Et årti efter starten på det finansielle krak peger alle advarselstegn mod en ny nedgang.
“Endnu en global krise? Det vil aldrig ske igen.” Sådan siger sir John Gieve, vicedirektør for finansiel stabilitet i Bank of England, som var en af de ledende for ti år siden under det største økonomiske krak siden 1930’erne.
Ingen skal dog lade sig narre af sir Johns løfter på denne tiende årsdag for begyndelsen på det finansielle kollaps i 2007. Det var en tid, hvor arbejdere mistede deres job, lønninger blev skåret ned og folks hjem blev overtaget. For at redde bankerne, blev Northern Rock og andre finansielle virksomheder nationaliseret af skatteyderne. Billioner af pund blev brugt på at redde det kapitalistiske system – og vi betaler stadig prisen i dag.
For arbejderklassen synes krisen overhoved ikke at være afsluttet, på trods af de store profitter, som arbejdsgiver-klassen nu rager til sig. Nu truer en ny krise.
Stormskyer samler sig
Lord Alistair Darling, den tidligere [engelske, red.] arbejdsminister, har advaret, at ”lektien fra ti år siden er, at noget, som tilsyneladende starter som en lille krusning i vandet, kan blive til enorme bølger meget hurtigt”.
Jack Lew, den tidligere amerikanske skatteminister, tilføjer: “Vi ved alle, at kriser vil komme i fremtiden, hvad vi ikke ved, er hvornår og hvordan”.
Men ”hvornår og hvordan” udspiller sig nu foran vores blotte øjne. Opbygningen til det kommende krak ligner uhyggeligt meget det sidste.
Betragt dette scenarie. En mur af billig kredit jagter profitable investeringer. Bankfolk og investorer er besluttet på at øge deres profitter ved at opkøbe risikable lån til milliarder af dollars og ompakke dem til komplekse investeringer med mange forskellige lag af gæld. Kreditvurderingsbureauer, som Moody’s og S&P, stempler disse med ”AAA” [den højeste kreditvurdering, red.]. Kapital jagtes verden rundt og skaber spekulative bobler, hvor end den tager hen.
Dette er ikke en beskrivelse af begivenhederne i 2006 eller 2007. Dette er i dag.
”Finansielle masseødelæggelsesvåben”
Det er det synspunkt som Financial Times er kommet frem til – næppe en bolsjevikisk avis – i en artikel med rubrikken ”Efterfølgeren til den globale finanskrise er her”. Artiklen afslører, hvordan finansielle tilsynsmyndigheder har blæst på lovgivningen i årevis – og stadig gør det – og at alle faktorerne nu er til stede for indledningen en ny krise.
I stedet for at sætte deres penge i bygninger, fabrikker, maskiner og ved at ansætte arbejdere investerer bankfolkene og kapitalisterne deres penge i profitable stykker af papir, med mærkelige navne som Collateralized Loan Obligations (CLO).
Disse smarte stykker af papir er forskellige lån af tvivlsom kvalitet bundtet sammen. De fleste har ”junk” status, ligesom det var tilfældet op til 2007. Alligevel bliver risikoen bevidst nedtonet, og de får et officielt AAA-stempel som godkendelse af kreditvurderingsbureauerne. Jo større risiko, jo større afkast! Eller med ordene fra Financial Times, jo mere ”uigennemskueligt, jo mere profitabelt”.
I maj, var der to CLO handler, som hver var mere end én milliard dollars værd, og det er anslået, at der vil være indgået CLO-handler for 75 milliarder dollars ved årets afslutning. Antares Capital har for nyligt lukket en CLO-handel på 2,1 milliarder dollars, hvilket er den største i USA siden 2006 og den tredjestørste i historien.
I sidste ende vil disse finansielle instrumenter dog blive giftige og værdiløse. Med ordene fra Warren Buffet, hedgefund-direktør og en af verdens rigeste mænd, så er de ikke andet end ”finansielle masseødelæggelsesvåben”.
Spekulation og gambling
Men bekymrer spekulanterne sig? Hvorfor stoppe karrusellen når alle tjener så meget? For nyligt udtalte Ashish Shah, administrerende direktør i Madison Capital Funding, som er ejet af New York Life [en af verdens største forsikringsselskaber, red.], til et panel af CLO-eksperter, at de ikke skulle bekymre sig alt for meget om misligholdelser. ”Sulten efter at aktiver er vild”, sagde han.
