1. ”I Venezuela er Chávez ved at etablere et diktatur og konstitutions-reformen er et skridt mere på vejen dertil”

Chávez er ikke en diktator. Hans regering er blevet bekræftet ved 13 lovlige valg siden 1999 (inkl. lokal og parlamentsvalg), og han blev senest genvalgt til præsidentembedet den 3. december 2006, med cirka 63 procent af stemmerne, i et valg hvor stemmedeltagelsen lå på cirka 80 procent. Dette valg blev anerkendt af internationale observatører og af organisationen OAS, som er ledt af den tidligere amerikanske præsident Jimmy Carter.

Konstitutionsreformen er ikke en totalitær reform, men derimod en reform, som bl.a. sikrer en 36-timers arbejdsuge, legitimerer lokalråd og fabriksråd på arbejdspladser, og sikrer at en række socialistiske tiltag kan blive udført.

Mange medier fremhæver, at konstitutionen giver plads til, at præsidenten kan genvælges, ud over de to perioder som lige nu er maksimum. Dette er rigtigt, men man skal tage i betragtning, at der ikke er nogen maksimum grænse i nogle af de europæiske lande. F.eks. havde Sverige en overgang en statsminister, som blev genvalgt helt op til 23 år i træk. I Danmark er der heller ikke nogen begrænsning på, hvor mange gange Anders Fogh, som netop har vundet sin tredje sejr ved stemmeurnerne, kan blive genvalgt.

Selve konstitutionsreformen er ikke blevet dikteret af Chávez fra oven, men har derimod været et centralt debatemne blandt landets befolkning det sidste halve år. Den er blevet godkendt af Venezuelas parlament og skal derefter godkendes af befolkningen ved en folkeafstemning den 2. december 2007. Det er mere, end hvad man kan sige om f.eks. EU-traktaten, som flere af Europas befolkninger formegentligt vil blive snydt for en afstemning om.


2. ”Chávez-regeringen undertrykker presse-friheden i Venezuela og lukker kritiske medier”

Dette er simpelthen løgn og pure opspind. Det er en kendsgerning, at alle frit kan udgive aviser, TV-udsendelser og Radio-udsendelser ligegyldigt hvilke politiske synspunkter, der kommer til udtryk i dem.

F.eks. udgives den yderligtgående oppositionsavis, Tal Cual, frit i Venezuela. Denne avis er endda gået så langt, som til i 2007 at optrykke forsider, der sammenligner Chávez med Hitler og en anden, der bringer et manipuleret billede, hvor Chávez er blevet sat sammen med et skydevåben! (Se
mere her). Ingen af disse forsider blev censureret, men derimod udgivet fuldstændigt frit!

Ifølge en officiel rapport fra juni 2006, som er lavet af Venezuelas ministerium for kommunikation og information, er det overvejende flertal af massemedierne i Venezuela (TV, radiostationer og aviser) i dag på private hænder. Rapporten fra juni konkluderer, at tv-sektoren er koncentreret hos
4 private tv-selskaber: RCTV, Globovision, Televen og Venevision, som sidder på i alt 90 procent af markedet. Ejeren af RCTV, Marcel Granier, ejer 40 tv-stationer rundt omkring i Venezuela, (de fleste af dem er små lokale tv-kanaler). For at være mere præcis, 79 ud af i alt 81 tv-kanaler (eller 97 procent) er privatejet; 706 ud af 709 radio kanaler (eller 99 procent) og alle 118 aviser er på private hænder.

Den famøse kanal, RCTV, som vestlige medier påstår, er blevet lukket af Chávez og endda skulle være ”forbudt” i Venezuela, er heller ikke blevet censureret. Det eneste som regeringen har valgt, er ikke at forny stationens licens til at bruge statens sendefrekvenser. Dette skete fordi RCTV åbenlyst havde støttet et militærkup imod Chávez i 2002. Kanalen kan altså stadig fungere på kabel-TV eller på nettet. Se mere om RCTV-sagen her.


3. ”Chávez-regeringen har tilladt, at politiet beskyder og undertrykker fredelige studenterdemonstrationer imod konstitutions-reformen”.

Dette er en løgn, som blev fostret i den internationale presse, efter nogle demonstrationer den 1. november 2007, organiseret af oppositionsgrupper blandt studerende i Caracas. Disse demonstrationer var alt andet end fredelige. Faktisk var det voldelige provokationsforsøg på at skabe kaos, vold og hærværk i gaderne.

Politiet tillod fredeligt demonstranternes march i gaden, hen til CNEs (den uafhængige nationale valgkommission) kontorbygning. Men politiet krævede, at demonstranterne ikke kom for tæt på bygningen, og at de holdt afstand. Da politiet ikke afveg dette krav, gik de studerende amok og kastede sten og flasker imod politiet. De begyndte også at brænde affaldsspande, vejskilte, m.v. Derfor blev politiet nød til at bryde demonstrationen op, ved at skyde med vandkanoner og bruge tåregas. For en øjenvidneberetning på engelsk, henviser vi til Venezuelanalysis, som også indeholder video-klip, der klart viser dette.

Disse skildringer, viser klart, at det er oppositionen, som agerer fuldstændigt udemokratisk og voldeligt, hvorimod politiet blot forsøger at undgå sabotage og hærværk. Udover det, er det vigtigt at holde sig for øje, at det store flertal af Venezuelas studerende bakker op om den nye konstitutionsreform. Dette sås bl.a. i store studenterdemonstrationer for et JA til reformen. Se mere på HOV-International site.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.