Onsdag den 16. marts blev en særlov vedtaget i Folketinget. Den såkaldte “ukrainerlov” giver ukrainske flygtninge hurtig adgang til opholdstilladelse og adgang til fx velfærd, uddannelse og arbejdsmarkedet uden om de almindelige asylregler. Med andre ord tillader den nye særlov, at ukrainske flygtninge kan blive behandlet som mennesker. Det står i stærk kontrast til hvordan flygtninge fra fx Syrien, Afghanistan og resten af den ikke-europæiske verden bliver behandlet.
De samme politikere som i årevis har fejret asylstramninger og berøvet mennesker på flugt, står nu med åbne arme klar til at tage imod ukrainske flygtninge. Det har med rette fået mange unge og arbejdere til at stille sig yderst kritiske overfor den socialdemokratiske regering og resten af det danske Folketing.
Den symbolpolitiske smykkelov fra 2016, som gjorde det muligt at konfiskere værdigenstande over et vist beløb fra flygtninge, blev ikke taget godt imod dengang. Og der er absolut heller ikke blevet taget godt imod forslaget om at undtage ukrainske flygtninge fra loven. Ikke fordi de fleste almindelige danskere synes at det er en god idé at stjæle smykker og andre værdigenstande fra mennesker på flugt, men fordi det udstiller politikernes racistiske hykleri.
Ligesom under flygtningekrisen i 2015 har almindelige mennesker i Danmark også nu vist deres vilje til at hjælpe mennesker i nød. I dag hyldes de. Dengang blev flere hundrede danskere sigtet for menneskesmugleri for deres forsøg på at hjælpe blandt andet syriske flygtninge.
Men hvis hykleriet i sig selv ikke var nok, så var det svært at vide, om man skulle grine eller græde da det blev annonceret, at de fleste af pengene der skal bruges til at finansiere de Ukrainske flygtninge i Danmark, ja, de skal selvfølgelig komme fra ulandsbistanden. De hjertevarme og solidariske danske politikere vil altså lade verdens allerfattigste betale for den danske hjælp til ukrainere på flugt. “Det vil gøre Danmark til den største modtager af egen udviklingsbistand” skriver Altinget.
Utilsløret racisme
Men hvad er forskellen på nu og da?
De fleste flygtninge i 2015-16 kom fra Syrien og Afghanistan. Lande hvor det danske borgerskab har spillet en aktiv rolle i krigene. Man sendte både soldater og kampfly til Syrien, og i Afghanistan har i alt 11.406 danske soldater været udstationeret mellem 2001 og 2014. Det danske borgerskab havde altså intet problem med at hjælpe deres amerikanske venner med at smadre lande i Mellemøsten med krig og ødelæggelse. Men da det kom til at hjælpe de tusindvis af mennesker som naturligvis måtte flygte som resultat af deres krigseventyr var de langt mindre villige.
Men nu har de brug for ukrainerne, der bliver brugt som en brik i et geopolitisk spil. Dansk kapitalisme sammen med de andre vestlige lande i NATO har i årevis været med til at skærpe konflikten mellem Rusland og vesten. Men når det kommer til at kæmpe den krig de selv har været med til at skabe, så efterlader de ukrainerne til at klare sig selv. De sender våben, som i sidste ende kun er med til at gøre konflikten mere langtrukken og blodig uden at løse den underliggende konflikt. Til gengæld kan de pudse glorien ved i ord at lyde gæstfri og solidariske med de ukrainske flygtninge. Men det er et kynisk spil for galleriet som viser at det vigtigste for de danske politikere er, hvad der er i dansk kapitalismes interesser.
Mange unge og arbejdere væmmes ved hykleriet og racismen fra Christiansborg. De kan udmærket godt se, at det er et røgslør for den reaktionære politik som socialdemokratiet fører. Billede: Wikipedia Commons
Den anden store forskel på flygtningene dengang og nu er åbenlyst deres hudfarve. Men det er ikke et spørgsmål om hudfarve, må vi forstå hvis vi lytter på de danske politikere. Det handler om at Ukrainerne kommer fra vores nærområde. Inger Støjberg er dog mere ærlig om de danske politikeres racistiske motivation: “[D]et bliver uærligt, når folketingsmedlemmerne udelukkende begrunder deres velvilje med, at Ukraine er et nærområde.(…) Det lyder bare pænere at begrunde det med, at vi taler et nærområde end at give den reelle forklaring: At ukrainerne ligner os mere, og at vi derfor både føler en større forpligtigelse til at hjælpe dem, og samtidig har en større lyst.”
Også Socialdemokratiets Lars Aslan fortæller os at der altså er forskel på folk. Han peger på at flygtninge som kom fra Balkan er blevet bedre integreret end flygtninge fra Mellemøsten. Men er det virkelig et under, at det er svært at integrere Syriske og Afghanske flygtninge i et samfund, hvor politikere og meningsdannere fra dag 1 har fortalt dem at de ikke er velkomne? Flygtninge som er blevet nægtet adgang til det danske arbejdsmarked og som i mange tilfælde har siddet og rådnet op på asylcentre under kummerlige forhold. Socialdemokratiet selv er hovedansvarlig i at opildne og legitimere den ulækre racisme som var Dansk Folkepartis mærkesag. Nu er den dagligdag på Christiansborg.
Unge ser igennem hykleriet
Mange unge og arbejdere væmmes ved hykleriet og racismen fra Christiansborg. De kan udmærket godt se, at det er et røgslør for den reaktionære politik som socialdemokratiet fører. De eneste der får gavn af statsracismen er den herskende klasse. De bruger flygtninge som syndebukke når det passer dem og som billig arbejdskraft når dét passer dem bedre. Samtidig splitter de arbejderklassens enhed; vores stærkeste våben i kampen mod nedskæringer og forringelser. Vi må sige nej til Christiansborgs racistiske hykleri. Alle mennesker på flugt fortjener en værdig behandling uafhængigt af deres hudfarve og dansk kapitalismes interesser.
