I weekenden den 15.-17. marts samledes over 100 revolutionære for at stifte Revolutionært Kommunistisk Parti. Det gjorde vi fordi kapitalismen befinder sig i en eksistentiel krise, og vi må rydde dette system af vejen for at skabe en værdig fremtid for det store flertal af klodens befolkning.

Særligt siden finanskrisen i 2008 har kapitalismen befundet sig i en afgrundsdyb krise. Vi ser overalt i verden, hvordan den herskende klasse og elitens forsøg på at skabe økonomisk stabilitet har undermineret den politiske og sociale stabilitet. De sidste år har systemets krise nået nye højder. Efter corona-pandemien er alle krisens processer accelereret og intensiveret: krigen i Ukraine, tårnhøj inflation, klimakatastrofer og nu blodbadet i Gaza.

Krisen kan mærkes i alle samfundets porer og har især påvirket unges syn på verden og deres fremtid. Unge har ikke oplevet andet end et samfund i krise og forfald og forventer intet positivt fra kapitalismen. Et større og større lag er åbne over for revolutionære idéer og leder efter et sted at organisere sig i kampen for at vælte det rådne system vi lever under.

Det er på den baggrund, at vi stifter Revolutionært Kommunistisk Parti (RKP).

Hvorfor en revolution?

Vi stifter et parti, der er radikalt anderledes end alle dem, der sidder på Christiansborg. Alle Folketingets partier støtter, på hver deres måde, op om status quo, om det nuværende kapitalistiske system og dermed om elitens interesser. Vi har intet at gøre med det politiske spil på Christiansborg. Vi mener at reel positiv forandring kommer fra arbejdere og unge. Vi mener, at det er nødvendigt med et radikalt brud med det nuværende politiske cirkus.

Politikerne lover en ting og gennemfører en helt anden, når de bliver valgt. Alle regeringer fører basalt set den samme politik. De forsvarer samfundets top frem for at løse de problemer verden står overfor. Vi ser den ene skandalesag efter den anden. Tilliden til politikerne er styrtdykket – med god grund! Arbejdere og unge kan intet forvente fra politikerne i Folketinget, der lever på en anden planet, og kun er optaget af deres egne karrierer og interesser.

Politikerne lovpriser demokratiet som noget helligt, men hvem er faktisk den største trussel imod demokratiet? Det er politikerne selv, for det er dem, der indskrænker ytringsfriheden, når man mener noget andet end dem selv. Det er dem, der vil indskrænke retten til at demonstrere, når folk går på gaden for at stå i solidaritet med Palæstina. Det er dem, der overfuser journalister og anklager folk for terrorisme. Det er dem, der sender politiet ud for at tæve arbejdere, der kæmper for retten til ordnede forhold. Deres “demokratiske samtale” involverer ikke det store flertal eller dem, der kritiserer det bestående samfund, men kun dem, der færdes i deres egen politiske osteklokke.

Det er derfor den værste form for hykleri, når politikerne hylder demokrati, ytringsfrihed og menneskerettigheder. I virkeligheden er det kun os revolutionære kommunister, som konsekvent forsvarer rettigheder, som ytrings- og forsamlingsfrihed. Men ikke nok med det. I Revolutionært Kommunistisk Parti kæmper vi for en reel og langt mere dybdegående demokratisering af samfundet fra top til bund, startende med økonomien. Men det kræver et revolutionært brud med kapitalismen og det kapitalistiske skindemokrati.

Kapitalismen smadrer planeten

Verden bevæger sig med raketfart mod en altomfattende klimakatastrofe. Det er det kapitalistiske systems evige jagt på profit, der smadrer vores planet. Den såkaldte frie markedsøkonomi har med al tydelighed vist sig ude af stand til at løse klimakrisen.

Det samme har politikerne. De afholder det ene internationale COP-møde efter det andet, uden at komme et skridt nærmere en reel løsning. Partier og politikere greenwasher sig selv og snakker og snakker, mens intet sker. Hvis emnet ikke var så dødsensalvorligt, så ville man grine af den Klimalov, der blev vedtaget for flere år siden, og som ingen forskel har gjort. Politikernes såkaldte klimaambitioner overskygges af deres uforbeholdne og hykleriske forsvar for kulsorte danske kapitalister som Mærsk og Aalborg Portland.

Klimaaktivister har længe påpeget problemerne, og har demonstreret og råbt op. Men fordi ledelsen for bevægelsen ikke forstår årsagen, kan de ikke præsentere en løsning. Problemet er ikke mangel på argumenter eller at politikerne blot skal overbevises. Problemet er kapitalismen selv, hvor det at tage hensyn til miljø ødelægger kapitalisternes konkurrenceevne. Produktion planlægges ikke demokratisk efter hensyn til miljø og mennesker, men efter hvad der skaber mest mulig profit for virksomhedsejere og storaktionærer.

Marx sagde, at menneskeheden står overfor valget mellem socialisme eller barbari. Millioner tvinges allerede i dag til at flygte fra tørke, sult og oversvømmelser – det skal lægges oveni den fattigdom, lidelse og krig kapitalismen pålægger milliarder af mennesker at leve under. Klimaforandringerne rammer især de fattigste og arbejderklassen. I Revolutoinært Kommunistisk Parti mener vi at kapitalismen udgør en trussel mod selve menneskehedens eksistens. Derfor hænger kampen for at redde planeten sammen med kampen for kommunisme.

Krig

Kapitalismens krise har skærpet konkurrencen på verdensmarkedet og det øger spændingerne mellem nationer i kampen om markeder, interessesfærer, adgang til naturressourcer osv. Det betyder, at konflikter, der før kunne “løses” gennem diplomati, handelsaftaler eller pres fra den stærkeste magt, nu oftere og oftere ender ud i en væbnet konflikt. Prisen betales af de titusindvis, hundredtusindvis og millioner af uskyldige mænd, kvinder og børn, der slås ihjel eller må flygte for deres liv.

