Følgende artikel er bragt på Marxist.com den 18. marts 2014. Det var dengang, hvor Bitcoin for alvor begyndte at blive hypet. Siden har boblen vokset sig enorm. Den største udbyder af kryptovalutaer, Blockchain.info, meddelte i starten af december, at deres antal af daglige aktive brugere i år nu overgår antallet af månedlige brugere sidste år. Flere økonomer har været ude og sammenligne Bitcoin med den notoriske Tulipan-boble fra 1630’ernes Holland, og på det seneste led Bitcoin – sammen med andre krypto-valutaer – også under en ordentlig korrektion på markedet, hvor den på en uge faldt med over 30 procent. Det enorme hype om Bitcoin fordrer mange spørgsmål. Ben Glenieckis artikel giver her et udførligt svar, baseret på en grundig marxistisk analyse af Bitcoin-fænomenet.
/redaktionen
Den digitale valuta Bitcoin har ramt overskrifterne i den seneste tid for sin nyhedsværdi, såvel som for sin fænomenale prisstigning over de sidste par år. Men hvor meget af Bitcoin-sensationen er en hype, og hvad er virkelighed?
Bitcoin er en betalingsmetode og en digital valuta, der blev lanceret i 2009. Den er blevet beskrevet som ”internettets kontanter”, og prisen på alle Bitcoin i omløb beløber sig på nuværende tidspunkt til 7,6 mia. dollar (den 26.12.17 lå den på omkring 632. mia. dollar, red.). En af dens hovedtræk er dens decentraliserede stuktur, som forhindrer regulering af valutaen fra en central autoritet eller bank. Det er dette aspekt af Bitcoin som valuta, som hyldes af mange utopiske libertarianere, som ser den som starten på en kapitalisme uden regulering eller kontrol; en drøm som allerede er blevet skudt i sænk af den moderne verdens realiteter.
Andre ser blot Bitcoin som en mulighed for hurtigt at blive rig og derefter komme ud igen, inden boblen brister, og i den sammenhæng maler Bitcoin et mikrokosmisk billede af det mareridtsagtige kortsyn og uansvarlighed, som er kendetegnende for kapitalismen i forfald. Det er næppe overraskende, at sådan et fænomen finder sted midt under kapitalismens globale krise.
Nogle mener, at teknologien, som Bitcoin og andre såkaldte kryptovalutaer baner vejen for, er en potentiel ”game changer”, når det kommer til online transaktioner, med lige så meget revolutionerende potentiale i den måde vi betaler på som Napster opnåede med download af musik. Ikke desto mindre står det allerede nu klart, at denne teknologis fulde potentiale aldrig kan udnyttes fuldt ud under kapitalismen: For virkelig at frigive teknologiens kræfter indenfor alle områder, ikke mindst indenfor online transaktioner, kræver det, at vi har en socialistisk investeringsplan for teknologi og en plan for, hvordan vi bruger denne teknologi i udviklingen af økonomien ud fra behovsmæssig interesse og ikke for profit.
Bitcoin som valuta
De mest hardcore Bitcoin-entusiaster insisterer på, at krypto-valutaer indvarsler en bedre fremtid, fri for menneskelige fejl og upålidelige regeringer. Cyperns økonomisk kollaps i 2013 som førte til, at landets regering beslaglagde en procentdel af de rigestes indeståender i de cypriotiske banker, blevet taget op af Bitcoin-udviklere, som argumenterer for, at sådan en situation aldrig ville kunne opstå, hvis disse indeståender havde været holdt i Bitcoin, uden for rækkevidde af regeringer, som har brug for at give sig selv redningspakker, når kriser rammer.
På lignende vis peger Bitcoin-støtter på, at de absurd store kvantitative lettelser der udføres i især USA, og den skade og ustabilitet som nedskaleringen af disse lettelser afstedkommer i udviklingslandene, er et bevis for centralbankernes uansvarlighed, når det kommer til at forvalte og styre valutaer.
