Kalender:
Marxistiske Studerende
Dato:
09.05.2019 15:30 - 17:00
Sted:

Beskrivelse

Find eventet på Facebook her

Åbent introduktionsmøde i Marxistiske Studerende på Gefion: Hvad er Socialisme?

I løbet af de kommende måneder kommer der til at være folketingsvalg i Danmark. Dette er i en periode præget af store kriser. Økonomien hænger stadig efterdønningerne fra finanskrisen i 2008, hvilket blandt andet ses i de massive nedskæringer der fortsætter med at være på uddannelserne. Unge i hele verden har det sidste års tid mobiliseret imod klimakrisen. Og folketingsvalget kommer med de nye højrefløjspartier nok til at handle meget om den såkaldte ‘flygtningekrise’.

Det bliver mere og mere tydeligt, at der er noget grundlæggende galt i samfundet, og at der skal store ændringer til for at løse kriserne. Men på trods af dette kommer folketingsvalget, som det ser ud lige nu ikke til at ændre noget grundlæggende. Hvis man f.eks. ser på, hvordan Socialdemokratiet og Venstre har stemt siden VLAK-regeringen kom til i 2016, har Socialdemokratiet stemt sammen med den nuværende regering 90% af gangene.

Til dette introduktionsmøde vil Marxistiske Studerende på Gefion diskutere: Hvad er Socialisme? I dag er marxisme og socialisme mere relevant end nogensinde, både som værktøj til at kunne forstå kriserne, og som et reelt alternativ til den ulighed og racisme der præger samfundet i dag.

Til mødet vil der være et oplæg, hvor der efterfølgende er rig mulighed for at stille spørgsmål og komme med kommentarer. Der behøves ingen forhåndsviden for at deltage og alle fra Gefion Gymnasie er velkomne!

Mødet finder sted i torsdag d. 9 maj kl 15:30 i lokale 1-04.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.