De fleste, der bare følger lidt med, ved at forholdene for studerende ikke er for gode, og de har været, og bliver til stadighed, udsat for alvorlige angreb. Men i virkeligheden er der en hel gruppe unge under uddannelse, som gang på gang bliver glemt. Og det er endda en gruppe unge, der for langt størstedelens vedkommende er organiseret i fagforeningerne; nemlig lærlingene. Ud af denne gruppe er en del af os organiseret i Dansk Metal og derved Metal Ungdom. Dansk Metal er en af de stærke fagforeninger i Danmark, men alligevel hører vi ikke meget til lærlingenes forhold.

Der er masser at kæmpe for
Heller ikke når Dansk Arbejdsgiverforbund spiller ud med, at den i deres øjne himmelråbende, fuldstændige ude af proportioner høje lærlingeløn kan være en årsag til at virksomhederne ikke tager nok lærlinge ind. Ja, lærlinge får en løn der er over SU’en. Men, vi går på arbejde mindst 37 timer om ugen og producerer produkter vores mester kan tage svendepris for. Så er det da virkelig også urimeligt at vi går til hvad der nogenlunde svarer til en halv mindsteløn i startløn. Og lad os samtidig huske på at mange lærlinge har udgifter til bolig, mad, forsikringer og måske endda bil, da industriarbejdspladserne bliver flyttet til provinsen. Dette resulterer i at de fleste lærlinge må tage overarbejde, et ekstra arbejde, eller fuske, tage lån eller hvad ved jeg, for at holde skindet på næsen. For lærlinge er en arbejdsuge på over 45 timer derfor ikke ualmindelig.
Derudover er der alle de lokale problemer, med at ens mester sætter én til at lave samlebåndsarbejde eller feje eller andet idiotarbejde, således at man ikke får noget ud af sin uddannelse. Når arbejdsgiverne skal vælge mellem billig arbejdskraft nu eller godt uddannede arbejdere i fremtiden er det desværre ofte den første løsning arbejdsgiverne vælger. På den måde oplever mange lærlinge at de ikke bliver uddannet godt nok.
Hos mange mindre mestre er det også ofte et problem at mester og hårdt pressede svende behandler lærlingene som deres personlige tjenere der skal rydde op og gør rent efter dem, og alvorlig chikane er heller ikke ualmindeligt.

Så alt i alt har lærlingene inden for Dansk Metal (ligesom alle andre lærlinge) kraftigt brug for en stærk organisation, der også selvstændigt fra svendene kan kæmpe for lærlingenes forhold og sætte fokus på problemerne.

Lærlingene har ikke stemmeret!
Imidlertid har vi et kæmpe problem i Metal Ungdom i dag. Lærlingene i Metal Ungdom har i dag, i år 2006, ikke ret til at udtale sig om noget som helst. Til Metal Ungdoms årsmøde for nylig kunne vi lærlinge ikke fremsætte forslag til udtalelser om hvad Metal Ungdom skulle mene. Vi kunne ikke vælge delegerede til Dansk Metals Kongres. Vi kunne ikke vælge vores egen ledelse! Vi kunne kun fremsætte ideer til Ungdomssekretæren, der er ansat af forbundet, som så vælger de ideer ud han synes er gode, eller retter dem til efter forgodtbefindende. Herefter kan han så tage dem op i hovedbestyrelsen og så må de vælge hvad de finder passende for lærlingene at beskæftige sig med.
Samtidig med at ledelsen af Dansk Metal fratager lærlingene enhver chance for at kunne gøre en forskel, undre de sig over hvorfor der er så få der gider være aktive i Metal Ungdom eller i det hele taget organiseret i Metal.

