bolsonaro2Denne artikel er en oversættelse af en artikel publiceret den 20. august af Revolutionære Socialisters søsterorganisationen i Brasilien, Esquerda Marxista. Klik her for at læse den oprindelige artikel på portugisisk.

Sidste måned var Amazonas omdrejningspunktet for Bolsonaro-regeringens opmærksomhed. Efter en længere armlægning, som kulminerede i, at fysikeren Ricardo Galvão trak sig fra ledelsen af det Nationale Institut for Rumforskning (INPE), bryster Bolsonaro sig nu af sammen med nogle af Europas rigeste lande om at beskytte regionen.

Konflikten begyndte, da INPE publicerede resultaterne for den årlige afskovningsrate, som indikerede en stigning på 40% over den seneste periode. Tallene steg over gennemsnittet hovedsageligt fra maj måned og frem. Juli måned alene havde det største tab af vegetation for en enkelt måned siden 2015 med en afskovningsrate 212% højere end for samme måned forrige år.

Ude af stand til at præsentere et plausibelt forsvar, anklagede Bolsonaro INPE for at publicere falske data og erklærede at de "sande data" ville blive offentliggjort, hvilket de sidenhen fortsat mangler at blive. Som svar på regeringens politik har Tyskland og Norge suspenderet deres donationer til Amazonasfonden, en af hovedkilderne til finansiering af statslige miljøagenturer i de brasilianske delstater, der udgør amazonregionen.

Trængt op i en krog har Bolsonaro søgt tilflugt i nationalistisk retorik og i forsvaret for ”Amazonas suverænitet”. På modstridende vis er regeringens plan at åbne regionen op for at multinationale selskaber kan drive minedrift, skovdrift og olieudvinding. Udover dette, lader det ud til at præsidenten har glemt at briefe sin miljøminister Ricardo Salles. I en debat med Ricardo Galvão i programmet Painel, på GloboNews, kritiserede Ricardo Salles videnskabsmandens ”nationalistiske” retorik og forsvarede brugen af et udenlandsk agentur til at overvåge Amazonas, eftersom INPE ikke er ”up to date”.

Sandheden er at Bolsonaro ikke er i stand til at tilbyde befolkningen, der lever i og er afhængige af Amazonas, andet end død og ødelæggelse, med andre ord: kapitalistisk barbari. Man behøver blot at se på donorerne til hans ministres valgkampagne for at forstå, at hvad der ligger bag overfladen af præsidentens udtalelser er meget velovervejede forretningsinteresser.

Vi bør ikke have illusioner til nogen kapitalistiske regeringers evne til at beskytte regionen. Under Lula og Dilmas regeringer foregik der konflikter, som satte indfødte, ribeirinhos og bønder op imod mineejere, skovhuggere og storbønder, der ved hjælp af deres lejemordere har dræbt snesevis af ledere og destrueret hele lokalsamfund.

Konstruktionen af vandkraftværket Belo Monte, hvis opførsel, imod alle advarsler, blev tvunget igennem af Dilma regeringen, har kastet hele befolkninger ud i elendighed og dømt folk, som før kunne leve af skoven, til en marginaliseret tilværelse som tiggere og prostituerede. Alene Norge, der bidrager med 98% af finansieringen til Amazonasfonden, er en af hovedaktionærerne i mineselskabet Hydro Alunorte, der havde en hemmelig rørledning, der dumpede giftigt affald i floderne i Barcarena kommunen i Amazonas staten Pará.

Landbrug, der er hovedansvarlig for afskovningen af Amazonas for at åbne op for græsnings- og dyrkningsarealer, fik sin største styrkelse under Lula-regeringerne. I modsætning til hvad landbrugssektoren godt kan lide at reklamere for, så er størstedelen, som produceres på de store landbrug ikke fødevarer, men handelsvarer som majs og soja, der går direkte til det internationale marked. Både Lula og Dilmas PT-regeringer gav store indrømmelser til disse grupper i deres jagt på et overskud, der skulle bruges på at betale renterne af den offentlige gæld. 

Resultatet er en koncentration af jordkonflikter i Amazonas, hvor 56% af alle jordkonflikter i Brasilien nu ifølge Pastoral Land Commission (CPT) finder sted. En undersøgelse over jordkonflikter, publiceret af CPT, viser at der var 24 mord, 17 mordforsøg og 121 dødstrusler forbundet til jordkonflikten i regionen. Tallene erfra 2018 men med Bolsonaros førte politik må man forvente at antallet bliver endnu højere i år.

Til støtte for Bolsonaros miljøpolitik, afholdt storbønder den 10. og 11. august ”ilddage”, hvor deres afbrændinger blev intensiveret, hovedsageligt i det Sydlige Brasilien. Som resultat var byen São Paulo den 19. dækket af en sort sky, som indsvøbte eftermiddagen i mørke. Den efterfølgende regn var fuldstændig sort, og forskere fra São Paulo Universitet og São Caetano Universitet kunne i regnen spore substanser relateret til skovafbrænding.

Videnskaben har allerede demonstreret, at Amazonas rigdom er umådelig meget større, hvis skoven forbliver stående. Men en rationel udnyttelse af denne ressource er kun mulig under en økonomi, der er kontrolleret af arbejderne og ikke af virksomheder, der profiterer hurtigere ved dens destruktion. Der er behov for at kæmpe imod årsagen til den vold, som arbejdere, bønder og Amazonas undertrykte folk udsættes for. Vi må kæmpe imod kapitalismen.

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.