Lige nu er overskrifterne i diverse medier, at strejker og blokader har hjulpet. I Folketinget kræver oppositionen flere penge til kommunerne, og med Dansk Folkepartis seneste udmelding om at give penge, tegner der sig et flertal udenom regeringen.
Også i flere kommuner er besparelserne blevet reduceret.
En sejr?
Der er ingen tvivl om at strejker og blokader har presset politikerne – både dem i kommunerne og dem i Folketinget.
At besparelserne i 15 kommuner er mindsket kan kun tilskrives de strejkende pædagoger, dagplejere og hjemmehjælpere samt de blokerende forældre.
Det er uden tvivl en kæmpe sejr.
Men sejrens sødme er samtidig begrænset. I flere kommuner, også dem der siger, de har trukket besparelserne tilbage, er der stadig besparelser, de er ”bare” ikke lige så store som først planlagt. Og i f.eks. Roskilde kommune er en del af de planlagte besparelser udskudt gennem engangsindtægter, dvs. problemet bare skubbes til næste år.
Den by hvor strejker og blokader har været mest omfattende, Århus, er der ingen kære mor. Kommunalpolitikerne, med den nyvalgte socialdemokratiske borgmester Nikolaj Wammen i spidsen, holder fast; besparelserne skal gennemføres!
Umiddelbart er det en sejr at man nogle steder undgår lige så mange nedskæringer som der. Men det er jo absolut ingen løsning. Strejkerne brød ud fordi offentligt ansatte, forældre, elever og gamle havde fået nok. Nok af mange, mange års besparelser, der har betydet elendige forhold og offentligt ansatte der gå ned med stress på stribe.
Ved at give delvise indrømmelser håber kommunerne at kunne stoppe protesterne, og udskyde problemet til protesterne er faldet til ro. For det virkelige problem ligger i regeringen politik; den kræver, at kommunerne strammer budgetterne år efter år, og sidder tungt på statskassens bugnende overskud.
Arbejderpartierne må opstille et alternativ
Arbejderpartierne i Folketinget har krævet at kommuneaftalen forhandles om. Det viser hvordan især Socialdemokraterne, der i første omgang stemte for aftalen, er blevet presset. De kræver aftalen genåbnet, men holder samtidig hånden over regeringen, når de ude i kommunerne står i spidsen for nedskæringerne dikteret af regeringen, som i f.eks. Århus. Ville socialdemokraterne det, kunne de vælte regeringen, ved at sammen med de andre arbejderpartier at opstille et reelt alternativ til regeringen, og mobilisere modstanden ude i kommunerne, og nægte at skære ned. Regeringen har truet med at fjerne kommunernes autonomi – den chance burde Socialdemokraterne tage med kyshånd; regeringen må selv tage ansvaret for sin nedskæringspolitik.
Regeringens nederlag?
Dansk Folkeparti meldte ud i går at de er villige til at finde 1 mia. på statsbudgettet fra ”globaliseringspuljen”. Det betyder, at de tager penge, der skulle gå til forskning for at give dem til kommunerne. Men det er ingen løsning, nedskæringer ét sted, skal ikke undgås med nedskæringer andre steder.
Det kunne se ud som om, Dansk Folkeparti er blevet et velfærdsparti, og sådan vil de da også gerne fremstille sig selv. Men dette er langt fra sandheden. Dansk Folkeparti håber på at være smarte. Ved at foreslå en milliard til kommunerne fra finansloven, siger de at de vil undgå de ”engangsudgifter” som kommunesammenlægningerne har betydet. Som de siger, har det ”aldrig været meningen at kommunesammenlægningerne skulle betyde nedskæringer”. Men det slører det faktum at problemet langt fra bare er kommunesammenlægningerne. År efter år er kommunernes økonomi blevet skåret ind til benet, fordi regeringen med Dansk Folkepartis støtte har strammet kommunernes økonomi en ekstra tand hvert år.
Samtidig er Dansk Folkeparti så smarte at de har foreslået at tage pengene fra et sted hvor de godt ved at arbejderpartierne ikke vil være med til at tage pengene. Dermed håber Pia K og co. at kunne fremstille det som Socialdemokraternes, SF og Enhedslistens skyld at pengene i sidste ende ikke kunne findes. Sandheden er Dansk Folkeparti ikke tør gå imod regeringen, og i løbet af dagen i dag har de da også trukket i land. I dag har de meldt ud at de kun vil give flere penge hvis det bliver sammen med regeringen, og samtidig siger de at det skal uundersøges om kommunerne har fået ekstraudgifter, og dette først kan ske efter der er overblik over kommunernes budgetter. Et ynkeligt forsøg på at fremstå som velfærdens forsvarere, men i praksis viser sig at være tom snak, og et forsøg på at holde protesterne hen, og håbe at de med løfte om flere penge, måske, stopper deres strejker.
Arbejderpartierne må kræve valg
Der er ingen vej udenom, skal besparelserne tages af bordet, må statskassen åbnes og kommunerne tilføres langt flere penge. Det kræver at regeringen går af, de vil ikke åbne for statskassen – det kan de ikke uden at tabe fuldstændig ansigt.
Socialdemokraterne og de andre arbejderpartier fortæller de utilfredse offentligt ansatte og forældre at så må de jo stemme anderledes næste gang. Men det er ikke godt nok!
Det er her og nu vores børn, gamle og syge svigtes, og her og nu at de offentligt ansatte slides ned.
Arbejderpartierne må kræve, at regeringen udskriver valg – et valg om velfærd, hvor arbejderpartierne må opstille et reelt alternativ. Det er klart at ledelsen i Socialdemokratiet ikke ønsker at komme til magten nu på baggrund af en af de største bevægelser i 20 år, da det ville give dem langt mindre politisk manøvre-rum.
Pædagogerne i Århus har strejket i over 3 uger uden at nogle af deres organisationer hverken fagforeninger eller politiske partier er gået forrest. Alle arbejdere i Danmark må presse deres fagforeninger og arbejderpartierne til at gå forrest i kampen – vi kan ikke lade kampen hidtil have været forgæves!
