Nizar Banat. Foto: fair useSiden torsdag sidste uge er en bølge af vrede strømmet hen over Vestbredden, efter Nizar Banat, en politisk aktivist og åben kritiker af Mahmoud Abbas, blev brutalt myrdet af det palæstinensiske selvstyre. Over alt på Vestbredden forlanger demonstranter nu regimet væltet. Ned med Abbas!
Bevægelsen af palæstinensiske unge og arbejdere imod den israelske besættelse, der kulminerede i en samlet palæstinensisk generalstrejke den 18. maj, fortsætter. Den udtrykker sig nu på Vestbredden som en voksende vrede rettet mod det korrupte palæstinensiske selvstyre (PS), der styrer dele af den israelsk besatte Vestbred.
PS’ sikkerhedsstyrker har på brutal vis slået ned på ethvert udtryk for intern opposition til den miskrediterede præsident Mahmoud Abbas og hans regeringsbærende parti Fatah. Regimet har mistet den sidste snert af legitimitet og autoritet, som det måtte have haft blandt de palæstinensiske masser, efter PS i samarbejde med den israelske stat har slået ned på protester og forfulgt aktivister med arrestationer og politivold.
Siden torsdag sidste uge er en bølge af vrede strømmet hen over Vestbredden, efter Nizar Banat, en politisk aktivist og åben kritiker af Mahmoud Abbas, blev brutalt myrdet af selve PS. Nizar Banat var velkendt for sin kritik af PS’s korruption og samarbejde med Israel.
Nizar Banat var en prominent figur i den palæstinensiske offentlighed og havde for nylig lagt videoer op på facebook, hvori han rettede en hård kritik imod præsidenten Mahmud Abbas og andre højtstående embedsmænd i PS og Fatah. I sin sidste video fordømte han den skandaløse (og nu annullerede) aftale indgået mellem PS og Israel, hvorved PS skulle havde modtaget millioner af COVID-19 vacciner fra Israel, som myndighederne ikke kunne bruge, da de var tæt på udløbsdatoen. Nizar havde tidligere forsøgt at stille op til det palæstinensiske parlament, som efter planen skulle have afholdt et valg i maj, som blev udskudt af Abbas på ubestemt tid.
Politisk motiveret drab
Kl. 3:30 tidlig torsdag morgen stormede 20 PS politibetjente Nizar Banat’ onkels hus i Dura, hvor Nizar havde søgt tilflugt, efter han havde modtaget trusler. Ifølge Nizar’ fætter slog PS betjentene Nizar i hovedet med jernrør, som de havde brugt til at bryde ind ad vinduerne. Efter de havde tæsket Nizar foran sin familie i otte minutter, blev han slæbt ind i et politikøretøj og taget ind i PS’s varetægt. Kl. 8.00, kun få timer senere, blev han erklæret død.
Denne brutale gerning kan ikke betragtes som andet end et overlagt politisk motiveret drab. Det eneste Nizar var skyldig i, var at stå op imod den uretfærdighed, som han selv og andre palæstinensere udsættes for på daglig basis af den israelske stat og deres PS håndlangere. Nizar udstillede PS’s råddenskab og var derfor blevet en torn i dets øje. PS udleverer jævnligt palæstinensiske aktivister til den israelske stat til tortur og fængsling, men det er ikke ofte, at PS så åbenlyst afslører deres sande karakter ved selv direkte at myrde deres kritikere.
Dagen efter mordet på Nizar dukkede tusindvis af folk op til Nizar’ begravelse i Hebron for at udtrykke deres vrede. En vrede der var rettet utilsløret imod PS, Fatah og Mahmud Abbas. I Ramallah, Vestbreddens de facto hovedstad, gik tusindvis af demonstranter i optog mod Abbas’ præsidentbolig og PS’s hovedkvarter. Demonstranterne fordømte ikke blot mordet på Nizar Banat, men råbte: “Abbas, du er ikke en af os, tag dine hunde og forsvind”. PS svarede demonstranterne igen ved at indsætte de palæstinensiske sikkerhedsstyrker til at slå demonstrationen ned med tåregas og repression.
