Den borgerlige presse har travlt med at erklære den danske ungdom for forkælet, ugidelig og egoistisk. Man kalder ungdommens problemer for luksus problemer og gør klart, at ingen unge egentlig gider at kæmpe for noget. Toppen af arbejderbevægelsen bruger ungdommen som undskyldning for at fjerne alle kamptraditioner fra fagforeningerne og socialdemokratiet. Politiken kunne den 1. maj i år oplyse, at halvdelen af alle unge ikke vidste hvad 1. maj gik ud på. Men der var bare et problem i denne version af sandheden. Fælledparken myldrede af unge. At over halvdelen af alle unge ifølge Politikens undersøgelse vidste, hvad 1. maj drejer sig om, er da positivt. Vidste flere eller færre unge for ti eller tyve år siden, hvad 1. maj gik ud på? Sikkert ikke.

Ungdommen i Danmark er hverken forkælet eller egoistisk. Rent faktisk har både gymnasieelever, handelsskoleelever og lærlinge i de sidste år været aldeles aktive og protesteret mod forringelser.

Ungdommen bruges som undskyldning for højredrejning
Hvorfor er aviserne så interesserede i at få ungdommen til at fremstå som passive? Af den simple grund at ellers ville ungdommen ikke passe ind i det billede, pressen tegner om et gnidningsløst samfund, hvor det at være solidarisk og socialistisk er ”yt”. Og hvorfor bruger fagbevægelsen ungdommen som forklaring på, at de nu ikke skal kæmpe mere, men bare servicere medlemmerne (hvad end det betyder)? Fordi at de udmærket ved, at en aktiv arbejderungdom vil kunne opildne resten af arbejderklassen. Havde ledelsen af fagbevægelsen ønsket en aktiv ungdom, ville de vel undervise lærlingene og ungarbejderne om deres kamptraditioner. I stedet gør de nu alt for at udviske dem.

Modsætninger i DSU
I Danmarks Socialdemokratiske Ungdom har der de sidste 10 år været en kraftig højre drejning – ikke mindst opmuntret af ledelsen for Socialdemokratiet. DSU har på næsten alle områder været bannerfører for højredrejningen i Socialdemokratiet. Man har “moderniseret” socialismen, så man nu ønsker markedsøkonomi med en begrænset velfærdsstat. Med andre ord et kapitalistisk samfund.

I DSU har der været flere tilfælde af debat mellem unge faglige arbejdere og unge studerende fra DSUs højrefløj. Dette er et udtryk for modsætningen mellem at være ”ansvarlige socialdemokrater”, hvilket vil sige at man støtter nedskæringer, og så at stå på arbejdspladserne og se konsekvenserne.
Desværre mangler der en stærk opposition i DSU, som baserer sig på et socialistisk program.

SUF må vinde arbejderungdommen
Socialistisk Ungdoms Front er navnet på en ny organisation, som er en sammenlægning af unge fra enhedslisten og det tidligere Rebel. Denne organisation vil kunne komme til at spille en rolle blandt ungdommen. Men kun hvis den følger en rigtig politik og metode. At organisationen allerede nu består af en masse unge mennesker, der ser sig selv som socialister og revolutionære, er en god ting.

Men for virkelig at være revolutionær og socialistisk må man vide, hvordan verden hænger sammen, og ikke mindst hvordan man ændre den. Marxister mener, at den eneste måde man kan lave en revolution og få socialisme, er ved, at arbejderklassen overtager produktionsmidlerne. Marxister mener, at arbejderklassen er endnu stærkere og større i dag og stadig den absolut eneste revolutionære klasse. Med andre ord må unge, som ønsker revolution, komme i kontakt med arbejderklassen og genopruste arbejderne med de marxistiske ideer – hvilket i virkeligheden vil sige arbejderklassens internationale generaliserede erfaringer. Det tidligere Rebel manglede dette. Hvis SUF skal gøre sig nogen forhåbninger om at spille en revolutionær rolle, må den vinde lærlingen og ungarbejderen. Dette kræver en seriøs organisation, der ser det som sit formål at deltage i alle sider af arbejdernes kamp, der kæmper for selv den mindste forbedring og afviser selv den mindste nedskæring.

Enhed på et socialistisk program
Mange venstreorienterede sekter gentager stalinisternes politik fra 30erne og kalder Socialdemokratiet for klasseforrædere. Dette er en stor fejl. Socialdemokratiet har gennemført en reel borgerlig politik, hvilket har ført til katastrofale forhold for hundrede tusinde af arbejdere. Dette skal man selvfølgelig kritisere og samtidig gøre klart at den eneste løsning er en socialistisk politik. Det er ledelsen for socialdemokratiet der er ansvarlige for højredrejningen, og det er deres højredrejning man sobert må kritisere. Men kalder man Socialdemokratiet for klasseforrædere og nægter at arbejde sammen med dem, er det det samme som at vende ryggen til størstedelen af den danske arbejderklasse, der stadig ser Socialdemokratiet som et bolværk mod de borgerlige partier. Dette splitter kun. Den eneste vej frem er et samarbejde mellem alle arbejderungdommens organisationer – også DSU. DSU har til trods for deres ledelse stadig flere ungarbejdere end SFU, Rød Ungdom og SUF tilsammen. Marxister ser det som deres klare mål at samle arbejderklassen på et socialistisk program. SUF bør gøre det samme.

En samlet arbejderungdom vil være utrolig stærk – det vil blive en inspirationskilde for resten af arbejderklassen. Det vil kunne blive starten på en organiseret opposition i arbejderbevægelsen. Med andre ord med den rette politik og metode vil SUF kunne blive virkelig revolutionær. Dette kræver en seriøs organisation, der kan leve op til sit program, og i praksis kan vise en vej frem for arbejderungdommen.