I slutningen af oktober meddelte Vestas, at de vil lukke fire fabrikker i henholdsvis Nakskov, Skagen, Viborg og Rudkøbing og fyre i alt 3000, herunder 2000 i Danmark alene. Det kommer efter, at de fyrede over 1200 i Danmark i 2009. Vestas fyrer altså mere end 3000 i Danmark på bare 2 år!

Det skyldes ikke, at Vestas ikke tjener penge, ej heller skyldes det, at der ikke er brug for vindmøller. Det skyldes ene og alene, at Vestas kan tjene flere penge ved at flytte produktionen ud af landet. I første halvår af 2009 oplevede Vestas en vækst på 29 procent i forhold til samme periode året før, og 2008 var endda rekordår.

Statsstøtte
Vestas har nydt godt at statens støtte. Da de startede med at producere vindmøller i 70’erne, støttede staten opstillingen af vindmøller med gode skattefradrag, og fra 1979 blev der indført 30 procent direkte statsstøtte til opsættelse af vindmøller. ”Det var ganske enkelt tilskudsordningen, der fødte industrien,” konstaterer Birger Madsen, der som ingeniør i firmaet var med til at opstarte vindmølleproduktionen. (Vinderen, Ole Sønnichsen, 2009)

Siden har Vestas på andre måder modtaget støtte gennem statsstøtte til alternative energiformer, statsprogrammer for alternativ energi, eksportstøtteordninger og lignende. I 1988 stillede staten en garanti til Vestas på 750 mia. for en risikovillig eksport.

”Hæderkronet succes”
Vestas startede i det vestjyske som en sidegesjæft til produktionen af landbrugsmaskiner, og virksomheden har i de sidste 30 år undergået en transformation af dimensioner. Virksomheden har udviklet sig fra en betalingsstandsning til børsnotering i 1998, hvor Vestas var verdens største vindmølleproducent med 22 procent af verdensmarkedet og omsætning på 2,6 mio. kr., der bare voksede. I 1999 havde Vestas en omsætning på 4,7 mia. kr. og et overskud på 597 mio. kr.

Vestas fusionerede i 2003 med NEG Micon, og efter et par hårde år og et underskud i 2005 på 1,4 mia. kr. blev det vendt til et overskud på 3,8 mia. kr. i 2008.

Vestas fremhæves ofte som en af de ”hæderkronede” danske succes’er. Men nu ser det ud til snart at være slut; fire fabrikker lukkes og tusinder fyres.

Politiske beklagelser
Alle arbejderpartierne har beklaget lukningen og lægger ansvaret på den borgerlige regering, fordi den ikke har fremlagt en klar plan for vindenergien i Danmark.

“Regeringen har svigtet miljøet, og det går nu hårdt ud over udkantsområderne i Danmark. […] Der skal laves en plan for udbygningen af vindmøller til havs og på land. Planen skal sætte mål i de næste 10 år. Det vil skabe en sikker ramme i investeringer i vind,” siger Ole Hækkerup. Socialdemokraternes energiordfører

SF udtaler sig på samme linjer
”Der er nu et akut behov for, at der kommer en klar udmelding om, at regeringen vil satse stort på vind i de kommen 10 år, og at det bliver fulgt op med en offensiv i EU for at gøre Nordsøen og Østersøen til store havmølleområder,” siger Anne Grete Holmsgaard, SF’s klimaordfører.

SF skriver ydermere på partiets hjemmeside: “Samtidig vil S og SF indføre en omstillings- og etableringsstøtte til virksomheder og iværksættere. Der er lige nu hårdt brug for nye arbejdspladser indenfor produktion og fremstillingserhverv i yderområderne. Derfor er der behov for at gøre en ekstra indsats for at omstille eksisterende virksomheder og etablere nye. Virksomhedernes muligheder er fokusering og omstilling til globale up-market-områder som f.eks. klima-, energi-, og miljøteknologier.”