Som kontrast til normale valutaer, som er dækket af centralbanker og regeringer, bliver Bitcoin-netværket opretholdt af frivillige, som modtager Bitcoin som betaling (en proces som kaldes ”mining” på engelsk, red.). Transaktioner bliver uudsletteligt registreret på ”block-chain’en” – en regnskabsbog over alle transaktioner nogensinde lavet – som alle Bitcoin-brugere har en kopi af. Dette decentrale setup, gør det umuligt for én person eller entitet at kontrollere valutaen; i stedet skal alle ændringer i netværket ske på baggrund af enighed blandt alle dem, som arbejder med at opretholde det.
Dette ser måske godt ud på papiret, men som Tolstoj sagde, så er det lettere at skrive ti bind filosofi, end at omsætte én eneste teori til praksis; og i den moderne økonomis komplekse og dynamiske realiteter lader Bitcoin til at efterlade libertarianerne med en ubehagelig smag i munden.
Værdien af Bitcoin er ekstrem ustabil. Ved flere lejligheder er dens vækst skudt i vejret, kun for at kollapse med helt op til 50 procent i løbet af timer. For nyligt har den forøget sin værdi med en faktor 60 i løbet af blot et år og nåede en værdi på over 1.200 dollar i december 2012, for så at falde til omkring 650 dollar i dag. Det er overflødigt at påpege, at en så volatil (investorsprog for omskiftelig, red.) vare udgør en ekstrem dårlig valuta. Bitcoin-entusiaster insisterer dog på, at valutaen vil stabilisere sig med tiden og i takt med den større udbredelse af Bitcoin, men det virker usandsynligt.
Omsætningsmiddel
Brugen af en vare som en valuta betyder, den har en dobbelt funktion. For det første bliver den forvandlet til en almen ækvivalent, ud fra hvilken værdien af alle andre varer kan måles. Og for det andet bliver den et omsætningsmiddel. Disse to funktioner er tæt forbundne. Historisk er kostbare metaller, som guld, blevet brugt til at udfylde denne funktion, fordi de koncentrerer meget værdi – dvs. samfundsmæssigt nødvendigt arbejdstid – i en fysisk lille og holdbar ting. Dette er muligt, fordi guld, som et sjældent metal, kræver betydelige mængder menneskeligt arbejde for dets udvindelse og omforming til en handelsvare. Det kræver derfor ikke meget guld at reflektere værdien af store mængder af andre varer, hvilket gør det nemmere at transportere og dermed faciliterer handel. Guldets fysiske egenskaber, dets holdbarhed, betyder også, at det er et oplagt omsætningsmiddel.
Guld opfylder tydeligt begge af de funktioner, som er påkrævet af en valuta, men det er også klart, at valutaens anden funktion, som omsætningsmiddel, kan opnås meget nemmere med pengesedler eller endda bare elektroniske overførelser. Det, som betyder noget, når det handler om valuta som omsætningsmiddel, er ikke valutaens intrinsiske (indre, red.) værdi, men hvor nemt den kan blive flyttet rundt.
Men når værditegn, der repræsenterer værdifulde varer, sættes i stedet for disse varer selv, er det vigtigt at huske, at værditegnet kun erstatter den ene af valutaens to funktionerne – den som omsætningsmiddel. Funktionen som almen ækvivalent, ud fra hvilken al værdi kan måles, skal stadig opfyldes af en vare, som har rigtig værdi (dvs. indeholder samfundsmæssigt nødvendigt arbejde), noget som pengesedler eller elektroniske signaler ikke besidder. Af den grund skal alle ting af symbolsk værdi, som bruges som omsætningsmidler, være baseret på en vare, som indeholder rigtig værdi, dvs. de ultimativt skal kunne repræsentere den faktisk værdi af de varer, som er i cirkulation i økonomien.
