Mandag den 27. oktober kl. 19.00 deltager Revolutionære Socialister i en paneldebat med Holger K. Nielsen og professor Kurt Jacobsen (har bl.a. skrevet om Aksel Larsen og Lenin). Revolutionære Socialister er blevet indbudt af SFOF Furesø.

Se artikel i Furesø Avis (OBS: tidspunktet er kl 19.00, IKKE 19.30 som det fremgår af artiklen)

Vi opfordrer til at møde op, til hvad der nok skal blive en interessant debat. Herunder følger løbesedlen fra SFOF Furesø:

Hvad er Socialisme i år 2014? Og har den en fremtid?

PANELDEBAT i FARUM KULTURHUS, teatersalen, MANDAG d. 27. oktober 2014 kl. 19– 22

Finanskrisen fra 2007 og frem har rystet manges syn på det økonomiske fundament i den vestlige del af verden. Kapitalismen har endnu en gang vist sig at være karakteriseret ved tilbagevendende kriser, rovdrift på naturen og uddybning af de sociale forskelle. Marx og de socialistiske klassikere har fået en renæssance i forsøget på at forklare den stedse mere urolige og uoverskuelige verden. Organisationen ”Revolutionære Socialister”, RS, (www.marxist.dk), der i de senere år har genudgivet Marx, Trotskij, Luxemburg og mange andre, har et frisk bud på samfundskritikken og alternativerne.

SFOF Furesø har inviteret repræsentanter fra RS til at møde professor Kurt Jacobsen, CBS, og tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti, i en paneldebat om, hvad begrebet socialisme betyder i 2014, og om hvilke fremtidsudsigter, der tegner sig.
Kurt Jacobsen, der tidligere bl.a. har skrevet om Aksel Larsen, har fornyligt udgivet en meget rost Lenin-biografi. Holger K. Nielsen var skatteminister, før han blev udenrigsminister. Og han var partiformand for SF fra 1991 til 2005.

Arrangør: SFOF, Socialistisk Folkeoplysningsforbund Furesø. Entré:20 kr. Øl og vand kan købes.
Nærmere oplysninger: SFOF v. Allan E. Petersen,
44 95 22 71/ 20 53 11 71

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.