Den 4. april samledes små 500 elever og studerende til demonstration på torvet i Roskilde. Demonstrationen var arrangeret af elever fra Amtsgymnasiet i Roskilde (AiR), men tiltrak elever og studerende fra stort set alle uddannelsesinstitutioner i byens omegn.

Demonstrationen bød på både musik og talere og spontane paroler fra “bøger – ikke bomber” til “regimeskif-te starter hjemme”. Demonstrationens overordnede parole var en appel til alle danske arbejdere om en 24 timers generalstrejke mod regeringens støtte til krigen i Irak.

På AiR var eleverne gået sammen om en fælles strejke fra kl. 10.00. Eleverne havde planlagt og mobiliseret strejken gennem skolens elevråd. Der blev mobiliseret blokadevagter, der skulle holde lærerne udenfor klas-selokalerne, så de ikke kunne indberette nogen af eleverne som fraværende, imens de var til demonstration.

En begivenhed som i Roskilde er et godt eksempel på, at danske elever og studerende endelig tager tråden op efter deres sydeuropæiske kammerater og lader sig inspirere af de store bevægelser, vi har set i lande som f.eks. Spanien. Samtidig bliver der gjort op med en misforståelse, der ellers syntes at have groet sig fast i brede kredse af elev- og studenterbevægelsen: At elever og studerende ikke må beskæftige sig med andet end uddannelsespolitiske spørgsmål.

Elev- og studenterbevægelsen skal sikre sine medlemmers interesser, ligesom fagbevægelsen skal sikre sine medlemmers interesser. Men elever og studerende har altså interesser, der rækker langt ud over uddannelses-politiske spørgsmål. Som elev er man selvfølgelig også interesseret i, om resten af velfærden er i orden, om man kan få et ordentligt job med en ordentlig løn, når man engang skal ud på arbejdsmarkedet, og f.eks. om ens irakiske kammerater skal bombes sønder og sammen.

I fremtiden må elev- og studenterbevægelsen, sammen med fagbevægelsen, i langt højere grad stille krav til alle sider af det omgivende samfund og kæmpe for en bedre verden for sine medlemmer.