teachersstrikeNedskæringer og ekstrem forværring af arbejdsforhold er symptomer på, at kapitalismen er i krise. De amerikanske arbejdere svarer igen, og strejker nu oftere og oftere. Det gælder også lærerne i Los Angeles, der i januar gik på gaden med krav om højere løn, mindre klasser og flere ansatte. Strejken, der blev vundet af de offentligt ansatte var en enorm succes, og viste på tydeligste vis den magt den amerikanske arbejderklasse besidder.

Før strejken i januar var det er mere end 30 år siden, at lærerne i landets mest befolkede delstat havde strejket. Den seneste arbejdskonflikt kom efter, at forhandlingerne mellem fagforeningen UTLA (United Teachers of Los Angeles) og Los Angeles distriktet havde været undervejs i mere en to år. Forhandlingerne endte i dødvande og lærerne svarede igen med at tage kampen ud på gaderne.

Konflikten drejede sig hovedsageligt om de offentlige skolers finansiering, der i årevis er blevet truet af en stigning i antallet af såkaldte “charter schools”. Disse skoler er finansierede af det offentlige, men fungerer som privatskoler og er derfor uafhængige af de reglementer som de ordinære offentlige skoler skal rette sig efter. Charter schools har især vist sig populære hos Los Angeles' elite. Kapitalister der tjener deres penge i Silicon Valley og på Wall Street har fået øjnene op for charter schools fordi de oftest fungerer som ejendomsinvesteringer. Det er da heller ikke tilfældigt at charter schools bliver prioriteret af Los Angeles’ distriktpolitikere hvis man ser på hvor pengene til deres valgkampagner kommer fra. Sidste år kom to tredjedele af donationerne til valgkampagnerne i skoledistrikternes bestyrelsesvalg fra charter school-lobbygrupper.

#Red4Ed

Da de amerikanske lærere strejkede sidste forår, spredte strejkerne sig som ringe i vandet i hele det sydlige USA. På samme måde har mange lærere og forældre over hele USA vist solidaritet med deres kollegaer i år ved at tage røde t-shirts på og bruge hashtagget #Red4Ed. I nogle stater er det dog umuligt for lærerne at strejke. Dette er f.eks. tilfældet i Texas, hvor læreres status som tjenestemænd bruges som middel til at lukke ned for enhver kamp mod de i forvejen elendige arbejds- og lønforhold.

Hvis lærerne i Texas strejker, står de til at miste deres pension og deres ret til nogensinde at arbejde som lærere igen. De bliver sågar fortalt, at de i det hele taget bare skal være taknemmelige for overhovedet at have en pension. Texas’ juridske regler fungerer selvfølgelig kun til fordel for arbejdsgiverne, der gerne giver en ufyldestgørende pension, hvis truslen mod lærerne om at miste den, forhindrer en hel stats lærere i at strejke.

Trump presser arbejdere

Hvis de amerikanske tjenestemænd skal strejke må de ty til snedige midler. Her sker det ofte at alle ansatte for eksempel melder sig syge på samme tid. Sådanne metoder blev taget i brug i slutningen af januar af de amerikanske lufttrafikkontrollører. Nedlukningen af dele af den amerikanske stat, kaldet en “government shutdown”, resulterede i at statsansatte måtte gå uden løn i over en måned. Da amerikanske lufttrafikkontrollører gik i strejke den 25. januar, tog det kun få timer før Trump måtte sætte en stopper for sin “government shutdown”.

Modsætningerne i det amerikanske politiske system er langt fra løst, på trods af at de næsten 1 million statsansatte igen er tilbage på arbejde. Trump har truet med en ny “shutdown” allerede i midten af februar. Selvom Trump og Det Republikanske Parti kun ser disse “shutdowns” som en måde at presse Demokraterne på er både de kort- og langvarige konsekvenser store. Amerikanske arbejdere kommer under massivt økonomisk pres, men bliver i deres kamp mere og mere bevidste om deres magt.

Socialisme gør comeback

Modsætningerne i kapitalismen vil lede arbejderne til at bevæge sig. I USA hvor strejkeaktiviteten i mange årtier har været lav begynder både store og små bevægelser at vokse frem. Kapitalismen og dens politiske repræsentanter, hvad end de sidder i det hvide hus eller på rådhuset i Los Angeles, presser arbejdere på gaden. Kapitalismen kan på ingen måde give muligheder for hverken arbejdere eller unge i USA. I den kommende periode vil der opstå enorm modstand og foragt over for amerikansk kapitalisme. I landet hvor de magtfulde har brugt årtier på at feje enhver idé om socialisme lang ind under gulvtæppet gør disse idéer nu et comeback. Med et revolutionært socialistisk parti i spidsen må de amerikanske arbejdere vise vejen frem og kæmpe for socialisme!

[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.