Endnu engang er den borgerlige regering gået til angreb på uddannelserne. I gennem deres to første år ved magten har de kørt en intens smædekampagne, hvor de kalder unge for dovne, ligeglade og inkompetente. SU’en kaldes for “cafe-penge”, og ungdommen er bare en zapper-generation. Men det er løgn! Dagens demonstrationer er lige præcis et levende bevis for, at unge rent faktisk tør gå ud, tage stilling og kæmpe for deres rettigheder!

Grunden ti,l at de borgerlige kalder os for dovne, er, at det er et godt påskud for at behandle os dårligere. Og det er rent faktisk det, som de har i sinde. På grund af den generelle økonomiske krise i samfundet står den på angreb på velfærden på alle mulige områder, og amterne bliver nu nødt til at skære ca. 2% ned i deres budgetter for landets gymnasier. Regeringens såkaldte skattestop ? som i øvrigt kun kommer de rige til gode ? gør det heller ikke lettere. Denne situation vil i sidste ende betyde, at der bliver skåret ned på rengøring, ekstra lærertimer, studieture, kopiafgifter, at der kommer øget brugerbetaling, og så videre. Det betyder, at der i nogle dele af landet kan ses klasser med op til 32 elever, i et lokale bygget til 24!!! Dette resulterer i et arbejdsmiljø, hvor der er mindre tid til den enkelte elev, hvilket går hårdest ud over de fagligt svageste elever. Så selv om regeringen har sagt, at de vil den sociale arv til livs, så forværrer de den faktisk i praksis.
Derudover har regeringen lukket den fri ungdomsuddannelse, som gav unge muligheder for et anderledes uddannelsesforløb, de har samtidig intet gjort ved boligmangelen, og de har også lagt brugerbetaling på VUC. Og ikke nok med det. I den nye finanslov er der også varslet nedskæringer på omkring 75 millioner, disse skal hentes ved at fastfryse SU’en, så den ikke stiger, selvom priserne på varer stiger.
Denne forfærdelige politik er i sig selv et glimrende bevis for, hvorfor vi har brug for at komme af med regeringen.

Kampen om velfærdssamfundet
Det velfærdssamfund, som vi har nu, er noget, som vores forældre og bedsteforældre har kæmpet for at få. Det er noget, som sikrer os gratis adgang til sygehus, næsten gratis uddannelse, kontanthjælp, dagpenge, vuggestuer, ældrepleje, osv.
Men nu har de borgerlige og det kapitalistiske samfund ikke længere råd til disse ting. På alle fronter ser vi, at de velfærdsgoder, som findes i samfundet er under angreb. Der skæres ikke blot ned på uddannelse, men også på daginstitutioner, sygehuse, hjemmehjælp, forskellige råd og udvalg, kulturstøtte mm. Samtidig er privatiseringer blevet hverdagskost, hvilket betyder øget arbejdspres og fald i kvaliteten af de services, der bliver privatiseret. Senest har regeringen været ude og snakke om, at man burde kunne tjene profit på børnepasning!
Så gymnasieelever og andre uddannelsessøgende er ikke de eneste, der bliver ramt af regeringens asociale politik. Alle arbejdere i den offentlige sektor ? og også alle brugere af velfærdssamfundet ? har en interesse i at bevare velfærdssamfundet og vælte den borgerlige regering.

Elevbevægelsen og protesterne
Disse demonstrationer og strejker er absolut et skridt i den rigtige retning. Det kan ikke være rigtigt, at vi skal se passivt til, mens de forringer vores uddannelser og river hele velfærdssamfundet ned lige for øjnene af os. Vi må som elever vise, at vi ikke finder os i ikke at blive behandlet som ligeværdige mennesker, der har krav på basale rettigheder, såsom ordentlige uddannelser.
Problemet er, at elevbevægelsen ikke har været offensiv nok. Gennem vores fælles elevorganisationer har vi en unik mulighed for at stoppe nedskæringerne. Men hverken DGS (Danske Gymnasieelevers Sammenslutning) eller LAK (Landssammenslutningen Af Kursister) har været ude og forberede disse strejker godt nok. Der har ikke været nogen klar plan for, hvordan vi skal stoppe disse nedskæringer. De sidste par år har elevbevægelsen været ude flere gange og kaldt til strejker og demonstrationer. Men de har bare set modstanden, som om den var ren symbolsk, de har ikke oprigtigt troet på, at det nyttede at protestere.
Men vi elever har ikke brug for organisationer, der konstant er i defensiven og ikke kan tilbyde en plan og et perspektiv for, hvordan kampen skal føres videre, og hvilke metoder som kampen kræver. Det er nødvendigt, at elevbevægelsen tager tråden op, og viser et klart alternativ og en vej fremad. Ellers er det helt sikkert, at kampen tabes og at tusinder af elever vil stå desillusionerede tilbage.

Vi kan vinde!
Men der findes et alternativ til nederlag og desillusionering. Alternativet ligger i kamp. I at aktive elever går ind i deres elevråd og gør dem til organisationer, der virkelig forener eleverne bag deres krav, og som kan forene sig med andre grupper i samfundet, som bliver ramt af regeringens politik. Sammen med arbejderbevægelsen vil eleverne stå meget stærkere. Elever kan lægge pres på for at få arbejderbevægelsen til at mobilisere til en 24-timers generalstrejke, som kan lamme systemet og vælte regeringen. Der må nedsættes fælles komiteer af både elevråd, fagforeninger og repræsentanter for andre grupper, der udsættes for regeringens angreb, så vi kan koordinerer kampen mod regeringen.
Regeringen er ikke det eneste problem, som vi elever står med. Den forrige regering under Nyrup startede faktisk mange af de nedskæringer, som de borgerlige nu fører ud i livet. Problemet ligger langt dybere forankret. Det ligger i den måde, samfundet og økonomien kører rundt på, hvor markedet og profitten prioriteres over vores behov. Derfor er det nødvendigt, at vi ikke bare mobiliserer til modstand ? men også til et ægte alternativ. Alternativet ligger i en ny regering, udgjort af de tre arbejderpartier, Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten. Men en arbejderregering som virkelig skal føre arbejderpolitik, bliver nød til at nationalisere de største virksomheder, sætte dem under arbejdernes og brugernes demokratiske kontrol, og lave en socialistisk plan for udviklingen af samfundet. Kun på den måde kan vi for altid sætte en stopper for nedskæringerne! Gå med i Socialistisk Standpunkts kamp for at ændre arbejder- og elevbevægelsen til ægte kamporganisationer, for et socialistisk program!

– Stop alle nedskæringer på uddannelserne!
– Ingen forringelser af SU’en!
– Sænk klassekvotienterne nu!
– Opret fælles komiteer for forsvar af velfærdssamfundet!
– For en 24-timers generalstrejke for at vælte regeringen!
– For en arbejderregering på et socialistisk program!