Problemet er ejerforholdet
Enhedslisten kritiserer også regeringen og peger på, at der må laves en “grøn jobplan”

”Vestas-fyringerne viser, hvad der kan ske, hvis vi overlader den grønne omstilling til private firmaer og borgerlige regeringer. Udviklingen går i stå, hvis der ikke kan tjenes penge her og nu. Derfor er svaret på Vestas fyringerne at iværksætte en grøn jobplan med offentlige investeringer i klimarenoveringer, bedre kollektiv trafik og omstilling til vedvarende energi”, udtaler Enhedslistens klimaordfører Per Clausen.

Men er det løsningen? Staten har støttet Vestas på den ene og den anden måde de sidste mange år, og Vestas har tjent milliarder. De seneste fyringer hos Vestas viser klart de reformistiske politikeres problem i en kapitalistisk økonomi; man kan ikke kontrollere hvad man ikke ejer.

Fyringer udstiller reformismens begrænsning
Udviklingen af Vestas er klassisk i kapitalistisk forstand; for at overleve konkurrencen skal virksomheden konstant vokse sig større og øge profitterne. Produktionen flyttes hen, hvor overskuddet er størst muligt. al produktion tilrettelægges efter størst mulig profit, ikke menneskelige behov. Sådan fungerer en virksomhed så længe den ejes privat, ellers bukker den under i konkurrencen. den eneste ”løsning” på det problem er at staten overtager ejerskabet.

De seneste fyringer viser også begrænsningerne i S og SF’s plan for udviklingen af dansk økonomi, som de skitserer den i Fair Løsning.

“Og den ambitiøse udbygning af dansk vindenergi under Nyrup-regeringen gav det nødvendige rygstød til Vestas, som gjorde, at virksomheden kunne blive verdens største vindmølleproducent. Disse virksomheders succes er altså ikke bygget på lav selskabsskat eller slap regulering, men tværtimod på, at der i det danske samfund var nogle rammer, som betød, at de kunne udvikle sig. Evnen til at skabe netop den form for vækstfremmende rammebetingelser er afgørende for en ny erhvervspolitik.”

S og SF’s erhvervspolitik består af en omlægning af statsstøtten til for eksempel Vestas. Men det kommer ikke til at løse noget, andet end at statsstøtten går direkte ned i lommerne på Vestas’ aktionærer. Så længe staten ikke ejer virksomhederne, vil virksomhederne, uanset om de producerer vedvarende energi eller andet, forsøge at diktere regeringens politik eller flytte ud.

Nationalisér Vestas!
I 2009 truede Vestas åbent den borgerlige regering; ”Hvis ikke regeringen får sat skub i det danske marked for vindenergi med nye vindmølleparker, mere smidige regler og statslige testlaboratorier, kan danskerne godt vinke farvel til vindmølleindustrien og dens tusindvis af arbejdspladser.” (Politiken, 17. maj 2009)

Efterfølgende har regeringen støttet Vestas både gennem eksportkreditpakken på 29 mia. kr., der blev vedtaget i 2009 og vedtaget at opstille et testcenter. Ingen af disse initiativer har stoppet Vestas’ fyringer. Den vedvarende energi og industriproduktionen generelt kan ikke udvikles i Danmark, så længe det er private profitinteresser, der bestemmer.

Det eneste reelle forsvar for de værdifulde arbejdspladser er, at en ny S-SF regering nationaliserer de fire lukkede Vestas-fabrikker og sætter gang i produktionen af vindmøller under de ansattes kontrol. De er dem, der bedst ved, hvordan man producerer vindmøller. På den måde kan vi få en effektiv produktion af vindmøller til glæde for hele samfundet, og vi kan ansætte de over 3000 fyrede arbejdere til at producere frem for at gå rundt i lediggang derhjemme. Det vil være første skridt i en ny udvikling og ekspansion inden for vindenergi.

Nationaliseringen af de fire lukkede fabrikker må være første skridt i at overtage resten af Vestas og andre nøglesektorer i økonomien, så produktionen af vindmøller bliver en brik i en overordnet demokratisk planlægning af økonomien og energiforsyningen.