Som folkeskoleelev i Danmark bliver man gennem årene fortalt, at vi aldrig har haft det bedre, og at vi skal være taknemmelige for at være født eller bo i det paradis, der bliver kaldt Danmark. Vi bliver fortalt, at vores uddannelsessystem er i top kvalitet og giver os uanede muligheder for at forme vores egen fremtid. Men bag det her glansbillede oplever vi unge en folkeskole i fuldstændig forfald og mærker tydeligt konsekvenserne af konstante nedskæringer og et kriseramt system. 

Det er svært at forstå, hvordan politikerne kan prale af vores uddannelsessystem, når man går i 9. klasse og kun ser, hvordan læringsforholdene bliver dårligere for hvert år, der går. Halvdelen af vores timer er sammen med en vikar, der ikke er uddannet i fagene, samtidig med at hver femte nyuddannet lærer forlader folkeskolen på grund af de dårlige arbejdsforhold. De arbejdere, der ønsker at gøre en forskel for de nyere generationer gennem læring til de yngre generationer, har mistet muligheden for at lave god undervisning på grund af de manglende ressourcer og konstante nedskæringer.

Afstanden mellem lærer og elever vokser for hver dag, der går. Vi mister lysten til at lære og får følelsen af håbløshed fra vores lærere. Flere og flere opgaver AI-genereres, fordi vi ikke får den rette læring til at løse de opgaver, der står på tavlen foran os. Voksne fortæller os, at vi er dovne og ikke arbejder hårdt nok, men hvordan skal vi kunne det, når undervisningen halter, og vi samtidig kun bliver set som talende værktøj, der skal bruge vores fremtid på at skabe profit for pædofile, krigselskende kapitalister? 

Allerede som 15-årig bliver man afhængig af nikotin, fordi det føles som om, at hele vores fremtid bliver sat i sten her. Med en gennemsnitskarakter hængende over hovedet bliver vi allerede fortalt, hvad vi kan og ikke kan blive. For hver generation falder det gennemsnitlige karaktersnit, imens adgangskravene til det almene gymnasium kun stiger. Hvis man har et snit på under 5, bliver flere døre lukket til ens fremtid. På samme tid har staten fjernet muligheden for at hæve ens gennemsnitskarakter ved at fjerne 10. klasse, der blot lægger et endnu større press på os.

Vi er blevet fortalt, at vi i Danmark har frit valg og lige adgang til uddannelser, men i virkeligheden bliver mange af os tvunget hurtigt ud på korte erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedet, så kapitalisterne ikke skal mangle arbejdskraft. Og selv hvis man har et gennemsnit på 5 til at komme ind på sin foretrukne uddannelse, så kan man se frem til, at ens fremtidige uddannelsessted også bliver ramt af nedskæringer. 

Allerede som 15-årig kan jeg se, at systemet er i forfald. Allerede som 15-årige ved mine klassekammerater og jeg, at det her system ikke kan tilbyde os nogen fremtid. Allerede som 15-årige kan vi se, at der kun er penge til krig og oprustning, men aldrig til vores uddannelser. For hvert år bliver forholdene på folkeskolen værre, selvom politikerne fortæller os, at “vi” i Danmark kun bliver rigere og rigere. Det er tydeligt for os unge, at Danmark ikke er noget som helst velfærds paradis, og at ordentlig undervisning og unges trivsel ikke er en prioritet under kapitalismen.

Vi er flere og flere i min generation, der drager revolutionære konklusioner. Vi vil ikke længere se på, mens systemet smadrer folkeskolen og lukker dørene for vores fremtid. Min generation kan meget mere end bare sidde og glo; vi vil og kan kæmpe for en helt anden verden. En verden hvor unges potentiale ikke går tabt i et uddannelsessystem, der skæres ned og formes efter kapitalisternes interesser. En verden hvor min og fremtidige generationer kan være meget mere end bare profit robotter for kapitalisterne. Det er kun ved at kæmpe for socialisme, hvor samfundet er indrettet efter menneskers behov i stedet for kapitalisternes interesser, at min generation kan få vores fremtid igen.