I den moderne verden er pengesedler og elektroniske overførsler åbenlyst ikke konverterbare til metalliske penge, dvs guld. Går du ind i en bank og kræver at få udbetalt den tilsvarende værdi i guld for ti britiske pund, vil du ikke komme særlig langt. I stedet er valuta i dag garanteret af regeringer og støttet op af styrken af et lands økonomi. I dag udfylder pengesedler pengenes funktion som omsætningsmiddel, mens styrken af et lands økonomi som helhed er den værdi, mod hvilken varer og tjenesteydelser kan måles og handles.
Så hvor passer Bitcoin ind i alt dette? Selvfølgelig er den et omsætningsmiddel, men den er ikke støttet af nogen regering eller af et lands økonomi. Bitcoin har ikke en økonomisk forankring, og dens værdi er fuldstændig drevet af spekulation og underlagt investorernes pludselig indskydelser. En sådan tom valuta kan overhovedet ikke betragtes som en valuta, da den er fuldstændig forkrøblet af sine indre modsætninger.
Penge som en social relation
Det er et loft for, hvor stort et antal Bitcoin som i alt vil blive produceret, der er fastsat af dens udviklere, og som ikke vil blive nået før starten af det 22. århundrede. Men dette er fuldstændig vilkårligt. Marx pointerede, at, når det det kommer til penge, så bliver mængden af, hvad der er i cirkulation, bestemt af summen af alle priserne på de varer, som bliver udvekslet, divideret med den hastighed, som det tager disse varer at skifte hænder. Med andre ord, mængden af penge, som er nødvendige i cirkulationen for at økonomien kan fungere ordentligt, kan ikke sættes vilkårligt eller ud fra pludselige indfald, men er bestemt af styrken og udviklingen af et lands økonomi som helhed. Bitcoin er ikke bundet op på en økonomi; faktisk er det ekstremt svært at finde nogle rigtige varer, som man kan købe med Bitcoin, og derfor er antallet af Bitcoin, der er i cirkulation, fuldstændig adskilt fra den virkelige verden.
Det er den her vilkårlige tilgang til konceptet om penge, som tilsyneladende plager alle aspekter af Bitcoin. Tyler Winkelvoss, en af tvillingerne, som hævder Facebook var deres ide, og som er en højprofileret støtter af Bitcoin, erklærede ”vi har valgt at sætte vores penge og tillid til en matematisk struktur, som er fri for politik og menneskelige fejl.” Mærkeligt at en mand, som er så nært knyttet til verdenen af ”social networking”, umiddelbart ikke har forstået det faktum, at penge per definition er en social relation.
Det er ikke muligt at adskille penge fra de samfund, som bruger dem, ej heller at placere dem udenfor de rigtige menneskers indflydelse, som bruger penge overalt i hele økonomien. Det er den historiske årsag til, at centralbanker i første omgang overhovedet opstod – ikke som en dyster konspiration påtvunget samfundet af inkompetente regeringer – men som et resultat af udviklingen af handel med brug af en almen ækvivalent. Penge, som en almen ækvivalent, søger at neutralisere det ”private” aspekt ved varer generelt ved at gøre alle varer konvertible på samme vilkår. Ud fra denne forståelse er penge et socialiserende instrument, som ikke mere kan adskilles fra samfundet og placeres under matematisk kontrol, end handel som helhed ville kunne.
Bitcoin transaktioner er for nuværende ulovlige i Rusland, og kinesiske banker er blevet forbudt at håndtere Bitcoin-overførsler. Singapore har klassificeret Bitcoin som varer i stedet for valuta, men Storbritannien har skrottet planer om at indføre moms på at udvinde Bitcoin (den føromtalte proces kaldet ”mining”, red.). USA overvåger situationen og mangler stadig at indikere, hvilket standpunkt det vil tage i forhold til krypto-valutaer. Finland har klassificeret Bitcoins som en ”digital varer”, ikke som en valuta, og Tyskland behandler det som private penge. Bitcoins status er tydeligvis ikke i øjeblikket det, der ligner en legitim valutas, men det er også tydeligt, at regeringer ikke helt ved, hvordan de skal klassificere den.
