Finansminister Claus Hjort Frederiksen har døbt finansloven for 2016 ”Stramme rammer – klare prioriteringer”. Prioriteringerne er ikke til at tage fejl af. På den ene side sparer man i kommunerne, på uddannelse og på forskning. På den anden side giver man en lang række gaver i form af skattelettelser til boligejerne, erhvervslivet og arvinger i Danmark.
Finansloven er en fortsættelse af den politik, som Venstre har ført, siden partiet kom til magten, hvilket bl.a. har budt på dagpenge- og kontanthjælpsforringelser. Venstre har allerede øget det i forvejen enorme pres, som de arbejdsløse må leve med, og de vedtagne reformer har sendt tusindvis ud i fattigdom. Alt sammen for at skabe en stor gruppe desperate mennesker, der er villige til at tage et hvilket som helst job uanset løn- og arbejdsforhold.
Med den nye finanslov bliver der sparet 6,7 milliarder kroner på velfærd, mens der vil blive brugt 5 milliarder på at forgylde erhvervslivet og de allermest velhavende. Desuden indgår der i finansloven også et mål om, at der skal spares en milliard kroner på udlændingeområdet; men det er et fremadrettet mål og derfor ikke med i regnestykket. Finansloven er dermed et udtryk for den klare klassepolitik, som Venstre og de andre partier på højrefløjen fører imod arbejderne og de unge. Men denne politik er ikke blot et udtryk for et ideologisk standpunkt, men et resultat af den krise kapitalismen og dansk økonomi befinder sig i.
Besparelser i det offentlige
Regeringen vil udflytte 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet. Samtidig har regeringen lagt op til store besparelser på den kommunale og statslige beskæftigelse gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag. Samlet betyder regeringens initiativer, at man med den ene hånd flytter arbejdspladser til provinsen, mens man med den anden skærer mere end 5 gange så mange stillinger væk.
Omprioriteringsbidraget betyder, at den kommunale service og beskæftigelse vil blive ramt svarende til næsten 14.500 personer, og at den statslige beskæftigelse kan blive ramt med 15.000 personer.
Omprioriteringsbidraget vil have en størrelse af 1,1 milliarder kroner, hvor de 900 millioner skal findes i uddannelsesinstitutionerne. Eksempelvis er det nyt, at uddannelses- og kulturinstitutioner, der hidtil har været helt eller delvis undtaget, nu også skal bidrage. Man har ligeledes valgt at sløjfe den tidligere regerings børneudspil og dermed spare på bl.a. pædagoger. Besparelserne på uddannelsesinstitutionerne vil betyde undervisning af ringere kvalitet, overfyldte klasselokaler og, at antallet af studerende vil blive reduceret. Dermed bliver børn og unge landet over en af de store tabere i finansloven.
Ud over angrebene på uddannelsesinstitutionerne bliver der skåret 1,4 milliarder kroner på forskningsbevillinger. Et resultat af dette bliver bl.a., at forskere nu i større omfang skal søge sponsorater hos private. Dermed bliver det i fremtiden de private virksomheder og fonde, der kommer til at bestemme, hvad der skal forskes i, og hvad der ikke skal. Forskning i Danmark vil dermed i fremtiden hovedsageligt være, hvad private virksomheder kan tjene profit på.
Den i forvejen hårdt pressede offentlige transport kan også se frem til at miste 500 millioner kroner (herunder 300 millioner fra DSB). Den offentlige transport benyttes især af de lavestlønnede arbejdere og unge, da disse sjældent ejer en bil. Dermed kan de, der i forvejen lever en presset hverdag, se frem til flere overfyldte busser, færre afgange og højere priser. Mens de fattigste må nøjes med ringere offentlige transport, kan de velhavende glæde sig over fremadrettet at kunne købe billigere biler.
Et kapløb mod bunden
Det nye kontanthjælpsloft, som for nylig blev vedtaget, har til hensigt at øge beskæftigelsen ved at skabe større afstand mellem kontanthjælp og de laveste lønninger. Så det ”bedre kan betale sig at arbejde”, sådan som Venstres mantra lyder. Men de job, som regeringen gerne vil have de arbejdsløse til at tage, eksisterer ganske enkelt ikke. Det bliver ikke hjulpet af, at stillinger i det offentlige skæres væk af de selvsamme politikere! Det eneste, som det nye kontanthjælpsloft vil udrette er, at lønningerne på sigt vil tilpasse sig det lavere kontanthjælpsniveau. Dermed vil kontanthjælpsloftet ikke bidrage til andet, end at sænke lønningerne på ufaglært arbejde og derudover presse folk ud i fattigdom.
At regeringen vælger at skære på vores uddannelsesinstitutioner, afslører, at regeringen fuldstændig har opgivet deres målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have bestået en ungdomsuddannelse. Men først og fremmest siger det noget om, hvilken vej de danske kapitalister har valgt at gå i deres forsøg på at stille sig bedre i den internationale konkurrence. De har gennem angrebene på lønninger gjort det klart, at Danmark i fremtiden skal konkurrere på ”lønkonkurrenceevne” og ikke på viden. For landets kapitalister er det ikke ønskværdigt at have overkvalificerede arbejdere til at udføre ufaglært arbejde, og det er i lyset af dette, at vi skal tolke besparelserne på uddannelsesinstitutionerne.
Regeringens angreb mod de danske arbejderes leveforhold skal ikke ses udelukkende i lyset af dens ideologi, men som et resultat af den økonomiske krise og den internationale konkurrence, der gør det umuligt for Danmark at beholde den såkaldte velfærdsstat. Når de internationale markeder svinder, bliver konkurrencen om dem så meget desto hårdere. Det er årsagen til, at vi med sikkerhed kan sige, at finansloven for 2016 kun er først skridt på vejen mod endnu hårdere besparelser, og at arbejderbevægelsen derfor må forberede sig på at yde modstand.
Finansloven for 2016 viser, at skønt regeringen er svag, er den fast besluttet på at køre en rambuk gennem den danske arbejderklasse og ungdom. Indtil nu har den uhindret kunnet starte sin offensiv. Oppositionen i Folketinget har været den mest uduelige i mands minde og er endnu svagere end regeringen. Selv Helle Thorning og Villy Søvndal forsøgte i det mindste at fremstille sig selv som værende længere til venstre end de borgerlige, inden de kom til magten. Det nuværende formandskab for Socialdemokraterne har lagt sig fuldstændigt på ryggen. Ja, rent faktisk har de stemt for regeringens nedskæringer og sluttet op om angrebene. Det betyder, at regeringen kan fortsætte deres klassekorstog.
Men de leger med ilden. De danske arbejdere og unge er ved at have fået nok af at betale for kapitalismens krise, mens samfundets top bliver forgyldt. Men den manglende opposition i Folketinget, som er helt ude af trit med stemningen i arbejderklassen, kan meget vel få regeringen til at forregne sig og blive for arrogant i sin ublu omfordeling fra bund til top. Dens politik gøder jorden for en social eksplosion.
Bragt i Revolution Nr. 15 (dec-jan 2015/16). Tegn abonnement fra 100kr/år
