Coronavirussen hærger snart alle kontinenter. Millioner vil blive smittet, og tusinder er allerede døde. COVID-19 er en naturkatastrofe, men effekterne er på ingen måde naturgivne.
Coronakrisen, som er alvorlig nok i sig selv, rammer ned i et økonomisk system, der allerede var på vej mod en ny krise efter et historisk svagt opsving båret af voldsom gæld og massive bobler på finansmarkederne. Også politisk var situationen i forvejen ustabil. Tiltroen til etablissementet havde nået frysepunktet, og 2019 var et år præget af masseprotester, opstande og revolutionære bevægelser, der ramte en fjerdedel af verdens lande. Alt dette var allerede tilfældet… Og så ramte Corona.
Pandemien har slået ned efter årtier med massive nedskæringer på velfærden og herunder sundhedsvæsenet i alle lande. Det er besparelser, som i høj grad er gået til at finansiere skattelettelser til samfundets absolutte top, der har oplevet absurde formuestigninger siden 2008-krisen.
I Danmark risikerer vi meget hurtigt at mangle intensive sengepladser på trods af, at sundhedspersonalet i hele landet arbejder på højtryk for at mobilisere alle ressourcer. En pandemi er en stor belastning for ethvert sygehussystem, men bliver en katastrofe i en situation, hvor kapaciteten er skåret ind til benet. Antallet af hospitalssenge i Danmark var i år 2000 på 23.000. I dag har vi 14.000. Danmark har kun 2,4 intensivsenge per 1.000 indbygger; færre end Italien.
Så, politikere: Jeres hyldest af læger, sygeplejersker og sundhedspersonale i dag er ulækkert hykleri, så længe I ikke går bodsgang for jeres handlinger i går. Hvert dødsfald der måtte komme som konsekvens af manglende kapacitet, er blod på overklassens og den politiske elites hænder, som systematisk har udsultet den offentlige velfærd i årtier.
Situationen er så grel, at sygehusene kan komme til at mangle udstyr og værnemidler. Noget så afgørende som testkits er der akut mangel på i en grad, hvor selv ikke sundhedspersonalet bliver testet. Hvordan kan det lade sig gøre i et land, hvor medicinalindustrien udgør 20 % af industriproduktionen? Tre monopoler med højt kvalificeret arbejdskraft og enorm kapital dominerer branchen. Novo Nordisk alene har en omsætning på 111 mia. og 43.000 ansatte og havde et overskud på 38 mia. i 2018. Mon ikke nogle af disse ressourcer kunne bruges på at afhjælpe den katastrofe, vi er på vej ind i?
Ikke bare i forhold til medicin, men også i forhold til medicinsk udstyr har dansk industri enorm ekspertise og kapitalapparat med en medicobranche, der bidrager med 1,4 % til BNP. Når hospitalerne mangler udstyr, ville det give logisk mening at omstille en del af produktionen til værnemidler, respiratorer og lignende. Ligesom der findes masser af spritfabrikker, der kunne producere håndsprit. At det danske sygehusvæsen nogensinde og på nogen måde skulle stå overfor mangel af udstyr, er ikke bare en falliterklæring for det kapitalistiske system, men direkte kriminelt.
Disse gigantiske monopoler opererer på trods af deres arbejdsområde ikke for samfundets bedste, men for profit. At ændre i deres produktionslinjer ville kollidere med aktionærernes profithensyn. I stedet skal dette afgørende udstyr som betyder forskellen på liv eller død, købes på et verdensmarked, der er brudt sammen.
Derfor siger vi: Nationaliser medicinalindustrien. Priserne på hospitalsmedicin er fordoblet de sidste ti år. De gigantiske monopoler har snablen nede i statskassen. Ingen bør profitere på andres sygdom. Brug de enorme ressourcer til at producere billig og god medicin ikke bare til Danmark, men hele verden. Gennationaliser Statens Serum Instituts vaccineproduktion, som blev solgt til Saudi-Arabien i 2017.
