Sandheden om den iranske revolution


Redaktionen



1 minut

Hver eneste dag bliver vi bombarderet med advarsler om, hvordan revolutionerne i de arabiske lande uundgåeligt vil ende ud i totalitære islamisk-fundamentalistiske diktaturer. Som skræk-eksempel bruger medier og såkaldte eksperter den iranske revolution i 1979.

Disse herrer fremstiller den iranske revolution i 1979 som en massebevægelse med det ene formål at indføre et totalitært religiøst diktatur.

Men de glemmer at fortælle den sande historie om 1979. Historien om et af århundredets største generalstrejker, historien om hvordan hundrede tusinder af arbejdere besatte deres fabrikker og kørte dem under arbejderkontrol og historien om, hvordan millioner af mennesker igennem tusindvis af nabolagskommiteer overtog kontrollen med gaderne. De glemmer også at fortælle, hvordan alle de imperialistiske magter, det stalinistiske sovjet-bureaukrati og Khomeini indgik en uhellig alliance for at bremse revolutionen.

Kom og hør den ”glemte” historie om den iranske revolution, og hvad vi kan lære fra den i dag, hvor revolutionens vind atter blæser i Iran og resten af regionen.

Tid: 22 Marts Kl. 18.00

Sted: Studenterhuset – Købmagergade 52, København K

Mødet arrangeres af Socialistisk Standpunkt (Marxist.dk) og den iranske søsteravis Mobareze Tabaghati (Mobareze.org).

For mere info ring: 61651088