Klassekampen er de sidste mange år jævnligt blevet erklæret død. Det er tilsyneladende meget forældet at snakke om klasser og om kamp. Men af en eller anden grund dukker ordet op igen og igen. Senest under socialdemokraternes formandsvalg, hvor Frank Jensen sagde, at der stadig var klassekamp. Som bekendt tabte han til Helle Thorning-Schmidt. Hun gjorde klart, at klassekamp vist ikke rigtig eksisterede mere. Samtidig har hun foreslået en ”diskussion” af efterlønnen og folkepensionen. Hendes udspil om at socialdemokratiet skal være med til at skære ned på disse ydelser medførte med det samme stor ros og anerkendelse fra de borgerlige partier og medier. Lederen i Børsen (som man vel nok kan kalde denne rubriks modpol) gør dog klart 19/4-05 at man ikke skal have for store forhåbninger: ”I bedste fald kan man håbe, at Socialdemokraterne vedtager en smule. Men en borgerlig-liberal drøm om, at man kan reducere udgifter til de mest irrationelle overførelsesindkomster og bruge dem til skattelettelser nu og her, bliver nok kun en drøm”.
Allerede nu er dele af det socialdemokratiske bagland i oprør over den nye formands udspil, så måske får Børsen ret. Men læg mærke til at avisen (der samtidig har special tillæg om luksus domiciler og lystyachts) kalder efterlønnen for en irrationel overførselsindkomst der meget hellere skulle bruges til skattelettelser til staklerne i den danske overklasse.
AP Møller koncernen kunne fremlægge et overskud på 24,3 milliarder kr. Dette vakte stor glæde blandt aktionærerne, men ikke større glæde end at man gav arbejderne på Lindø værftet et ultimatum om at øge effektiviteten eller blive fyret. Overalt beretter det danske erhvervsliv om øgede profitter, og hver gang følges dette af trusler om massefyringer, nedgang i løn eller øget arbejdstid. Det er derfor tydeligt, at de danske kapitalister fører intens klassekamp mod de danske arbejdere.
Det er nu nødvendigt, at de organisationer der er skabt for at forsvare arbejdernes levestandard, fagforeningerne og arbejderpartierne, nu også begynder at kæmpe denne klassekamp. De siger at samfundet ikke har råd til efterløn, men AP Møller koncernens overskud alene er nok til at finansiere efterlønnen. Der er masser af penge i Danmark til øget velfærd, lavere arbejdstid og højere levestandard. Men pengene er i øjeblikket i hænderne på et lille mindretal, de danske kapitalister. Belønningen til de danske arbejdere for effektiviseringer og øget arbejdstempo er udflytning af arbejdspladser og arbejdsløshed.
Det er tydeligt at det danske erhvervsliv er skrupelløse i deres jagt på profit. Med andre ord er de på ingen måde egnet til at kontrollere de milliard overskud som arbejderklassen har frembragt. Den eneste vej frem er at overtage de 50 største virksomheder og banker i Danmark og sætte dem under arbejdernes demokratiske ledelse og kontrol. Dette kræver at arbejdere og unge kæmper for at fagbevægelsen og arbejderpartierne igen begynder at føre klassekamp.