I Jerusalem samledes demonstranter også ved Al-Aqsa moskeen for at udtrykke deres solidaritet med Nizar. Over hele Palæstina er der udbrudt masseprotester med slogans, der fordømmer PS, forlanger at Mahmud Abbas trækker sig og klart udtrykker, at “folket ønsker regimet væltet”. Den samme revolutionære stemning udtrykkes også på nettet, fx på Twitter, der er fuld af kommentarer så som: “det er på tide at vælte dem”.
Det palæstinensiske selvstyre – en medskyldig i Israels besættelse
PS blev etableret efter Oslo-aftalerne som del i en “tostatsløsning” for Israel-Palæstina-konflikten, men PS udviklede sig aldrig til mere end en semi-stat, fuldstændig afhængig af den israelske besættelse. Israel kontrollerer alting på Vestbredden fra energi og vandforsyning til telefonnettet og skatteindtægter. Israel tillader eksistensen af PS til gengæld for dets samarbejde med at patruljere og undertrykke sin egen befolkning. PS har for længst mistet den legitimitet og støtte, som den tidligere havde blandt palæstinenserne. Meningsmålinger viser, at støtten til Mahmud Abbas og hans Fatah-parti er styrtdykket. Med udsigten til et valgnederlag til Fatah, valgte Abbas at udskyde parlamentsvalget i maj på ubestemt tid. Det ville have været det første valg i 15 år!
PS er ikke en institution, der repræsenterer de palæstinensiske folks interesser, men har derimod vist sig at være en forlængelse af den israelske besættelse. PS agerer som mellemmand eller fængselsvagt, der kontrollerer og undertrykker det palæstinensiske folk på vegne af den israelske stat. Som vi ofte ser i relationen mellem imperialistiske nationer og undertrykte nationer, så hersker Israel gennem en lokal elite, hvor PS blot administrerer i Israels sted.
Lederne af PS og Fatah har beriget sig selv gennem årtier ved at forråde det palæstinensiske folks ønske om frihed. PS har trofast støtte den israelske stat, selv mens den har fortrængt og fordrevet palæstinensiske beboere for at etablere bosættelser. PS er en kunstig entitet, som ikke ville have noget reelt eksistensgrundlag, hvis ikke det var for Israels imperialisme, den besatte Vestbreds sande hersker.
PS er en forhindring for den palæstinensiske befrielseskamp. Sidste måned stod PS myndighederne passivt på sidelinjen og så på, mens palæstinensiske unge på tværs af hele det historiske Palæstina rejste sig i en militant kamp mod besættelse og undertrykkelse. Bevægelsen bragte nye kampmetoder i forefront: klassekampsmetoder og generalstrejke. På få dage opnåede disse metoder mere end, den traditionelle palæstinensiske ledelse – Fatah og Hamas – har opnået på årtier. Disse klassekampsmetoder har bevist deres kraft og brugbarhed i praksis, og jog en skræk i livet på den herskende klasse i Israel. Disse metoder vil uden tvivl være lige så effektive, hvis brugt imod Mahmud Abbas’ regime.
Årtiers dødvande, forræderi og undertrykkelse med Fatah ved magten illustrerer behovet for en ny ledelse til at stå i spidsen for den palæstinensiske kamp med et nyt program og handlingsplan. Massebevægelsen sidste måned var ledt og organiseret af komiteer, netværker og organisationer, der stod udenfor den officielle palæstinensiske ledelse. En ny generation af unge palæstinensere har igennem deres egen erfaring konkluderet, at de gamle ledere ikke kan levere nogle løsninger på de seriøse problemer, som palæstinensere oplever på alle sider af grænserne. Den igangværende kamp på Vestbredden imod Mahmud Abbas’ regime er del af en bredere palæstinensisk kamp imod undertrykkelse og israelsk besættelse. En samlet bevægelse af palæstinensere på tværs af det historiske Palæstina og internationalt må mobiliseres, ikke blot imod manifestationen af et råddent og undertrykkende regime, men imod dets grundlag: kapitalismen og imperialisme.
Ned med Abbas! For en øjeblikkelig standsning af repression mod demonstranter! Ned med den israelske besættelse og dets PS marionetdukker! For en socialistisk føderation i Mellemøsten!
