Revolutionært Kommunistisk Parti har genudgivet Lenins værk ‘Socialisme og krig’ fra 1915. Det er en fuldstændig central tekst i at forstå de bagvedliggende årsager til krig, og hvordan vi bekæmper krig, som er afgørende spørgsmål i den tid, vi lever i.
For at give en forsmag på bogen, bringer vi her udgiverens forord. ‘Socialisme og krig’ kan købes på Forlaget Marx til 80 kr.
Med krigsbegejstring de os fylder,
de konger, før vi skal i slag.
Men voldens herrer væk vi skyller
på massemytteriets dag!
Bær da strejkeånden ind i hæren
og på næste krigs signal,
vi siger nej til “helte”-æren
og skyder hærens general!
(Internationale, 5. vers)
Lenin skrev pamfletten Socialisme og krig fra sit eksil i Schweiz i sommeren 1915, mens første verdenskrig rasede i Europa. Ved krigens udbrud stemte Anden Internationales socialdemokratiske ledere i alle de krigsførende nationer, med undtagelse af Rusland, Serbien og Irland, i de forskellige parlamenter for at støtte krigen og dermed for at sende millioner af arbejdere ud for at nedslagte hinanden for »deres« nationale borgerskabers imperialistiske interesser. De forrådte sig mod socialismen, arbejderklassen og deres egne resolutioner. Anden Internationale lå effektivt død og begravet.
De socialdemokratiske ledere i de krigsførende nationer gik stort set alle steder i regering med borgerskabets repræsentanter. De prædikede »national enhed« og modarbejdede aktivt klassekampen i deres hjemlande. De lagde hele byrden for krigen over på arbejderklassens skuldre – de arbejdere, der ikke blev sendt ud i skyttegravene, måtte lide under rationeringer, forlængede arbejdsdage og undertrykkelse af enhver krigsmodstand. Deres »internationalisme«, der i realiteten aldrig havde været andet end noget, man skålede for til højtidelige møder, blev erstattet af den mest indædte form for nationalisme og chauvinisme, som de klædte i socialistisk-klingende fraser om »forsvar for fædrelandet«, »mod autokrati«, »for demokrati« osv.
De internationalistiske kræfter var reduceret til et minimum. Da Lenin ankom til den første konference for socialisterne, der var imod krigen, i Zimmerwald i Schweiz i september 1915, bemærkede han tørt, at der var så få internationalister tilbage, at de kunne sidde i én enkelt togvogn. Men selv denne situation, med en verdenskrig og en internationale i ruiner, kuede ikke de revolutionære internationalistiske kræfter. I stedet for at blive opslugt af pessimisme og opgivelse, påtog de sig den enorme opgave med at afsløre krigens imperialistiske karakter for masserne og genopbygge de revolutionære kræfter, der skulle sætte en stopper for det imperialistiske blodbad.
Det var først og fremmest Lenin, der stod i spidsen for dette. Men han førte ikke blot en politisk kamp mod socialchauvinisterne – de socialdemokrater, der helhjertet forsvarede krigen. Lenin så også nærmere en større trussel fra de pacifistiske elementer i arbejderbevægelsen, der beklagede sig over krigens forfærdeligheder, men nægtede at drage den afgørende konklusion: At krig ikke kan afskaffes, hvis ikke klassesamfundet afskaffes; hvis ikke kapitalismen bliver omvæltet i en socialistisk revolution.
Lenins position blev fuldstændig bekræftet af begivenhederne. Det var ikke fredsforhandlinger eller en endelig sejr fra den ene imperialistiske magt over den anden, der afsluttede krigen. Det var de russiske arbejderes revolutionære magtovertagelse i oktober 1917, der endelig stoppede nedslagtningen af de russiske arbejdere og soldater, og inspirerede de tyske arbejdere og soldater til massemytteri mod generalstaben og kejseren. Overalt i Europa og i de koloniale lande begyndte masserne at rejse sig mod kapitalisterne, den klasse, der i fire år havde brugt dem som kanonføde og tvunget dem til at dræbe deres klassefæller.
I dag ser vi en verden med stigende konflikter mellem de imperialistiske magter. Vi ser amerikansk imperialisme true og angribe lande i Latinamerika. Vi ser Israel og USA, der har kastet hele Mellemøsten ud i endnu en regional konflikt, der potentielt kan koste millioner af arbejdere og fattige livet og smadre deres leveforhold i årtier frem. Vi ser et folkedrab på palæstinenserne. Vi ser ukrainske og russiske arbejdere fortsat blive tvunget til at nedslagte hinanden. Vi ser alle de europæiske magthavere bruge milliarder og atter milliarder af kroner på oprustning, mens arbejderklassens levestandarder forværres dag for dag. Overalt ser vi konflikter, krige og kriser.
Ligesom i perioden omkring første verdenskrig ser vi samtidig alle partier samle sig bag krigshysteriet. Der er i dag ikke ét eneste parti i Folketinget, der er imod oprustningen og militariseringen af samfundet. Der er ikke ét eneste parti, der konsekvent modsætter sig borgerskabets ene angreb efter det andet på arbejderklassen herhjemme eller dets imperialistiske ambitioner i udlandet. Den såkaldte venstrefløj i Folketinget har fuldstændigt kapituleret til det danske borgerskab, præcis som socialchauvinisterne i første verdenskrig.
Derfor kunne der dårligt findes et bedre tidspunkt at genudgive Lenins værk. I Socialisme og krig analyserer Lenin ikke bare årsagerne til krigen, men han drager også de nødvendige politiske konklusioner: At hvis vi vil afskaffe krig, kriser, ødelæggelse og elendighed én gang for alle, så kræver det, at vi afskaffer kapitalismen i en socialistisk verdensrevolution. Det er netop det, som Revolutionært Kommunistisk Parti og resten af vores internationale, Revolutionary Communist International, kæmper for.
Socialisme og krig – Ny bog
I dag ser vi en verden med stigende konflikter mellem de imperialistiske magter. Og ligesom i perioden omkring første verdenskrig, hvor Lenin skrev Socialisme og krig, ser vi alle partier samle sig bag krigshysteriet. Derfor kunne der dårligt findes et bedre tidspunkt at genudgive Lenins værk. Her analyserer Lenin årsagerne til krig, og hvad der skal til for at afskaffe krig, kriser, ødelæggelser og elendighed en gang for alle.
