store revolutionære potentiale i Irans ungdom. Men der er brug for mere. Der er brug for en ledelse, og der er brug for, at arbejderklassen tager føringen. Kun arbejderklassen har magten til at lamme samfundet og give regimet dødsstødet. Det var tilfældet i 1979, og det er tilfældet i dag.