VLAK regeringen har rundet sine første 100 dage. Det er på papiret den mest reaktionære regering siden Anden Verdenskrig. Fra starten var der lagt op til hårde angreb på velfærden med et regeringsgrundlag, der var endnu mere ”ambitiøst” end Venstre-regeringens 2025-plan.
SU’en skulle omlægges, taxamarkedet liberaliseres, det offentlige udliciteres endnu mere, offentligt ansatte fyres og pensionsalderen hæves. Det var bare nogle af de angreb, som den nye regering bebudede. Pengene skulle bruges på våbenkøb og skattelettelser til de rigeste og erhvervslivet. Men hvad er der blevet af planerne? Meget, meget lidt. Regeringen er totalt handlingslammet.
Da regeringen blev dannet, skrev vi, at regeringen var udtryk for en splittet dansk herskende klasse: ”Den ene side er en mere traditionel og moderat fløj, der bruger toppen af arbejderbevægelsen til at sikre en ’ansvarlig’ politik. Den anden side er en mere radikal og direkte anti-socialistisk, men samtidig en dilettantisk, reaktionær fløj, som er repræsenteret primært ved LA. Partiet mener, at alle den herskende klasses problemer kan klares med stålsat viljestyrke og en hård hånd imod arbejderklassen og dens organisationer. Men den nye regering er ikke kun et symptom, men også et forsøg på en alliance mellem de to fløje for at føre social krig imod arbejderklassen og unge.
Indlemmelsen af de Konservative og LA var et forsøg på at overkomme denne splittelse. Men det er ikke lykkedes. Det er ikke fordi, at viljen til nedskæringer mangler. Det danske borgerskab har brug for nedskæringer og angreb på arbejderklassen i den skærpede internationale konkurrence. Men borgerskabet kan ikke blive enige om, hvordan de skal gribe det an.
Mens regeringen er handlingslammet, rammer krisen også de enkelte partier i regeringen. Venstre er i intern krig. Flere og flere borgmestre melder sig på banen med hård kritik. Kritikken vil kun tage til op til kommunalvalget i efteråret. Enhver Venstre-lokalpolitiker vil gøre, hvad vedkommende kan, for at lægge afstand til den synkende skude på Christiansborg i håb om at blive genvalgt.
Krisen begynder nu også at ramme Liberal Alliance. Generelt har de nye ministre tabt troværdighed; men Liberal Alliance skiller sig ud, ved, at partiets seks ministre er placeret blandt de syv laveste troværdighedsvurderinger (jp.dk 16.03.17).
Regeringen er afhængig af DF’s støtte; men DF har været i krise siden efteråret og er derfor meget forsigtig med at gå med på hårde nedskæringer. I stedet kører partiet i stigende grad parløb med Socialdemokraterne, og der er flere og flere tilfælde af flertal udenom regeringen.
Kapitalismen er i krise, og i alle lande er der brug for stærke regeringer, der kan skære ned. Men opbakningen til de traditionelle politiske partier smuldrer. Nogen af dem kollapser fuldstændig efter at have deltaget i regering, som PASOK i Grækenland, mens de fleste trykkes ned med omkring 15-20 procent – for nu. Det gør det fuldstændig umuligt at skabe stærke, stabile regeringer. I stedet opstår koalitionsregeringer bestående af flere og flere partier – i stigende grad over midten. For hver regeringsdeltagelse svækkes de deltagende partier yderligere, og situationen bliver endnu vanskeligere for borgerskabet.
Samme proces ser vi Danmark. Hvad er alternativet til den nuværende VLAK regering? Det eneste reelle alternativ er en Socialdemokratisk ledet regering, men i koalition med hvem som støttepartier? Enten skal de danne en koalition til venstre for midten, som den seneste, men som nok også ville kræve Alternativets deltagelse, og som ville være ekstrem ustabil. Ellers skal de danne regering med DF, men hvem skulle så være parlamentarisk grundlag? Det er en umulig situation.
Regeringens svaghed afspejler det danske borgerskabs ekstreme svaghed. Ligesom krisen i det politiske system og den voksende politikerlede afspejler kapitalismens krise. Det bør give os selvtillid. Tiden er ikke til et forsvar af status quo. Tiden er til at gå til frontalt angreb ikke bare på regeringen, men hele det system, den er repræsentanter for.
Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 28, april 2017. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 99 kroner.