Fra den reformistiske venstrefløjen lyder der kun krav om fred og våbenhvile, og om appeller til FN og “verdenssamfundet”. Det kan lyder sympatisk og godhjertet, men krav som disse er fuldstændigt utilstrækkelige. Tag massakren i Gaza: Hvad var situationen før 7. oktober? Årtiers brutal undertrykkelse, en fuldstændigt forarmet palæstinensisk befolkning. En våbenhvile vil i bedste fald etablere et nyt uholdbart og barbarisk status quo på israelsk og amerikansk imperialismens præmisser. I Ukraine lyder kravet for flere våben til regimet i Kiev. Men det er et reaktionært krav. Som kommunister danser vi ikke efter imperialisternes pibe. Når vi skal tage stilling til en krig, må vi spørge os selv, hvad der ledte til den, og hvilke klasseinteresser der ligger bag? Krigen i Ukraine blev unægteligt fremprovokeret af vestlig imperialisme, med USA i spidsen, der i årevis har presset Rusland. Putin er blot den vestlig imperialismes modbillede, der nu føler sig stærk nok til at forsvare sine egne kapitalistiske interesser med krudt og kugler. Der er ingen progressive sider i Ukraine-krigen: det er en konflikt mellem vestlig imperialisme på den ene side og russisk imperialisme på den anden.

Så længe imperialismen og kapitalismen består, vil der komme nye krige og med kapitalismens accelererende krise, vil vi også se et stigende antal krige. Den eneste vej til virkelig fred er at bekæmpe det system, der er årsagen til krigene. Vores opgave i Revolutionært Kommuistisk Parti i et vestligt imperialistisk land er først og fremmest at udstille og bekæmpe vores egen herskende klasse, der er nogle af de mest krigsliderlige og loyale støtter for amerikansk imperialisme i verden.

Undertrykkelse

Den centrale modsætning i kapitalismen er modsætningen mellem kapitalister og arbejdere. Men undertrykkelse antager mange former, og nogle af dem er langt ældre og har dybere rødder end det kapitalistiske lønslaveri.

På daglig basis mærker mange, især unge, undertrykkelsen, om det så er på baggrund af køn, hudfarve, religion eller seksualitet. Flere og flere føler sig udstødt af samfundet, føler at de ikke passer ind. Det bliver tydeligt illustreret i den mentale sundhedskrise. Den herskende klasse har brug for en splittet arbejderklasse. De har brug for at splitte forskellige grupper ud mod hinanden, og de gør hvad de kan fra samfundets top for at forgifte sammenholdet med sexisme, racisme, transfobi osv.

Som modreaktion er idéer som identitetspolitik blevet udbredt. Men de fokuserer på individet, på sproget, og på at du kan tænke dig eller afskære dig fra de undertrykkende strukturer, samfundet bygger på. De påpeger mange af de reelle problemer, men ikke årsagerne og kommer derfor heller ikke frem til nogle løsninger eller konklusioner der rent faktisk kan gøre op med undertrykkelse.

I Revolutionært Kommunistisk Parti mener vi, at alle former for undertrykkelse, i sidste instans, har sin rod i kapitalismen og klassesamfundet. Kapitalismens krise udtrykkes i krise i samfundets kultur og helt ind i alle menneskelige relationer, som det fordrejer og forgifter. Løsningen kan ikke findes hos den enkelte, i “diskursen” eller i identiteten. Kun arbejderklassen, som går på tværs af køn, hudfarve, religion eller seksualitet, og besidder en kollektiv magt til at sætte samfundet i stå og implementere et nyt socialt system, kan som klasse vælte kapitalismen og rive undertrykkelsens rødder op. Det vil lægge grunden for udviklingen af kommunisme og et samfund, hvor det menneskelige potentiale og vores relationer kan sættes frit.

Kampen for kommunisme

Hvad er kommunisme? Kommunisme er det stats- og klasseløse samfund. Det er et samfund, hvor alle har mere end nok og kan få deres behov opfyldt. Vi får ofte at vide, at det er utopisk. Men vores idé om et kommunistisk samfund er ikke noget vi drømmer os frem til. Den baserer sig på en analyse af det nuværende samfund. Alle ressourcerne til at skabe et kommunistisk samfund er allerede til stede: teknologien, maskinerne og den menneskelige kreativitet. Der produceres nok mad til at brødføde mere end 10 milliarder mennesker og alligevel dør et barn af sult hvert tiende sekund. Det, der er utopisk, er at tro, at verdens problemer kan løses indenfor kapitalismens rammer.

Men skal ressourcerne sættes fri, kræver det et opgør med den private ejendomsret til produktionsmidlerne, et opgør med kapitalismen. Det vil sige, at det store flertal af arbejdere, fattige og unge går til kamp for at ændre samfundet grundlæggende og overtager kontrollen med økonomien.

Med andre ord er der brug for en revolution. Det er ikke os revolutionære, der skaber revolutioner. Det er det kapitalistiske systems blindgyde, der presser flere og flere ud af den vante rutine, presser dem til at lede efter et alternativ til det nuværende system. På et tidspunkt vil det presse det store flertal ud i kamp for deres egen og deres børns fremtid. I Revolutionært Kommunistisk Parti har vi sat os for at bygge den kraft, der kan sikre, at revolutionen sejrer. Der er brug for en revolution i vores levetid. Vi kræver ikke alverden – blot menneskehedens befrielse fra klassesamfundets lænker. Og vi har brug for dig i den kamp. Lad ord blive til handling. Gå med i Revolutionært Kommunistisk Parti i dag!