Ingen smutvej
For langt størstedelen af lærlingene er fagforeningsmedlemskabet reduceret til ikke at være andet end en rudekuvert en gang om måneden. Og hvis det er størrelsen på regningen der bliver afgørende for hvilken organisation man vælger, ja så er det klart at de gule, strejkebrydende fagforeninger står til at vinde. Men en mindre regning hver måned ændre ikke ved behovet for, at kæmpe for forbedringer for lærlingene.
Men hvordan får vi en organisation der tager os alvorligt, tager vores problemer op og arbejder på at få svendene i Dansk Metal til at bakke os op?
Der er desværre ingen smutvej til at skabe en seriøs lærlingeorganisation. Det vil kræve hårdt arbejde. Det kræver at vi lærlinge går ind i vores lokale afdelinger af Metal Ungdom og kæmper for en anden linje. En linje for internt demokrati og ordentlige løn- og arbejdsforhold, i stedet for udelukkende at beskæftige os med Go-cart turneringer og andre fritidsaktiviteter.
Kun aktive medlemmer kan skabe en stærk lærlingeorganisation. Ingen fuldtidsansatte kan erstatte aktive medlemmer. Men første skridt på vejen, er kampen for retten til at mene noget i Metal Ungdom, kampen for demokrati i vores egen organisation.

Selvstændige lærlingeklubber er nødvendige
På nuværende tidspunkt eksisterer der ikke selvstændige lærlingeklubber. Derimod består Metal Ungdoms lokalafdelinger kun af såkaldte ”ungdomsudvalg” under direkte kontrol af Dansk Metals afdelinger. For at vi kan få en stærk lærlingeorganisation der kan kæmpe for vores krav, er det klart at det er nødvendigt med selvstændige lærlingeklubber ude i lokalafdelingerne med stærke bånd til Metalafdelingerne. Der er lærlingene der bedst kender de problemer lærlingene står over for. Derfor må det også være lærlingene der selvstændigt bestemmer Metal Ungdoms politik. Desuden vil en stærk base af selvstændige lærlingeklubber være den eneste garanti for at ledelsen (som bør vælges demokratisk) udfører den politik lærlingene demokratisk beslutter, og at kampagner og lignende får den nødvendige styrke og gennemslagskraft.

I de fleste andre fagforbund er det i det mindste muligt for deres ungdomsorganisationer at vedtage politikker demokratisk. Så vidt jeg ved, er Dansk Metal en af de eneste fagforeningr der ikke tillader sine lærlinge nogen reel indflydelse på deres egen organisations politik og holdninger!

Uden demokrati er vores faglige organisationer ikke andet end en tom skal. Det er og bliver medlemmerne, der er fagbevægelsens styrke. I sidste ende er det spørgsmålet om hvor mange der kan mobiliseres til protester og strejker der afgør fagbevægelsens styrke. Men uden demokrati og indflydelse, ingen aktive medlemmer. Og uden aktive medlemmer, ender vi op med en ledelse af fagbevægelsen der ikke har kontakt med medlemmerne og som derfor uundgåeligt vil komme ud af trit med medlemmernes krav. Demokratiet må kæmpes igennem fra bunden. På den måde kan vi lærlinge opbygge en stærk lærlingeorganisation der tager dens medlemmer seriøst og kæmper for deres krav!

Stil krav på Metal kongressen
Til september skal der afholdes den treårlige kongres i Dansk Metal. Der er kun igennem denne myndighed at vi kan vinde vores krav om demokrati igennem. Med demokrati mener vi: 1) Selvstændige lærlingeklubber, 2) Årsmøder for Metal Ungdom skal kunne vælge en ledelse, 3) Kun lærlinge i Metal Ungdom skal have stemmeret, 4) Metal Ungdom skal have en repræsentant i forbundets hovedbestyrelse. Men allerede nu må vi gøre alt for at tage spørgsmålet om demokrati op i så mange lokalafdelinger af Dansk Metal, som muligt. Jo flere lokalafdelinger der på deres generalforsamlinger tager spørgsmålet om internt demokrati i Metal Ungdom op til kongressen, jo større er presset for at det bliver vedtaget. For det er som sagt desværre ikke udelukkende op til lærlingene hvilken organisation vi har. Vi er afhængige af at svendene, på de lokale generalforsamlinger, bakker op om vores krav om demokrati, og tager det med på kongressen. Derfor er det en pligt for alle metallærlinge der ønsker en kæmpende lærlingeorganisation, at arbejde for at svendene tager vores krav videre til kongressen!

Lærlingenes organisationer tilbage til lærlingene! – til kamp for demokrati i arbejdernes organisationer!

For en kæmpende fagbevægelse!

For et kæmpende Metal Ungdom!