Santa Cruz, 11. september 2008
Lyden af
eksplosioner er konstant, man kan læse frygten i folks ansigter. Tv’et kan
netop berette om to dræbte i kampe i det nordlige Bolivia, Pando (Cobija). Kaos
i Santa Cruz og andre østlige regionshovedstæder er næsten total. Det der den 9.
september startede med vandalisme mod offentlige institutioner, har udviklet
sig til et fascistisk voldsorgie, der fremtruer en borgerkrig.
I løbet af dagen den 9. september
gik højrefløjens fascistiske bander konsekvent til angreb på den ene offentlige
institution efter den anden. Listen over besatte institutioner er lang. Alt fra
skattekontor, jordadministrationen, migrationsmyndigheder til skovstyrelsen
blev besat og brutalt ødelagt. Den nationale jordadministration fik alt sit
inventar ødelagt og brændt, det samme var tilfældet med det for nyligt
nationaliserede teleselskab, ENTEL. Entel fik hele sin hovedbygning smadret, og
de fascistiske horder stjal alt af værdi.
Angreb mod medier og fagforeninger
Sent på aftenen var turen kommet
til den statslige tv-station i Santa Cruz. Kanalen blev invaderet og brændt
næsten ned til grunden. Motiv: kanalen er en af de eneste medier i Santa Cruz
der kommer med kritik af højrefløjen.
Den 10. september: situationen i
Santa Cruz og andre østlige provinser eskalerer yderligere. Nu handler det ikke
om noget angreb på offentlige institutioner, men et konsekvent angreb på alle
sociale organisationer og støtter af regeringen.
I Santa Cruz bliver Menneskerettighedsorganisationen
”Cejis” raseret og får brændt og ødelagt alt inventar. Det samme sker med
CIDOB, indianernes hovedorganisation i det østlige Bolivia. Alle
venstrefløjsledere bliver jagtet, og flere har nu måttet gå under jorden.
I det sydlige Bolivia, Tarija,
går højrefløjens fascistiske bander til angreb på bondemarkedet. Der bliver
sendt molotovcocktail af sted mod alle boder, og der opstår voldsomme kampe med
adskillige sårede. En af højrefløjslederne erklærer Tarija for selvstændig, og
erklærer borgerkrig i regionen.
bevæger jeg mig af sted fra mit hjem, i luften og øjnene kan man tydeligt
fornemme gassen. Kort væk derfra befinder Santa Cruz´ bus- og togstation sig.
Igennem flere timer har der været hårde kampe om kontrollen med stationen, der
bliver forsvaret af militær og støtter af regeringen. Det lykkedes efter hårde
kampe fascisterne at trænge ind. De smadrer alt på deres vej.
Klokken er halv to om natten, jeg
befinder mig få hundrede meter for voldsomme gadekampe. Stedet er Plan 3000,
kendt som bastion for MAS regeringen i Santa Cruz, et kæmpe stort og fattigt
arbejderkvarter med omkring 300.000 indbyggere. Det store marked i bydelen
befinder sig en
væk, det marked som højrefløjens grupper af fascister forsøger at angribe og
sætte ild til.
Arbejderne har gået til massivt
forsvar mod de omkring 400 unge fascister der angriber markedet med køller
molotovcocktails og håndvåben. Der er hurtigt samlet flere tusinde til
forsvaret der udvikler sig ekstremt voldeligt med adskillige sårede. Ved 3-tiden om natten er fascisterne blevet drevet på flugt, men beboerne holder
skansen forsvaret uafbrudt.
Situationen
er den samme på alle markeder i Santa Cruz, hvor de småhandlende er i konstant
alarmberedskab mod truslen om ødelæggelse og røveri af deres boder og varer.
Regeringen
tror ukorrekt at denne situation vil bølge over, og har ikke taget nogle
egentlige midler i brug. Men oligarkiet er i gang med at smadre landet totalt,
i kaos og ødelæggelse. Situationen for lokalbefolkningen i Santa Cruz er
truende; gassen til madlavningen er nu næsten sluppet op, og på vejene
cirkulerer færre og færre busser og biler, som resultat af at benzin og diesel
er ved at slippe op.
Imperialismen
har store interesser på spil, og den 10. september meddelte Brasiliens
udenrigsminister at man er parat til at forhandle direkte med oligarkiet i
Santa Cruz og Tarija, hvis ikke deres olie- og gasforsyninger bliver sikret.
Dette ville de facto være at anerkende et selvstændigt land.
Ambassadøren
for USA har været en af de største skurke i fremskyndelsen af en
regional splittelse i Bolivia. Ambassadøren var også USA’s særlige udsending i
forbindelse med opsplitningen af Jugoslavien. I går kom svaret fra Evo, der
udviste USA’s ambassadør øjeblikkeligt.
eksplosioner og brag fra kanonslag lyder konstant over byen. De private
højrefløjsmedier, som nu er de eneste der kan sende tv-billeder i Santa Cruz,
beretter om flere og flere institutioner der bliver ”erobret af folket” (læs:
de fascistiske bander). Nogle af de mange steder der bliver angrebet er partiet
MAS‘ forskellige hovedsæder.
I en kort
stund bliver de aktuelle begivenheder skubbet væk, og tankerne rettet 35 år
tilbage; Den 11 september 73, hvor Pinochet lavede militærkup i Chile mod den socialistiske præsident
Allende. Kan noget lignende ske her? Mange faktorer er lig situationen i Chile
1973, og selvom fine kommentatorer siger at ”tiden er løbet fra statskup”, så
kan vi her i denne stund konstatere at det rige borgerskab ikke ryster på
hånden, når de har deres økonomiske magt truet. Og den kaotiske situation har
allerede skabt splittelse i hæren
første instans COB, Bolivias LO, tage alle skridt for at organisere arbejderne
og bønderne. Der må erklæres Generalstrejke i hele landet, og der må
mobiliseres nationalt for en fuldstændig ekspropriering af oligarkiet. Samtidig
må de sociale organisationer i Santa Cruz og andre kampzoner organisere folket
i et massivt forsvar. Som man kunne se i går aftes i Plan 3000, kan hundreder
eller tusinder fascister ikke besejre et kæmpende og organiseret folk.
dræbte i løbet
af dagen er nu oppe på fire. Det rapporteres hvordan højrefløjen bander gik til
angreb og skød mod bøndernes march, omkring
hovedstad Cobija, hvilket producerede hårde kampe. Imens er der i bydelen Plan 3000
stadig alarmberedskab, da fascisterne i flere omgange har forsoegt at oedelægge
arbejderkvarterets radiokanal. Flere kvindelige arbejdere bosiddende i Plan 3000
kalder folket til at mobilisere sig i hele landet, og sende hjælp til Santa
Cruz for at hjælpe med at forsvare
landet og folks liv.
Leve den bolivianske revolution!
Død over fascimen!
Leve arbejderklassens og bøndernes heroiske forsvar
