Nu kører valgkampen for fuld skrue og spørgsmålet melder sig – hvem skal man stemme på? Der er ingen tvivl om, hvad flertallet af den arbejdende befolkning ønsker uanset udfaldet. De ønsker, at de evindelige nedskæringer, privatiseringer ”effektiviseringer” osv. stoppes og velfærden i stedet udbygges og at man i bund og grund kan leve et liv uden utryghed om fremtiden. Tre historisk store demonstrationer inden for det sidste halvandet år, senest 2. oktober, har vist, at kravene menes seriøst.
Men alle partier siger det samme; velfærden skal sikres, nydanskerne skal i arbejde og integreres, der skal føres en ansvarlig økonomisk politik og miljøet skal forbedres – spørgsmålet er, hvordan får vi det?
De borgerlige er dumpet
Selv om de borgerlige går til valg på, at de er garanter for fremtidens velfærd, med sloganet ”vi kan gøre det endnu bedre”, kan de fleste vist nikke genkendende til det modsatte billede.
Finansminister Thor Pedersen holder fast i, at ”vi kan købe hele verden”, og at opsvinget er i fuld gang. Men sandheden er, at den borgerlige regering ikke kan tage æren for den historisk lave arbejdsløshed – det er konjunkturbestemt. Økonomien har kørt fremad ved, at boligejerne har taget lån i de stigende huspriser, men priserne og dermed økonomien, er på vej den anden vej. Enhver arbejder må stille sig selv spørgsmålet; hvad gavner det mig, at Danmark kan købe hele verden? Der er skåret ned på velfærden, arbejdspresset er steget, og uligheden med, til gengæld for en skattelettelse, der svarer til lidt mere end en kasse øl om måneden.
Regeringen har i den periode, den har siddet ved magten klart vist, at den står på arbejdsgivernes side. Med det såkaldte velfærdsforlig sættes pensionsalderen og efterlønsalderen op og de offentlige budgetter er år for år blevet strammet en tand mere, så arbejdsforholdene i den offentlige sektor nu er utålelige, for en løn, der trods Thor Pedersens påstande, er ekstremt lav.
Kæmp for en arbejderregering…
De borgerlige har altid – og vil altid, i bund og grund stå på arbejdsgivernes side – deres opgave i Folketinget er at forsvare det frie marked. På samme måde som kapitalisterne dannede de borgerlige partier, for at forsvare deres rettigheder, gjorde arbejderne det også. Det betyder, at der i dag er tre partier repræsenteret i Folketinget, der i bund og grund er dannet for at forsvare arbejdernes rettigheder; Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten.
Det er arbejderklassen, der gennem sine organisationer gennem årtier, har kæmpet for at opbygge og forsvare den velfærd, som vi har i Danmark; at de syge kan komme gratis på hospitalet, at deres børn kan få en gratis uddannelse, at man kan få pension når man bliver gammel, arbejdsløshedsunderstøttelse når man bliver arbejdsløs, at man har betalt ferie osv. For at forsvare disse rettigheder er der brug for en regering bestående af arbejderpartierne.
…på et socialistisk program
Med alle de protester, der har været mod regeringen, skulle man tro, at det var rimelig nemt at være opposition.
Men desværre har oppositionen ikke klaret sig så godt. Socialdemokratiet er arbejdernes traditionelle masseparti – som de fleste ser som de eneste realistiske alternativ, hvis de borgerlige skal væltes af pinden og som både SF og Enhedslisten peger på. Men ledelsen af Socialdemokraterne har forsøgt en strategi med ”at arbejde regeringen ud af kontorerne”, som selv sagt ikke er lykkedes.
Deres forsøg på at bevæge sig mod midten og slå de borgerlige på deres banehalvdel har vist sig at slå fejl, hvilket afspejles i meningsmålingerne. Hvis folk vil have borgerlig politik, stemmer de på de borgerlige.
I samme takt som ledelsen af Socialdemokraterne rykker til højre, følger lederne af SF og Enhedslisten efter. Men under pres fra velfærdsbevægelsen har den socialdemokratiske ledelse fremlagt forslag der pegede på en venstredrejning, såsom velfærdsrettighederne, men reformer er ikke mulige i kapitalismen – her bliver reformer til kontrareformer. Kun ved at bryde med kapitalismen kan kravene gennemføres.
Der er derfor ikke bare brug for en arbejderregering – men en arbejderregering på et socialistisk program. Kort sagt en regering, der overtager og nationaliserer de største virksomheder, så de enorme ressourcer, de danske arbejdere hver dag skaber, kan fordeles efter en demokratisk vedtaget plan, til en udbygning af velfærden. De ti danske virksomheder med flest ansatte havde i 2006 et overskud på mere end 69 mia. kr. (www.bny.dk)
Men hvordan?
Det er klart for enhver, at ledelsen for arbejderpartierne ikke af sig selv begynder at føre en sådan politik. Hvis Socialdemokraterne vinder valget og går i regering med de Radikale, vil vi endnu engang se nedskæringer – og en stemme på oppositionen har så været til ingen nytte I øjeblikket gøres spørgsmålet om oppositionens sejr til et spørgsmål om personer – men politik handler ikke om personer, men om idéer og handling. En klar socialistisk politik med tydelige mål og midler er det eneste som kan tiltrække folk og en sådan ville kunne give Socialdemokraterne kæmpe flertal.
For at få en regering, der vil sikre flertallets behov, må vi lægge pres på oppositionspartierne. Men at gøre dette ene mand/kvinde er en umulig opgave – kun gennem organisation kan dette pres opbygges. Det første skridt for enhver der ønsker at kæmpe for en socialistisk politik, er at blive aktiv i sin fagforening og sin lokale partiafdeling og gennem demonstrationer, strejker, fagforeningerne og i partierne selv, kæmpe for en arbejderalliance med en socialistisk politik.
Vi opfordrer ligeledes alle, der ønsker en arbejderregering på et socialistisk program, til at gå med og opbygge Socialistisk Standpunkt.
– Opbyg velfærden – fjern nedskæringerne
– Arbejde til alle – 30 timers arbejdsuge
– Fri uddannelse til alle
– Nationalisér de største virksomheder
– Billige boliger til alle
– Tropperne ud af Afghanistan!
– Kæmp for en arbejderregering på et socialistisk program!