EU – reform eller revolution?


Michael Styrk



4 minutter




På Enhedslistens årsmøde i starten af maj, startede en debat om Danmarks forhold til EU. På årsmødet, blev det foreslået, at droppe kravet om dansk udmeldelse af EU. Forslaget blev stillet af en række medlemmer fra forskellige lokalafdelinger af Enhedslisten. 3 af disse medlemmer, er sjovt nok også nogle af de mest ihærdige fortalere for eksklusionen af 26 marxister i SUF. Heldigvis blev forslaget forkastet af de delegerede på årsmødet.
Dette forslag har på ny fået en vigtig debat til at blusse op. Nogle mener at det er muligt at kæmpe indenfor EU og reformere systemet indefra. Det er nødvendigt at komme med et seriøst socialistisk alternativ til sådanne idéer.






Danmark uden for EU?
Et kapitalistisk Danmark uden for et kapitalistisk EU, vil i sig selv ikke løse nogen problemer for arbejdere og unge. Men en udmeldelse som et delmål i kampen mod kapitalens Europa, vil være et stærkt symbol og en vigtig manifestation. Derfor er det stadig centralt at stå fast ved kravet om dansk udmeldelse af EU, som et led i at ødelægge den kapitalistiske institution EU og indføre et socialistisk system.

Kan EU reformeres til socialisme?
I artiklen Socialister og EU forklarede vi at EU er en blok mellem de europæiske kapitalister imod deres konkurrenter på verdensmarkedet, imod de tidligere kolonier i den tredje verden og imod arbejderne i de forskellige europæiske lande. Kapitalisterne og deres regeringer bruger EU, konvergenskrav, harmonisering osv. som undskyldning for at skære ned og fjerne den velfærd, som de europæiske arbejdere har tilkæmpet sig siden efter anden verdenskrig.
Dette er imidlertid ikke noget særligt europæisk fænomen: over hele verden gennemføres der hårde angreb på arbejdende menneskers levestandard og tilkæmpede rettigheder. Det er ikke EU, der er skyld i disse tiltag, men det kapitalistiske system, der ikke længere kan leve med de forbedringer, som arbejderne har tilkæmpet. EU er helt gennemsyret af kapitalisme og som institution er den et forsvarsværk for kapitalismen og den private ejendomsret. I den nye EU-forfatning (som nu er blevet udsat efter nederlag i afstemninger i Holland og Frankrig) slås det sågar fast, at nyliberalisme er EU’s grundlag og at privatiseringer og udliciteringer er en foregangsmodel for alle lande.
Derfor er det utopi at tro, at man kan reformere institutionen til fordel for socialisme. Det er ligesom med den borgerlige stat – EU må nedbrydes og et europæisk socialistisk samarbejde må etableres med en fælles planøkonomi som udgangspunkt.

Kan kravet stå alene?
Det er klart at melder Danmark (eller et hvilket som helst andet land) sig ud af EU på et nationalistisk grundlag og bare lader landet fortsætte som hidtil, vil det ikke løse nogen problemer. Kapitalismen vil stadig herske og arbejdere og unges rettigheder vil stadig blive angrebet af kapitalens tyranner. De danske kapitalister er ikke anderledes end de tyske eller franske kapitalister. I den hellige jagt på profit, vil de stadig forsøge at lave nedskæringer på arbejdspladser og i velfærdsstaten.
Kapitalismen har skabt et verdensmarked, som Danmark blot er en lille del af. Markedskræfterne i Europa og på Verdensplan dominerer og sætter dagsordenen for vore alles liv og dagligdag. At tænke sig at et enkelt land kan stå uden for verdensmarkedet og sejle i sin egen sø, er utopisk.
Derfor vil en dansk udmeldelse i realiteten ikke ændre markant på unge og arbejderes vilkår, hvis ikke det kædes sammen med nedlæggelsen af kapitalismen og opbygningen af socialisme i Danmark, Europa og i hele Verden.

Reform eller revolution
At tro at man kan opbygge EU som et solidarisk projekt, svarer til at tro, at man kan bruge den borgerlige stat i Danmark til at indfri alle arbejderklassens krav og indføre socialisme ad bagvejen. Ligegyldigt hvor meget man forsøger at gøre det ”socialt”, ”økologisk” eller ”radikalt demokratisk”, vil EU forblive et redskab til at underminere arbejdere og unges rettigheder, privatisere og udlicitere serviceydelser og velfærd, osv. De her angreb er ikke en bivirkning ved det kapitalistiske EU samarbejde, men den vigtigste del af dets politiske formål.

Derfor er idéer om f.eks. at lave et ”alternativt traktat-forslag”, i virkeligheden en indirekte accept af EU som kapitalistisk institution. Det er at give EU et slør af et ”folkets projekt”. At give arbejderklassen illusioner om at EU kan reformeres til at tjene deres interesser. Hvad der er behov for er lige netop det modsatte, at rive sløret af EU og udstille det i al sin ”pragt”. Som det kapitalens alibi, det er.