OK 2010: Forsvar lønninger og jobs!

Allerede nu er forberedelserne til de kommende overenskomstforhandlinger
gået i gang. Der er ingen tvivl om, at den voksende økonomiske krise må blive
et af temaerne. På en lang række arbejdspladser har arbejdsgiverne forsøgt at
presse deres ansatte ned i løn, efter sigende for at begrænse fyringer. På
organiser konferencen den 12. januar, hvor 200 tillidsfolk besøgte næsten 300
arbejdspladser, var tilbagemeldingen mange steder den samme. Nemlig, at
lønningsniveauet var stærkt dalende. En rundringning fra malernes fagforening i
Storkøbenhavn til en række medlemmer viste også, at timelønnen var blevet
presset. Hvor malerne før lå på omkring 180-190 kroner, var timelønningerne nu
nede på mellem 160 og 175 kroner. Også de ansatte i SAS har nødtvunget
accepteret krav fra ledelsen om lønstop.

Forsvar lønningerne

Denne avis’ sympatisører har flere gange forklaret nødvendigheden af at hæve
minimums- og grundlønningerne. Op til overenskomstforhandlingerne i 2007 var vi
med til at kræve en minimumsløn på150
kroner i timen. Dette var fuldt ud realistisk. Forhandlingerne i 2007 fandt
sted mens opsvinget var i fuld gang og hvor erhvervslivet hev gigantiske
profitter hjem. Desværre var resultatet af forhandlingerne skuffende.
Lønstigningerne der blev forhandlet hjem er mere eller mindre blevet ædt op af
inflation. Fagbevægelsens top spildte en enestående chance for at forbedrer
minimumslønningerne. I dag er situationen en anden.

Arbejdsgiverne er i
offensiven og kræver lønnedgang. Fordi minimums- og grundlønningerne er så lave
kan dette lade sig gøre. På den måde forsøger kapitalisterne at få arbejderne
til at betale krisen. Dette må afvises! I stedet må der mobiliseres til kamp
for bedre minimums- og grundlønninger så vi ikke kan bliver presset ned i løn.
Udgifterne er som bekendt ikke faldet, derfor må lønningsniveauet forsvares.

Fuld løn- og
personalekompensation

Et andet stort problem er den stigende arbejdsløshed. Hos mange byggefag er
arbejdsløsheden på over 15 procent og stigende. Et stort antal
industrivirksomheder har bebudet fyringer. Igen er det arbejderklassen, der
står med sorteper. Arbejdsløshed, med de lave dagpenge og høje boligudgifter,
er lig med katastrofe for mange arbejderfamilier. Det vil hos mange betyde, at
man ikke kan afdrage på de tårnhøje boliglån. Den voldsomt stigende
arbejdsløshed må bekæmpes. Dette kan blandt andet gøres gennem en nedsættelse
af arbejdstiden til 32 timer om ugen. Men det er klart at hvis dette skal give
nogen mening må det være med fuld personale og lønkompensation.

Slut med lærlingenes
sultelønninger!

Heller ikke lærlingene har de sidste mange årtier fået væsentlige
forbedringer af lønnen. Alle er enige om at det er vigtigt at unge mennesker
uddanner sig. Men man må undrer sig over hvorfor man så giver de unge lønninger
der på ingen måde er til at leve af. På den måde straffer man de unger der
vælger at uddanne sig. Arbejdsgivernes argumenter om at der ikke er råd holder
ikke en meter. Det danske erhvervsliv boltrer sig med deres millioner i
pengetankene, mens mange lærlinge må overarbejde eller have ekstrajobs for at
kunne betale huslejen.

Overenskomsterne for 2010 er meget vigtige. Fagbevægelsen står overfor en
kæmpe udfordring. Lønninger og arbejdsforhold skal forsvares. Normalt
forhandler fagbevægelsens ledere lønstigninger der mere eller mindre svarer til
inflationen. Denne gang må der mere på bordet. Hvis ikke minimums- og
grundlønningerne hæves vil vi står over for store reallønsfald.
Fagbevægelsen har alle de nødvendige ressourcer til at forhandle ordentlige
forhold til arbejderne. De organiserer mellem 70 og 80 procent af
arbejderklassen. Og uden arbejderne tjener kapitalisterne ingen penge. Hvis
arbejdsgiverne ikke vil sikrer lønningerne mod fald er der kun en udvej. At
nedlægge arbejdet så de fine folk fra erhvervslivet kan forstå at millionerne
kun ruller ind på kontoen så længe vi går på arbejde.