Oliver Stone har lavet en dokumentarfilm om Cubas 75 årige præsident Fidel
Castro. Filmen er lavet under de betingelser, at hvis enten Oliver Stone eller Fidel Castro ønskede at standse optagelserne ville dette ske omgående. Det fremgår af filmen, at hverken Fidel eller Oliver Stone benyttede denne mulighed. Oliver Stone stiller mange nærgående spørgsmål, af både politisk og privat karakter. Det er på alle måder en god film. Man får megen information og spørgsmålene der stilles er relevante. Oliver Stone holder sig ikke tilbage med at stille kritiske spørgsmål. Filmen formår at fange interessen og man keder sig således ikke, mens man filmen. I filmen optræder Fidel Castro som den intelligente, karismatiske og humoristiske mand han er. Men han siger også, at han ikke er revolutionær socialist.
Filmen er bygget op på den måde at Oliver stiller spørgsmål, som Castro så
svarer på. I filmen kan man følge Fidel gennem forskellige situationer: på
kontoret, på museum for moderne kunst, på besøg på internationalt universitet, boligkvarterer og andre steder. Man ser også mange gamle filmklip med Fidel Castro.

Besøget på museet antyder at der ikke som i Sovjet var kunstretninger der var forbudt. Der er flere eksempler på at Fidel ikke undertrykker den æstetiske side så kraftigt som den indholdsmæssige. I forhold til andre stalinistiske stater er der mere åbenhed på Cuba hvilket denne film også kan ses som et eksempel på.

Nogle situationer man ser Fidel Castro i, er mere almindelige, at se ham i end andre. Man ser hvordan Fidel bliver tiljublet af folk hvor han end kommer. Men Oliver Stone prøver at komme lidt malurt i bægeret, ved at antyde at jublen ikke kun kommer af glæde. Men Fidel Castro siger, at han bliver mødt på den måde i hvert eneste kvarter.

Der er ingen tvivl om, at Fidel Castros styre har opbakning blandt folket,
fordi planøkonomien, kan sikre folk gode levevilkår, set i forhold til resten af Latinamerika.

Forandring eller revolution
Fidel Castro snakker i filmen meget tit om de resultater den cubanske
revolution har skabt, men intet om hvordan revolutionen og dens resultater kan spredes ud, verden over. Oliver Stone spørger Castro om revolutionære
alternativer til den nye verdensorden. Castro svarer undvigende at menneskeheden ikke kan overleve hvis den nuværende kurs fortsætter. Det kan et simpelt regnestykke vise. Og Castro siger, at der må forandringer til for at løse problemerne, ikke revolutioner. Senere i filmen ser man et filmklip jeg ikke har set før, hvor arbejderne indtager Texaco. Disse billeder er klippet sammen med billeder af en Fidel Castro, der læser op i nummerorden hvilke firmaer der lige er blevet nationaliseret. Hvorfor han ikke mener at andre skal følge den samme vej, som han fulgt med gode resultater, kan man tænke over.

Hvad er en diktator?
I filmen kommer man ikke ind på hvordan det cubanske statsapparat er opbygget.
Det bliver kun antydet. Oliver Stone spørger Fidel hvad en diktator er. Fidel mener at dette spørgsmål er svært at svare på, da han mener, at det er svært at definere begrebet diktator. Fidel Castro mener, at han er en diktator over for sig selv, men en slave overfor sit folk. Oliver Stone spørger til hvordan det står til med at det er folk fra staten, der belurer boligkvartererne.
Hertil svarer Castro undvigende, at ethvert statsapparat har sit eget
undertrykkelsesmiddel og bureaukrati. Stone stiller også spørgsmålet, hvorfor Castro ikke holder valg. Hertil svarer Castro, at der skam bliver holdt valg på Cuba. Valg hvor kommunistpartiet ikke har lov til at stille op til. Men dette er ikke til den store nytte, hvis statsorganerne er i en bureaukratisk klikes kontrol. Men Cubas store resultater på velfærdsområdet, sattes i relief, da jeg kom ud af biografen. Kulden var ret voldsom. Jeg gik mod rådhuspladsen og så en tigger sammenkrøbet, mens han dækkede sit ansigt med sine hænder. Dette sker i et af verdens rigeste lande. Et klart vidnesbyrd om hvordan det også kan være at leve i Anders Foghs kapitalistiske Danmark. Og endnu klarere vidnesbyrd om, at det er nødvendigt at indføre socialisme.

El commandante vises i Vester vov vov frem til den 23/10.