Kan Bitcoin nogensinde blive en ægte valuta, som dens fortalere argumenterer for? Mange mener, det simpelthen handler om, at Bitcoin skal blive bredere accepteret – det er en selvopfyldende profeti, som siger, at hvis flere bruger den, så vil den blive en holdbar valuta, fordi den vil have en økonomisk aktivitet, som bakker den op. Dette er en klassisk abstrakt og utopisk ide. Rent hypotetisk, kan denne ide godt være sand, på samme måde som, at hvis alle stoppede med at overholde loven, så ville loven også ophøre med at eksistere. Men en ide er ikke korrekt, bare fordi den ser godt ud på papiret; dens gyldighed kan kun bevises ved dens evne til at kunne implementeres i praksis.
Regeringer og centralbanker
Det er højst usandsynligt, at Bitcoin bliver generelt anerkendt af flere grunde. Regeringer og centralbanker vil sandsynligvis ikke ikke opgive deres kontrol over nationale økonomier, fordi det netop er den metode de bruger til at regulere økonomien. For eksempel, siden krisen i 2008/9 er kvantitativ lempelse blevet brugt i et ekstraordinært omfang for at holde bevægelsen af penge i økonomien kørende. Fornuften bag denne politik samt virkningen den har haft for millioner af arbejdere, er blevet diskuteret andetsteds. Det vigtige er at notere sig, at borgerskabet anser dette for at være en af de eneste løsninger de har på krisen. Enhver trussel der kunne tage denne kontrol ud af borgerskabets hænder og sprede den gennem en decentraliseret struktur, vil blive mødt med fuld modstand fra borgerskabet og statsapparatet. Hvis Bitcoin skal blive alment anvendt, skal den kunne tilbyde noget bedre end den valuta folk allerede bruger. Bitcoins fortalere forklarer, at Bitcoins fordel er, at den kan stoppe regeringernes fiflerier. Med andre ord giver det de mest velhavende mennesker, der allerede har mange penge eller nok tid og penge til at ‘’mine’’ Bitcoins, tryghed i visheden om, at deres penge ikke er truede når krisen kommer og regeringer leder efter midler til at finansiere sine egne redningspakker. Det kan godt være det er gode udsigter for de rige russere der mistede penge da krisen ramte Cypern, men for langt de fleste mennesker kan Bitcoin ikke tilbyde dem noget som et middel til udveksling, da de ikke har nogen penge at udveksle for varer i det hele taget.
Lige meget om vi bruger Bitcoin eller Dollars, gør det ingen forskel hvis vi ikke har nogen af delene. Bitcoin som valuta har ingen indflydelse på ejerforholdene i forhold til de vigtigste dele af økonomien og er derfor ikke af nogen interesse for størstedelen af almindelige mennesker.
Ikke mindst ser Bitcoin ud til at være ekstremt sårbar over for hackere, for eksempel den seneste i en lang række af skandaler med Mt Gox den største Bitcoin-børs i verden der håndterede 70% af Bitcoin-transaktioner, der gik bankerot efter et stort angreb hvor $500 millioner i Bitcoins blev stjålet. Allerede i år er der blevet stjålet $2,5 millioner fra Silk Road 2.0 hjemmesiden (der bruger Bitcoins til at handle med) og Flexcoin (en Bitcoin bank) blev nødt til at lukke ned efter der blev stjålet $600.000 fra deres system. Nogle af disse tyverier har været mulige på grund af bugs i den software der understøtter Bitcoin-netværket, hvilket understreger sårbarheden af en udelukkende digital valuta. Da Bitcoin-transaktioner og -ejere er anonyme, er handel med Bitcoin som at overlevere en sportstaske med penge i en mørk gyde, og opbevaring af dem er som at gemme sine kontanter i en skotøjsæske under sengen. Selv virksomheder der specialiserer sig i sikker opbevaring af Bitcoins kan ikke forsvare sig mod hackere, så at forvente at alle mennesker har de teknologiske evner til at beskytte deres computere godt nok til at undgå, at deres livsopsparinger bliver stjålet, er helt ærligt latterligt. Banker bruger milliarder på at beskytte sig selv mod tyveri. For at Bitcoin kan blive alment anvendt vil det kræve en lignende indsats fra hver eneste almindelige menneske – en fuldstændig umulig situation.