Mens cafeer og butikker lukker ned, og folket strengt bliver formanet om at blive hjemme og undgå kontakt, bliver hundredtusindvis af arbejdere i industri, byggeri og transport bedt om at gå på arbejde tæt sammen under ringe sanitære forhold, som fremmer smitte. Hensynet til arbejderklassen vejer tilsyneladende mindre end hensynet til kapitalisternes profit. Vi siger: Sæt den ikke-essentielle produktion på pause. Implementer sundheds- og sikkerhedstiltag for arbejdere på de arbejdspladser, hvor drift er nødvendig. Hvis cheferne påstår, at der ikke er penge til det, må vi kræve at regnskaberne åbnes for offentligheden.
Coronakrisen har som en bulldozer smadret de sidste vaklende støttepiller for verdensøkonomien, som nu bliver kastet ud i sin største krise nogensinde; en krise der meget vel kan udvikle sig til en kreditkrise og sammen med den stigende protektionisme til en egentlig depression som i 1929. Intet land kan undgå denne tsunami. Tværtimod er Danmark en lille åben økonomi afhængig af eksport til et verdensmarked, der er i frit fald. Allerede på en uge har 28.000 meldt sig ledige, og det dækker langt fra alle, som har mistet deres arbejde, da mange studerende mister deres studiejob og andre ikke har ret til kontanthjælp eller dagpenge, og det er kun begyndelsen.
Derfor siger vi: Alle skal sikres en indkomst, man kan leve for i tilfælde af arbejdsløshed, så ingen skal gå fra hus og hjem. Udsættelser og tvangsauktioner skal forhindres.
Regeringen har allerede brugt 50 mia. og har bebudet, at de er klar til at bruge et trecifret milliardbeløb på at redde dansk kapitalisme. Fra at sætte nogle millioner af til at ville lave grøn omstilling er de nu klar til at kaste hundreder af milliarder i kontanter ud i økonomien. Det viser, hvor bange de er for systemets krise. Men hvorfor skal samfundet betale udgifterne, når det går ned, mens kapitalisterne får overskuddet, når det går op? Alle de venstreorienterede partier i parlamentet har kapituleret til kapitalens krav om gratis skattepenge. Heller ikke Enhedslisten har forsvaret en selvstændig klasseposition. Hele Folketinget står nu sammen skulder ved skulder i en hellig national alliance for at redde dansk kapitalisme. Men dansk kapitalisme er ligesom den globale kapitalisme pilrådden.
Vi siger: I stedet for at kaste milliarder i private virksomheder der har indkasseret store overskud i den seneste periode, bør industrier, som står overfor konkurs, nationaliseres og kontrolleres af arbejderklassen for at beskytte arbejderes job og levebrød. Monopolernes uudnyttede rigdom bør eksproprieres for at finansiere de nødvendige nødforanstaltninger. Det samme gælder for finanssektoren, som snart vil komme løbende med hatten i hånden igen. Disse igler har suget på samfundets legeme længe nok. Slut med bankpakker og statsstøttet kuponklipperi. Nationaliser banker og forsikringsselskaber til gavn for forbrugerne og de små selvstændige erhvervsdrivende.
Den verdensomspændende krise ændrer alt. Vi går nu ind i kapitalismens største krise nogensinde. Ligesom når en krig bryder ud, er krisens første effekt at rykke “nationen” sammen ud fra en forestilling om, at vi alle er i samme båd. Man håber, at det bare er et bump på vejen; at alt atter bliver som før. Men slå det håb ud af hovedet. Det bliver ikke ligesom før på den anden side af Coronakrisen. Alle ingredienser til en perfekt storm var allerede til stede, og de ophobede modsætningers sammenstød accelereres nu med enorm kraft.. For historiske paralleller skal vi ikke se til 2008 men depressionen fra 1929 og mellemkrigsårene. Illusionen om national enhed vil hurtigt smuldre, og klassemodsætningerne træde frem tusinde gange stærkere end før. Effekten på arbejderklassens bevidsthed vil være enorm og få revolutionære konsekvenser.
Derfor opfordrer vi alle unge og arbejdere, som kan se systemets fallit: Det er nu, du skal blive organiseret kommunist og gå med i kampen for vælte dette rådne system. Studer Marx’ ideer og tidligere generationers revolutionære erfaringer for at bruge dem aktivt i morgen. Gå med i Revolutionære Socialister og IMT.
