Revolution Festival ’26

I over 100 år har vi levet i imperialismens tidsalder. Men imperialismen har haft mange konkrete udtryk, og i dag står den mere nøgen end i mange år.

USA’s relative forfald og Kina’s fremmarch er billeder på en verden, der ikke længere fungerer på samme med som tidligere. Vi er vågnet op til en ny virkelighed, hvor krig, krise og revolution er på dagsordenen, og det er mere nødvendigt end nogensinde, at vi forstår, hvorfor denne udvikling sker, og hvordan vi skal agere i den som kommunister.

Uanset hvem man spørger, bliver “menneskelig natur” brugt som et forsvar for, hvordan samfundet er – eller bør være.

Som marxister må vi bekæmpe de idéer, der dominerer i dag, og vise, at mennesker, ligesom samfundet, er historiske og foranderlige.

En bølge af klassekamp skyller gennem Europa. I Frankrig står unge forrest i kampen mod Macrons styre, i Spanien kæmper arbejdere og unge mod boligkrisen, og i Tyskland strejker skoleelever i tusindvis mod regeringens militarisme. Spørgsmålet på alles læber er: Hvordan ændrer vi samfundet?

For marxister er studiet af historien ikke en akademisk øvelse, men en måde at forstå, hvordan vi er kommet hertil, hvordan samfundet udvikler sig, og hvordan klassekampen kan forandre det. Som Lenin berømt sagde, er teori en guide til handling, og historisk materialisme er en guide til revolution.

Fra Bangladesh til Madagascar har unge og arbejdere væltet regeringer og vist, hvilken kraft masserne besidder.

Men de har også vist, at selv den mest heroiske kamp ikke kan løse samfundets grundlæggende problemer uden et brud med kapitalismen. Det er kernen i Trotskijs teori om den permanente revolution, som voksede ud af erfaringerne fra revolutionen i 1905 og blev bekræftet af Oktoberrevolutionen i 1917. Efter Lenins død blev teorien et hovedmål for Stalin og det voksende bureaukrati, som satte socialisme i ét land op imod international revolution med katastrofale konsekvenser. At forsvare Trotskijs arv er at væbne fremtidens revolutioner med det perspektiv, der kan føre dem til sejr.

Karl Marx og Friedrich Engels udviklede deres revolutionære filosofi gennem et studie af hele menneskehedens udvikling.

De brugte deres dialektiske materialisme til at udvikle en videnskabelig forståelse af, hvordan det kapitalistiske samfund fungerer. Det er en bunden forudsætning, at vi har en korrekt forståelse af det system, som vi vil bekæmpe og erstatte med noget nyt. Det var også pointen med Marx’ og Engels’ filosofi; for dem handlede det ikke om at sidde og tænke store tanker afskåret fra virkeligheden. De ville bruge filosofien som et våben i kampen for kommunisme. Som Marx berømt sagde: “Filosofferne har kun fortolket verden, men det handler om at forandre den!”

Fascismens sejr var en af de mørkeste perioder i menneskehedens historie.

Den revolutionære bølge efter Første Verdenskrig led nederlag og blev erstattet af den mest forfærdelige reaktion, undertrykkelse og fuldstændige likvidering af arbejderklassens organer. Men fascismen opstod ikke ud af ingenting. Hvis vi vil forstå hvordan den kunne sejre, må vi forstå den i dybden. Ikke bare dens overfladiske træk, men dens klassebasis og de omstændigheder der fødte den. Ser vi ind i en fascistisk trussel idag? At kunne besvare dette spørgsmål kræver en forståelse for hvad fascisme er, og det er centralt for at forstå kommunisters nuværende opgave.

The United States is still the premier imperialist power today. However, its premiership is in decline, and so is Europe’s power on the global stage.

New powers are coming forward to take advantage of these changing relations like China and Russia. With the decline of US imperialism, many on the left today are seeing these rising powers as the best means of fighting reactionary US imperialism. Communists support the fall of imperialist powers, but that does not mean that we should support the rising powers of Russia and China. How can we understand the changing relations, and what is the role of communists in fighting imperialism today?

Socialdemokratiet blev oprindeligt stiftet med det udtalte formål at kæmpe for arbejderklassens overtagelse af produktionsmidlerne og den politiske magt i samfundet.

Partiets stifter, Louis Pio, var i personlig kontakt med både Karl Marx og Friedrich Engels og diskuterede perspektivet for socialisme i Danmark med dem. Alligevel degenererede partiet kort efter til at blive et reformistisk parti. Derfor rejser spørgsmålet sig: Hvordan gik Socialdemokratiet fra at erklære sig for en omstyrtelse af kapitalismen og indførelse af socialisme til at blive den stærkeste støttepille for dansk kapitalisme?

Kapitalismen er et irrationelt system. Den skaber umådelig rigdom ved siden af elendighed, og vækst gennem krige, klimakatastrofer og tilbagevendende kriser. Hvorfor? Svaret findes inde i kapitalismens kerne.

Kapitalismen styres af love, som den er blind for. Hvis samfundets overflod skal underlægges en rationel plan efter menneskers behov, må kapitalismen derfor væltes. Første skridt er at forstå systemets indre love – frem for alt værdiloven. Det kræver en videnskabelig analyse. Det kræver marxistisk økonomi. Få en letforståelig introduktion her.

I 1979 væltede masserne monarkiet i Iran, der var tæt bundet til vestlig imperialisme. De tvang den forhadte shah i eksil, og organer for arbejderdemokrati sprang op.

Men uden en revolutionær ledelse, der kunne præsentere en vej frem for de undertrykte masser, fik revolutionen udtryk gennem reaktionære præster, som efterfølgende konsoliderede deres magt i et nyt diktatur med samme kapitalistiske udbytning. Resultatet blev et regime bygget på religiøs fundamentalisme, og historien viser nødvendigheden af, at et stærkt marxistisk parti står klar, inden magten er i gaderne.

Kommunister møder ofte påstanden om, at en socialistisk revolution er urealistisk.

Reformister vil i stedet fokusere på små, “realistiske” forbedringer for arbejderklassen, mens socialismen udskydes til en fjern fremtid. Men virker den reformistiske tilgang virkelig bedre, og er en revolution så urealistisk? I denne talk vil Johan Uhrskov svare på netop disse spørgsmål.

Spørgsmålet om vold og hvilke midler, der skal til for at sikre en succesfuld revolution, er presserende for alle, der vil forandre verden. Kommunister kæmper for en fredelig revolution.

Samtidig advarer vi om den herskende klasses vilje til at forsvare dens magt og privilegier med alle midler for at skræmme folk fra revolution. I modsætning til pacifisme, der gør ikke-vold til et eviggyldigt princip i klassekampen uanset kontekst, afviser vi derfor ikke nødvendigheden af at bruge bestemte midler for at forsvare arbejderklassen. I dette oplæg vil Markus Strufe gennemgå de vigtigste historiske erfaringer fra bl.a. Den Russiske Revolution og hvordan marxister tilgår spørgsmålet om vold.

I Frankrig, Spanien og mange andre lande foregår ekstremt inspirerende bevægelser med revolutionære implikationer.

Med stort mod går unge på gaden i kampen for en bedre fremtid. Hvis disse bevægelser skal vinde, er det ikke ligegyldigt hvilke ideer der står i spidsen for kampen. Hvordan sikrer vi, at de revolutionære marxistiske ideer bliver en materiel kraft, der kan forandre verden.