I elev og studenter bevægelsen foregår der lige nu en række diskussioner af hvad det næste skridt i kampen mod regeringens besparelser skal være. Efter de overvældende demonstrationer den 5 oktober er spørgsmålet nu, hvordan fører vi kampen videre og hvordan kan vi få gennemført kravene?

En uvildig undersøgelse?
Ledelsen af STOP-NU initiativet er kommet frem med en række forslag til hvad der nu må gøres. Blandt andet har de foreslået at man laver en uvildig undersøgelse af om der er kommet nedskæringer på uddannelsesområdet. Det er så meningen at elever skal lave indsamlinger til sådan en uvildig undersøgelse, som så skal laves af upartiske embedsmænd, der skal finde ud af om regeringens eller elevbevægelsens tal er rigtige…

Dette kan kun ses som et skridt tilbage. Hvis mellem 60.000 og 100.000 elever, lærlingene og studerende går sammen i nogle af de største demonstrationer studerende har arrangeret nogensinde så burde det ikke være nødvendigt med nogen undersøgelse.

I starten forklarede Stop Nu ledelsen at man ikke ville give sig i gang med
økonomiske polemikker da man ikke var uddannede økonomer. Man konstaterede bare at elever og studerende fra alle uddannelser kom med samme beretning, nemlig at forholdene blev værre og værre. Derfor bør det ikke være eleverne men regeringen der dokumentere at der ikke har været nedskæringer og undersøger hvordan det så kan være at et kæmpeflertal af eleverne (og lærerne) mener at forholdene er blevet dårligere.

En underskriftsindsamling?
Et andet forslag som lederne af STOP-NU er kommet frem med i diskussionerne i elevbevægelsen er om at lave en underskriftsindsamling, som skal sætte Danmarksrekord, dvs. få flere end 150.000 underskrifter ind imod nedskæringer på uddannelse. Det er klart at en underskrift indsamling ikke kan garantere at stoppe regeringens besparelser. Men det kan være en god måde at komme i kontakt med eleverne på.

Indkald til ny aktionsdag!
Men underskriftsindsamlingen må ikke stå alene. Hvis der skal være nogen ide i at lave en underskrifts indsamling må den tilknyttet mobiliseringen til en ny aktionsdag. Det var aktionsdagen, med de store demonstrationer, der gjorde at eleverne blev hørt. Nu prøver regeringen at vildlede bevægelsen ved at sige at den selv skal lave uvildige undersøgelser. Men bevægelsen har stillet en række krav til en bedre uddannelse. Disse krav må opfyldes af regeringen.

Den neste måde regeringen kan presses til det, er ved at lave en ny aktionsdag med endnu større demonstrationer. Der er stadig masser af skoleelever, lærlinge og studerende der kan mobiliseres. Eleverne har en udbredt sympati blandt store dele af befolkningen ikke mindst blandt arbejderklassen. Regeringen er bange for at den kan tabe næste valg
hvis store dele af ungdommen går på gaden imod den. Der passer ikke så godt med regeringens forsøg på at få sig selv til at fremstå som en regering der støtter de svage til trods for at de i virkeligheden har skøret ned. Hvis LO i stedet for bare at give penge begynder at mobilisere medlemmerne til aktivt at tage del i elevernes kamp, ville regeringen ikke turde andet end at bøje sig for kravene.

Konference
I sammenhæng med aktionsdagen bør der indkaldes til en ny konference der formulere et program for bevægelsen. Hvis bevægelsen skal få opbakning blandt arbejderne og dermed LO må man gøre klart at pengene til bedre uddannelse ikke skal tages fra de ældre, syge, daginstitutioner. Sagen er den at der er masser af penge i det danske
samfundet. Alene eventyret i Irak kunne finansiere tusindvis af nye skolebøger hvis pengene i stedet blev brugt . Samtidig betaler multinationale firmaer næsten ingen
skat i Danmark og olien i Nordsøen kunne også betale for masser af nye skoler, lærer osv. I sidste ende må elevernes kamp kædes sammen med kampen for en ny regering der kæmper for arbejdernes og elevernes interesser. En arbejderregering på et socialistisk program

Hvis du er interesseret i at diskutere hvordan vi kan føre bevægelsen
videre, så skriv en mail til os på marxist@marxist.dk eller ring til
61651088.