En utopisk fantasi
At gøre Bitcoin til en valuta er ikke så simpelt som at bare at udråbe den og så læne sig tilbage se den få succes. I øjeblikket er den tydeligvis ikke en valuta, givet dens abstrakte natur og mangel på et økonomisk anker, og dens udsigter til at blive en sådan i fremtiden er dårlige. Den eksisterer i en verden der allerede har historisk udviklede og etablerede valutaer, i forhold til hvilke den har meget få fordele set fra størstedelen af verdens indbyggeres synspunkt.
Oven i dette skal lægges, at vi er i en krisetid, hvor regeringer gør alt i deres magt for at regulere deres egen pengemængde, og hvor vi ser stigende nationalistiske tendenser, som er uundgåelige i tider med kapitalistisk krise. I sådan en situation vil en decentraliseret, international valuta blive mødt med hård modstand, hvis den prøver at binde sig til nogen form for virkelig økonomisk aktivitet. Hvis alt dette ikke var demoraliserende nok for de anarko-kapitalistiske utopister, så har de seneste udviklinger bristet endnu en af deres bobler. Det er meningen at Bitcoin skal bevise, at det er muligt at opbygge et system der fungerer helt uden centralisering. Dette er endnu en fundamental misforståelse af hvordan økonomien virker. Bitcoin var designet som et totalt decentraliseret system, men forventningen om, at det skal kunne fungere på et kapitalistisk grundlag og forblive decentraliseret, er ren fantasi. Alt forandres og intet forbliver det samme – under kapitalismen tager den forandring form af koncentration af kapital, og i et kapitalistisk system hvor kapital er lig med magt, vil det betyde centraliseringen af magten i hænderne på en mindre og mindre gruppe mennesker.
Ghash.io er en Bitcoin mining pool der lader medlemmer af puljen slå sine ressourcer og computerkraft sammen, med det formål at effektivisere deres Bitcoin-mining. Indtil videre har denne mining-pulje (egentlig et kartel) opnået 40% af den totale computerkraft på Bitcoin-netværket. Hvis dette kartel opnår bare 51% af computerkraften, vil det være alt der skal til for at det kan kontrollere netværket fuldstændigt, hvilket vil give det magten til at trække overførsler tilbage og ugyldiggøre andre folks valuta.
Under kapitalismen er centralisering uundgåeligt. Som der allerede er blevet pointeret, er centralbanker ikke et resultat af konspiration eller tilfældighed, men det uundgåelige produkt af økonomisk udvikling og handel. Utopisterne bag Bitcoin drømmer om at give folk magten over deres eget liv, men så længe kapitalismen eksisterer vil det være umuligt. Vi burde ikke opfatte centralisering som fjenden, men i stedet den klasse der kontrollerer disse centraliserede institutioner. Kun ved at sætte banker og virksomheder under demokratisk arbejderkontrol, kan vi socialisere produktionen og give folk kontrollen over deres eget liv.
Bitcoin som investering
Marx pointerede, at når det drejer sig om værditegn som valuta, har disse værditegn kun en brugsværdi hvis de har en bytteværdi. Det vil sige, at med mindre disse værditegn bliver godtaget som gyldig valuta, så har de ingen brugbar funktion overhovedet og har derfor slet ingen værdi (selv hvis der er blevet brugt menneskelig arbejdskraft på at producere dem). Bitcoin er ikke en gyldig valuta, da den næsten ikke har noget økonomisk fundament (praktisk talt er den ulovlige Silk Road hjemmeside det eneste sted du kan købe noget med den) og alligevel skifter Bitcoins hænder for ekstraordinære beløb og tiltrækker derfor investorernes opmærksomhed. Hvorfor sker dette?
