LEDER: Hundredvis af ansatte på de danske universiteter har fået en fyreseddel i det nye år. På Københavns Universitet blev der i februar fyret over 200 og yderligere 200+ har sagt op ”frivilligt”. Konsekvenserne af regeringens milliardbesparelser begynder at blive tydelige. Det er en massakre på universiteterne, som kommer oven i mange års nedskæringer. Og massakren gælder ikke bare universiteterne. Fx har omkring 100 gymnasielærere allerede fået fyringsvarsler, et tal, der uden tvivl vil stige. Regeringen er ved at implementere sin ”mission” om, at færre unge skal have en uddannelse.
Men i en situation hvor uddannelserne er ved at blive massakreret, er der total passivitet fra elev- og studenterbevægelsen. Det højeste, som de kan svinge sig op til, er at udtrykke håb om, at Venstre indser, at nedskæringerne fører til kvalitetsforringelse. ”Hvis Esben Lunde Larsen nogensinde har troet på, at man kunne skære milliarder på uddannelse og forskning uden, at det ville have voldsomme konsekvenser for uddannelseskvaliteten, er det ved at være på tide at indrømme, at han tog fejl. Hvis ikke det er det, der er tilfældet, vil det klæde ham at indrømme, at det er fuldt ud bevidst, at han er i gang med at udhule vores uddannelseskvalitet!”, skrev de universitetsstuderendes paraplyorganisation, Danske Studerendes Fællesråd (DSF), på Facebook.
Hverken DSF eller studenterrådene har gjort andet end at forsikre de studerende om, at de vil knokle imod nedskæringerne. Studenterrådet på RUC går end ikke imod besparelserne: ”Vores holdning er klar: nedskæringerne skal have mindst mulig konsekvens for vores uddannelser, og vi skal bevare det unikke ved RUC, nemlig vores studenterstyrede projektarbejde og praksisnære, tværfaglige uddannelser.”
Ledelsen for elev- og studenterbevægelsen er fuldstændig ude af trit med virkeligheden! Den blev skabt for at forsvare de studerendes interesser – nu minder toppen mest af alt om de tre aber, der lukker ører, øjne og mund. Hvis ikke studenterbevægelsen skulle kalde til all-out kamp mod regeringens besparelser og reformer nu, hvornår så?
I oktober indkaldte elev- og studenterbevægelsen under paraplyen ”Uddannelsesalliancen” til demonstration mod besparelserne. 40.000 deltog, og mere end 100 gymnasier blev spontant besat. Det var den største bevægelse blandt studerende i mere end fem år og viser det enorme potentiale, for at mobilisere unge. Men i stedet for at bruge demonstrationen som et springbræt til videre kamp blev bevægelsen lukket ned herefter. Nedskæringerne blev ikke taget af bordet; men toppen i studenterbevægelsen gjorde intet. Det er muligt, at den vil blive presset af de studerende til at gøre noget, men i stedet for at halte bagefter burde det være ledelsen, der tog initiativet.
I skærende kontrast hertil står folkeskoleeleverne bag ”en stor mellemfinger til skolereformen”. Det er en gruppe skoleelever, der har taget sagen i egen hånd, da deres organisation, Danske Skoleelever (DSE), helhjertet støtter op om skolereformen. Eleverne i en ”stor mellemfinger” har organiseret demonstrationer med flere tusinde skoleelever, og hver gang, at en demonstration er slut, har gruppen indkaldt til en ny. Ind imellem demonstrationerne har de indkaldt til aktioner, som fx skolebesættelser, for at holde gryden i kog. Nu er eleverne begyndt at sprede kampen til resten af landet. Det er sådan, det skal gøres! Det kunne toppen i elev- og studenterbevægelsen lære noget af.
Der er kæmpe frustrationer blandt unge; men de kaster sig ikke bare ud i kamp for ”sjov”. Kapitalismen befinder sig i en blindgyde, og elev- og studenterbevægelsen stikker blår i øjnene, når de argumenterer for, at ”Danmark” har brug for uddannelse. NEJ! Kapitalismen har på sit nuværende stadie ikke brug for en stor gruppe veluddannede unge. Regeringens politik om, at færre skal have en uddannelse, giver god mening ud fra en kapitalistisk økonomisk logik. Derfor bliver kampen heller ikke nem. Men den første forudsætning for sejr er at tage kampen op!
Det er på tide med et nyt ungdomsoprør og det vil komme før eller siden. Under overfladen ophober frustrationerne sig blandt unge. Disse vil få et eksplosivt udtryk i den næste periode, som vi bl.a. har set de første tegn på blandt folkeskoleeleverne. De nuværende ledelser for elev- og studenterbevægelsen har vist, at de på ingen måde er deres opgave voksen. Enten tager de kampen op, eller også må de studerende vippe dem af pinden og erstatte dem med nogen, der vil.
Over hele verden har vi set unge rejse sig til kamp – veluddannede unge uden en fremtid. Kapitalismen kan ikke udnytte det enorme menneskelige potentiale, der findes. Når kapitalismen ikke kan sikre en fremtid for den yngre generation, må ungdommen lægge kapitalismen i graven.
Bragt i Revolution Nr. 17, marts 2016. Tegn abonnement og få bladet ind af brevsprækken 10 gange om året.
