De ti største virksomheder i Danmark kom tilsammen ud af 2012 med et overskud på intet mindre end 108.207.000.000. Stort set samtlige af disse virksomheder har øget omsætningen gennem de sidste tre-fire år. Samtidig har C20- indekset, dvs. indekset over de 20 mest omsatte danske aktier, slået rekorder, siden det i januar toppede det hidtidige toppunkt i 2007.
På skuldrene af arbejderne
Trods den øgede omsætning og overskud, der ikke lige frem skriger ”krise”, har beskæftigelsen generelt været uændret siden januar 2010. (DST – 2.april 2013).Der har heller ikke været nogen form for investering i forbindelse med de flotte resultater, som kommer parallelt med en negativ vækst i realøkonomien. Krisen, med høj arbejdsløshed og en mangel på investeringer, har betydet mange milliarder til merværdiens endestation i den danske storkapital. Og hvordan? Ved at kræve af de arbejdere, der er tilbage på arbejdsmarkedet, at de skal løbe hurtigere for færre penge, med arbejdsløshedskøen som det eneste alternativ.
En skamløs misvedligeholdelse af produktionsapparatet
Danmarks Statistik skriver således: ”Selvom der har været negativ vækst i udviklingen i produktionsapparatet i perioden 2009 til 2011, har dette ikke medført mindre produktionsapparat pr. præsteret arbejdstime. Nedgangen i produktionsapparatet er blevet mere end opvejet af faldende præsterede timer. Således har de tilbageværende beskæftigede haft et større produktionsapparat til rådighed. Det faldende antal præsterede timer skal ses i sammen hæng med en betydelig tilpasning, gennem afskedigelser af medarbejdere under finanskrisen.” -Nyt Fra Dansk Statistik. 8.nov.
På den måde går det øgede pres på arbejderne hånd i hånd med, at produktionsapparatet falder sammen. Investeringer i produktionsapparat er det eneste, som kan få samfundet til at gå frem, men for den enkelte virksomhedsejer giver det ingen mening at investere på nuværende tidspunkt.
Dette er de ”frie markedskræfter” i funktion: Dette er de mennesker, som de borgerlige økonomer og Neo-Yuppierne hylder som initiativtagere.
Dette er den danske realøkonomis udvikling: hele samfundets produkt skyllet ud i toilettet af mennesker, for hvem det ikke er andet end deres egen private pengemaskine.
Pengene er i borgerskabets lommer!
Hvad bliver der af det overskud, som skabes i virksomhederne? Det bliver udbetalt til storaktionærerne og direktørerne, og derfra ryger de ud i finansielle spekulationer, såsom aktier, der ikke bidrager til samfundsøkonomien. Samtidig er arbejderklassens rettigheder konstant under angreb på grund af den økonomiske situation.
Imedens ledigheden er steget, er dagpengene blevet betydeligt forringet og flere og flere må gå fra hus og hjem, fordi de falder ud af dagpengesystemet. Kontanthjælpen og SU\’en står for skud. Hospitaler lukker og alle de offentlige ansatte står til en massiv kølhaling.
Vi får at vide, at virksomhederne ikke har råd til at betale en ordentlig løn til os. Vi får at vide, at samfundet ikke har råd til at opretholde velfærden. Det er at vende tingene på hovedet! Vi har ikke råd til at opretholde et selvdestruktivt system, der ødelægger samfundets produktionsmidler. Vi har ikke råd til at lade borgerskabet tjene millioner på os på bekostning af vores rettigheder og leveforhold.
Vi har ikke råd til Kapitalismen!