Dette er et klassisk eksempel på en spekulativ boble. Bitcoin er nyt, fasionabelt og ofte i nyhederne. Dens kultstatus, regeringsfjendtlige aura og myndighedernes mangel på regulering af den og forståelse af den, gør den attraktiv for investorer der leder efter en måde at tjene nogle hurtigt penge på. På grund af dens mangel på et økonomisk fundament bliver den let inficeret af spekulationsbølger der kan have en sneboldseffekt på stigningen af prisen på Bitcoin – heraf den 60-dobbelte stigning af prisen i løbet af et år.
Selvfølgelig gør de faktorer der tillader sådan en voldsom prisstigning, at det er muligt det hele kollapser på et øjeblik. Nyheder om hacking eller andre svigt har resulteret i drastiske fald i Bitcoins priser flere gange i løbet af kort tid. Blot rygter, eller rygter om rygter, kan få nervøse investorer til at sælge ud, og da den ikke har nogen reel værdi til at bakke den op, kan det få den konsekvens, at Bitcoins priser kollapser totalt, og udsletter hele formuer i processen.
Investering i Bitcoin er derfor en risikabel men potentielt profitabel forretning. Og i øjeblikket er profitable investeringer en sjældenhed. Virksomhedernes investeringer i Storbritannien er faldet med 25% siden 2008, mange store virksomheder har ingen gæld på deres statusopgørelse (hvilket vil sige at de ikke låner penge til at investere), der er £750 milliarder i kontanter i britiske banker ejet af storkapitalen der ikke bliver investeret, og mest skammeligt af alt, er den industrielle produktion og handel i nedgang over hele verden og alligevel er aktiemarkedet i kraftig opsving. Der er tydeligvis masser af penge rundt der skulper omkring i verden, men intet af det bliver investeret i rigtig produktion, da der ikke er nogen profit at realisere der. Dette er en process der har stået på i årevis, men det er for alvor kommet til udtryk siden 2008/9.
Overproduktions modsætninger
Grunden til dette er den overproduktionskrise der paralyserer den globale økonomi. I den sidste periode er kapitalismen blevet presset langt ud over dens grænser, primært på grund af den enorme ekspansion af kredit. Arbejdere, der bliver betalt mindre end værdien af de varer de producerer, kunne låne penge der tillod dem at fortsætte med at forbruge. Dette kan ikke fortsætte for evigt, og i de sidste fem år har økonomien lidt under tømmermændene fra den seneste tids ansvarsløse låntagning. Der er nu en overflod af varer i økonomien, hvilket betyder at kapitalister ikke kan profitere på reelle investeringer – hvorfor investere i produktion når du ikke kan udnytte den produktionskapacitet du allerede har?
Resultatet har været, at kapitalister søger mod spekulation og gambling på aktiemarkedet for at tjene penge. Under disse omstændigheder, er Bitcoin en attraktiv mulighed. Den har næsten ingen reel værdi, men det er noget der kan investeres i, handles med og blive tjent en profit på. Ingen ny værdi er skabt – det er bare penge der skaber penge – men fra kapitalisternes synspunkt er det det eneste der betyder noget.
Spekulative bobler som disse har nemt ved at briste, og Bitcoin er ekstrem ustabil og har set sin pris stige og falde drastisk siden sin skabelse. Normalt ville sådan en ustabilitet skræmme investorer væk, da de hellere vil investere i noget stabilt med høje chancer for en god fortjeneste. Af den grund holder bobler så skrøbelige som den her normalt ikke særlig lang tid. Men Bitcoin har vist sig at være meget modstandsdygtig overfor de enorme rystelser dens volatilitet fremkalder, og trods prisen flere gange er blevet halveret tiltrækker den stadig investorer. Dette viser hvor desperate kapitalisterne er efter investeringsmuligheder. Der er så få muligheder for profitable investeringer i øjeblikket, at noget så volatilt som Bitcoin er en brugbar investering.