Dette er i det mindste sandt. Med renter på et historisk lavt niveau er pensionsforeninger, investeringsfirmaer og andre institutioner ivrige efter sådanne lukrative investeringsafkast. Alt dette er dog markedsspekulation, simpel gambling, bare på et meget højt niveau.
Lovmæssige begrænsninger, som Dodd-Frank loven i USA, skulle have sat en stopper for alt dette efter det sidste krak, men uanset hvad lovene siger, går kapitalisterne og investorerne nemt uden om dem. Faktisk har de finansielle myndigheder med vilje tilladt, at kreditbureauer [virksomheder som indsamler og sælger kreditoplysninger på banker, lande, personer og andre virksomheder, red.] kan gå uden om loven. Intet får lov til at komme i vejen for at tjene penge, lige meget hvad konsekvenserne bliver. Uanset hvad, og som 2007 viste, vil staten blive nødt til at godtgøre alle tab… kun for de meget rige, naturligvis.
Et korthus
Endnu engang begynder revnerne at vise sig. Vi bliver fortalt, at denne gang skal det nok gå. Men det er ikke tilfældet. Lignende løfter blev givet i forhold til de enorme risici, som tårnede sig op i starten af 2000’erne, umiddelbart før de begyndte at sprede sig som en virus til de store banker og finanshuse, som AIG, og markedet begyndte at komme ud af kontrol, hvilket medvirkede til den største økonomiske nedtur siden 1930’erne.
Faktisk er situationen meget mere alvorlig denne gang, da verdensøkonomien allerede befinder sig i en farlig tilstand. Enhver pludselig rystelse af systemet kan få hele bygningsværket til at styrte sammen under fødderne på bankerne og finansspekulanterne, hvilket vil føre til endnu en stor depression.
Stort set alle typer af USA’s gæld – den nationale, selskabernes, husholdninger/personer uden sikkerhed, billån og studiegæld – er på rekordhøjt niveau. Amerikanerne skylder nu mere end én billion dollars på deres kreditkort, og cirka det samme i studielån og billån der, ligesom subprime-lånene der satte gang i finanskrisen i 2008, primært har en dårlig kreditværdighed (og derfor større risiko). I dag overstiger den samlede sum af offentlige og private gældsforpligtelser 350 procent af USA’s BNP.
Systemet er i stykker
Men dette er ikke kun et amerikansk problem. Globalt er billedet på samme måde usikkert. Gælden holder stædigt fast i Europa, er stigende i Asien og på himmelflugt på tværs af udviklingslandene. ”Tiåret efter finanskrisens begyndelse har verden igen lagt i ilden til en ny frisk gældskrise”, advarer Financial Times.
Med en aftagende verdenshandel og protektionismen på fremmarch vil modsætningerne i det kapitaliske system uundgåeligt skubbe til dette vaklende, økonomiske stillads.
I sidste ende er alt hvad dette anarkiske system nu kan producere kriser, nedskæringer, fastfrysninger af løn, tab af job og faldende levestandarder for arbejderklassen. Som Marx forklarede for længe siden, betyder profitsystemet voksende velstand i den ene ende af samfundet og voksende elendighed i den anden.
Tiden er inde til, at vi sætter den socialistiske forvandling af samfundet tilbage på den politiske dagsorden. Udløbsdatoen for dette krisefyldte system er for længst overskreddet. Dette kunne opnås med en arbejder-regering bevæbnet med en socialistisk politik, som overtager bankerne og de store dominerende virksomheder, uden kompensation. For at sikre ansvarligheden bør disse drives under demokratisk arbejderkontrol og -ledelse.
Dette vil tillade os at planlægge økonomien og dens ressourcer, så vi hurtigt kan øge alles levestandarder. Ikke flere almisser til de rige og bankfolkene, disse personer har alt for længe nasset på arbejderklassen. Vi kunne udnytte moderne teknologi og automatisering (som her vil arbejde for os, og ikke imod os) til drastisk at skære ned på arbejdsugen, gøre en ende på arbejdsløshed og give folk tiden til at involvere sig i styringen af samfundet.
Socialisme kan åbne en lys og blomstrende fremtid for menneskeheden, uden krig, sult og undertrykkelse. Slut dig til os i kampen for dette.