Ingen dansk deltagelse i besættelsen af Irak!
Danmark har som bekendt bidraget heroisk til felttoget mod Irak – med en korvet og den snart sagnom-spundne u-båd Sælen. Så nu hvor det indledende angreb er overstået, styret er faldet, og "det nye Irak" skal bygges op under streng amerikansk kontrol til glæde for oliebaroner og andet godtfolk, så skal Danmark selvfølgelig også være med! Regeringen har lovet at sende soldater ned som en del af de fremmede styrker, der skal holde Irak besat.
Ingen danske soldater til Irak!
På den måde har den borgerlige Fogh-regering gjort Danmark til deltager i en blodig krig med tusinder af civile ofre og en uretfærdig besættelse af et fremmed folk. Danske soldater skal være med til at holde en besat befolkning i ro og sikre profitterne til de amerikanske selskaber, som sidder og trækker i trådene. Det kan ikke passe! Den danske arbejderbevægelse må kræve tilbagetrækning af al dansk støtte til USA's besæt-telse af Irak. Alle danske soldater må hjem igen! De skal ikke risikere livet for at score penge til rige ameri-kanske kapitalister!
DF's imperialistiske drømme
Danske firmaer har også store forhåbninger til "genopbygningen" af Irak. For hvorfor skal de ikke også have lidt ud af det? Dansk Folkeparti har i denne sag afsløret sig som det internationale storborgerskabs leflende skødehund – deres højtbegavede og umådeligt charmerende talsmand Peter Skaarup har slået fast, at nu har Danmark været med til krigen, så skal "vi" sørme da også have noget for besværet. Og i tv-avisen tilbød han storsindet, at Danmark da sagtens kan overtage kontrollen med et af de administrative områder, Irak eventu-elt skal inddeles i. Idéen bag er klar nok: "Vi skal satme ikke ha' nogen perkere heroppe, men vi vil da hjer-tens gerne ned og holde dem på plads og suge penge ud af dem – så ka' de lære det, ka' de!" Hvem ved – måske kunne vi få sendt Pia Kjærsgård med som tropsfører…
Krigsmodstanden
Socialdemokratiet var ellers (stort set) imod krigen, men synes nu, at det er i orden at sende en dansk besæt-telsesstyrke af sted, også uden FN's godkendelse. SF derimod synes kun, at besættelse og udplyndring af et andet land er o.k., hvis FN har sagt god for det. Men hvis der er noget, som hele Irak-konflikten har vist, så er det, at FN er absolut ubetydeligt – og i det omfang, det spiller en rolle, så er det en dårlig rolle, som USA's forlængede arm. Med eller uden FN-godkendelse må hele arbejderbevægelsen gå ind i kampen mod besæt-telsen af Irak.
Helt ind på venstrefløjen er der opstået tvivl blandt nogle – er det nu klogt at kræve, at USA trækker tropper-ne ud? Vil det ikke bare blive kaos, og kan irakerne nu klare sig selv? På den måde har de plyndringer, som USA har iscenesat for at retfærdiggøre deres tilstedeværelse, altså haft en vis virkning, men vi må ikke lade os narre! Ikke ét øjeblik kan vi acceptere, at en imperialistisk magt holder et fattigt og udbombet land besat. Den danske arbejderbevægelse må sætte alle midler ind på at kræve den danske deltagelse stoppet, og vi må give fuld støtte til arbejdere og unge i Irak i deres kamp for at smide de fremmede invasionsstyrker på porten.
