Den nye spinkle Venstre mindretalsregering valgte som noget af det første at nedlægge Irak-kommissionen. Lukningen er temmelig belejlig, eftersom kommissionen var i gang med at undersøge Venstres egne nuværende og tidligere partimedlemmers ageren i spørgsmål så alvorlige som krigsforbrydelser og tortur. Ifølge Venstres regeringsgrundlag er forklaringen, at de to krige er tilstrækkeligt belyst. Venstre forsøger at bagatellisere sagen og gøre det til et økonomisk spørgsmål. Det klinger ekstremt hult: Ifølge DR har Danmark brugt 213 mio. kr. bare det sidste år på at bekæmpe IS i Irak, i sammenligning må de under 8 mio. kr., som Irak-kommissionen har kostet, kaldes peanuts.
Med lukningen har Venstre yderligere øget danskernes politikerlede, over politikere der lover ét og gør noget andet. Politikere som bruger milliarder på krig, mens de skærer ned på velfærden. Og ikke mindst politikere der tror, de kan gøre, hvad de vil, uden at blive stillet til ansvar.
Kommissioner er noget, fanden har skabt
Kommissioner er almindeligvis ikke andet end syltekrukker, der har til hensigt at fungere som symbolpolitisk handling, udskyde politisk handlen ud i fremtiden og ikke mindst give politikerne en anledning til at fralægge sig ansvaret. Det bedste nyere eksempel er dagpengekommissionen nedsat af den tidligere regering.
Det er klart, at selvom Irak-kommissionen havde fået lov at fortsætte sit arbejde, havde den stadig måtte operere indenfor de politiske rammer, der er sat, og havde intet løst i sig selv. Men, at regeringen vælger at lukke kommissionen, er netop et tegn på, at dens resultater var absolut relevante at diskutere.
Irak-kommissionen kunne have givet et minimum af indblik i grundlaget for Danmarks krigsdeltagelse. Der er kastet milliarder af kroner ind i Irak-krigen, samtidig med, at danske soldaters liv er blevet sat på spil. For slet ikke at tale om de millioner af irakere, der er blevet dræbt i krigen og det kaos, som invasionen har skabt. Og krigen er (desværre) langt fra slut. Danmark har lige nu syv F-16 fly i Irak.
Derudover ser det ud til, at kommissionen formodentlig i enkelte tilfælde kunne dokumentere systematisk overtrædelse af forskellige internationale forpligtigelser og konventioner. Efter lukningen kom det fx frem, at en elektronisk fange-database og andre centrale papirer i den forbindelse var forsvundet. En oplysning som var ny for de tidligere kommissionsmedlemmer. Således har myndighederne kun kendskab til skæbnen for 76 af de ifølge forsvaret mere end 300 fanger, der har været taget til fange af danske soldater. Dvs. at der ikke er kendskab til, om de er blevet udleveret til tortur eller dødsstraf, hvilket vil være et brud på internationale konventioner.
Det er også blevet lækket, at der findes hemmelige dokumenter, der dokumenterer samarbejde mellem det danske forsvar og det private amerikanske “sikkerheds”firma Black Water, der opererede som lejesoldater i Irak uden for krigens regler og med adskillige civile irakeres liv på samvittigheden.
Krig er en forsættelse af politikken med andre midler
Det afgørende er dog ikke kommissionen i sig selv. Krige har altid været indpakket i alverdens søforklaringer og løgne. Under kapitalismen er borgerskabets økonomiske og imperialistiske interesser altid belejligt blevet pakket ind i paroler om demokrati og frihed. Krig er en fortsættelse af politik med andre midler.
Vi lever i et kapitalistisk samfund, hvor profit sættes over mennesker. Hvor en lille rig elites interesser vejer mere end milliarder af menneskers liv. Så længe kapitalismen består, vil der være krige. Så længe kapitalismen består, vil politikere lyve – kommissioner eller ej.
Revolutionære Socialister kæmper for et samfund, hvor det er almindelige mennesker, arbejdere og unge, der bestemmer. Vi kæmper for, at der åbnes for arkiverne, og alle løgnene i det politiske system udstilles, og hvor politikere stilles til ansvar for det de siger og gør. Vi kæmper for et samfund uden krig. Men det kræver et opgør med de enorme økonomiske interesser, der i dag bestemmer. Det kan kun ske gennem en socialistisk revolution, hvor arbejdere og unge tager magten fra den politiske elite og kapitalisterne, og selv begynder at styre økonomien og samfundet. Det kan kun ske gennem en international socialistisk revolution.
