I Berlingske tidende, den. 15. Juni, 2003, udtalte direktør Børge Elgaard fra Dansk Byggeri: »En typisk murersvend i København får i dag 180 kroner i timen, men overenskomsten forbyder ikke, at man aflønner med ned til 94 kroner i timen, hvis man kan få nogen til at arbejde for den løn,«.
Når EU bliver udvidet til 1. maj næste år, vil bl.a. Polske arbejdere helt lovligt vil kunne opholde sig i og arbejde i Danmark. Og det kan tilmed ske med lønninger på ned til 94 kr. i timen!!!
Selv samme hr. Elgaard fra Dansk Bryggeri, fastslog i TV-avisen at det ”er sundt med konkurrence på arbejdsmarkedet”.
Dette er ikke andet end kapitalisternes forsøg på at skabe en stemning, forud for OK 2004, om at danske arbejdere får alt for meget i løn, hvilket de på ingen måde gør. Overenskomsterne er kun steget meget lidt knap nok lig med inflationen.
Det viser også at lønniveauet som det er i dag og overenskomsterne som de er i
dag er under stærkt pres og at arbejdsgiverne ikke ser sig for fine til at gøre
alt for at undergrave overenskomsterne.
Fælles kamp for en ordentlig mindsteløn!
Med det samme, var byggefagenes samvirke ude med en skarp kritik, hvilket absolut er på sin plads. Men kritik er ikke nok. Hvis arbejdsgiverne fortsætter deres frontale kurs med angreb på arbejderbevægelsen og arbejdernes livsvilkår, vil tålmodigheden til sidst briste.
John Larsen, formanden for SiD’s bygningsarbejdere udtaler i et interview til sid.dk:
”- Vi kunne naturligvis så vælge at gå efter en klækkelig forhøjelse af mindstelønnen, men dels er det ikke realistisk, dels heller ikke nødvendigt for at imødegå pres fra kolleger fra de nye EU-lande. Jeg tror nemlig ikke på, at der er seriøse entreprenører og murermestre, der vil ansætte eksempelvis polske håndværkere til mindstelønnen. Det kan da godt være, at der er få og små useriøse virksomheder, der her ser en mulighed for at dumpe lønningerne, men jeg mener vi med blandt andet retten til akkord i vore overenskomster er gearet til at løse også den opgave.”
Men arbejdsgivernes raslen med sablen er ikke bare trussler og tom snak. I takt med at kapitalismens krise bliver dybere og dybere, bruger kapitalisterne alle mulige forskellige tricks og manøvrer for at sænke produktionsomkostningerne, og splitte arbejderne ud i mod hinanden.
Hvis ledelsen af arbejderbevægelsen ikke vil kæmpe kampen for en ordentlig mindsteløn, så kan der ikke være plads til dem. Løsningen må blandt andet være bedre mindstelønninger. Så længe mindstelønningerne er så lave som de er nu ( i forhold til den løn folk får) kan de jo netop bruges af arbejdsgiverne til at trykke lønniveauet.
Men kampen for en ordentlig mindsteløn, går hånd i hånd med kampen for en ledelse i arbejderbevægelsen der vil tage arbejderne på det danske arbejdsmarked seriøst.
· Vi må ikke lade arbejdsgiverne splitte os!
· Kampen går mellem klasser og ikke mellem nationaliteter!
· For en ordentlig mindsteløn, og en lønstigning der ikke bliver ædt op ad inflationen!