Sådan aktivitet er tydeligvis ikke bæredygtig og har meget lidt med Bitcoin som valuta at gøre. Modsat anarkokapitalister der har en ideologisk tilknytning til Bitcoin, bruger de fleste investorer kun Bitcoin som en indtjeningsmulighed. Så snart boblen brister fuldstændigt, eller en ny fashionabel investeringsmulighed dukker op, vil de skille sig af med Bitcoin uden betænkeligheder. Den slags spekulation er interesseret i at skabe penge af penge, ikke i at investere i reel produktion eller støtte libertariansk ønsketænkning.
Bitcoin som teknologi
Selvom valutaen i sig selv ikke er anvendelig er teknologien bag Bitcoin, ifølge nogle entusiaster, af stor interesse, med seriøst potentiale for at ‘’revolutionere’’ måden onlinetransaktioner fungerer på. Teknologien tillader direkte overførsler fra person til person, ligesom når man overdrager kontanter, uden dyre serviceudbydere som PayPal eller Visa der fungerer som mellemhandlere og kræver gebyrer for hver overførsel, og den fjerner også de høje gebyrer ved overførsler på tværs af landegrænser.
Dette ‘’revolutionære’’ potentiale for Bitcoin har investeringsbanken JPMorgan Chase allerede kastet sig over, da de sidste år søgte patent på et online betalingssystem baseret på Bitcoin-teknologi. Men det understreger kun det virkelige problem med teknologi under kapitalismen. Grunden til de høje transaktionsgebyrer er ikke mangel på tilstrækkelig teknologi, men snarere at virksomheder vil profiterer på transaktioner, i stedet for at facilitere udveksling så folks behov kan blive dækket. Med andre ord, vil en revolution indenfor onlinetransaktioner ikke komme gennem ny teknologi, men i stedet gennem en ændring af hvem der ejer og kontrollerer den teknologi, og hvordan de gør det. På trods af al dens teknologiske innovation, kan vi garantere, at hvis kryptovaluta er ejet af JPMorgan eller en eller anden kapitalistisk virksomhed, vil det ikke blive anvendt, med mindre der kan tjenes penge på det. Det er det kapitalistiske økonomiske system, der undertrykker udviklingen og brugen af ny teknologi – det er derfor kapitalismen, der skal være målet for vores revolution. Under en socialistisk økonomi kan vi gøre fuld brug af al den teknologi der eksisterer, med det formål at dække folks behov i stedet for profit. Man ville også kunne rette investering i ny teknologi, hvor der er mest behov for det, i stedet for hvad end der tjener flest penge til en individuel kapitalistisk investor. Dette er ikke noget, der kan opnås under kapitalismen, og det kan heller ikke opnås ved at forlange decentralisering og anarki. Kun ved at socialisere produktionsmidlerne gennem centralisering og demokratisk kontrol kan dette potentiale blive realiseret.
Bitcoins fremtid
Bitcoin har lange udsigter til at blive en anerkendt valuta, og det er heller ikke en langsigtet investeringsmulighed. Dens teknologi har mulighed for udvikling, men dette vil aldrig blive fuldt udnyttet indenfor kapitalismens rammer. Bitcoin repræsenterer blot en anarko-kapitalistisk fantasi, en spekulanternes legeplads, og på den måde repræsenterer den kapitalismens fejlslag og utilstrækkeligheden af anarkistiske, libertarianske økonomiske idéer. Kort sagt, hvis vi kigger til Bitcoin for revolutionær økonomi, kigger vi forgæves. Stillet over for en hidtil uset kapitalistisk krise og angreb på levestandarden, leder folk efter radikale økonomiske løsninger, og socialismens idéer giver mere og mere genlyd. Folk leder efter idéer der kan endevende samfundet og de søger efter reel ejerskab og kontrol over deres egne liv. I den enormt turbulente periode vi er på vej ind i, vil fashionable spekulative bobler og anarko-libertarianske idéer forsvinde ud i ubetydelighed og blive overskygget af åben klassekamp og socialistisk revolution.
