Under OK18 mødtes 10.000 tillidsfolk til møde i Fredericia, som viste en flig af arbejderklassens gigantiske styrke.
Det er ingen hemmelighed, at der er store udfordringer i den danske fagbevægelse. Et vigtigt skridt i retning af at gøre fagforeningerne til stærkere værktøjer for arbejderklassen vil være, at lederne af fagforeningerne begynder at få det samme i løn som deres medlemmer.
Krisen inde i fagforeningerne er til at tage at føle på. Vi ser det blandt andet med det faldende medlemstal, som nærmer sig den symbolske smertegrænse på 50 % af arbejdsstyrken. Vi ser det med sygeplejerskerne, som stemte deres egne forhandleres forslag til overenskomst ned ikke én, men to gange.
For at gøre op med denne krise må der kigges indad. Der er i dag en stor afstand mellem de menige medlemmer ude på gulvet og dem, som repræsenterer dem i toppen af fagforeningen. Det er ikke blot et moralsk problem, men også et rent praktisk problem, som gør fagforeningerne til mindre effektive værktøjer til at organisere og kæmpe for bedre løn- og arbejdsforhold.
Gylden fratrædelsesordning
Situationen er desværre den, at mange fagforeningslederne lever et helt andet dagligdagsliv end deres medlemmer grundet de generøse indkomster, som faglige ledere får i deres job. Et eksempel på dette kom frem tidligere på året med Kim Simonsen, formanden for HK, som er Danmarks næststørste fagforening. Han er 60 år og kan i år gå på pension som formand, mens menige medlemmer af HK først kan pensioneres, når de fylder 66,5 år, der er den officielle folkepensionsalder her i 2021. Men ikke nok med det.
Hans månedsløn er på svimlende 88.000 kr. om måneden! Det svarer til 3-5 gange månedslønnen for en af hans medlemmer. Den gode formand har dog også sikret sig et par håndører, til når golfkøllerne for alvor skal luftes, her når karrieren slutter i HK.
Kim Simonsen har nemlig sørget for en gylden aftrædelsesordning, hvor han får udbetalt to tredjedele af sin løn – som svarer til små 60.000 kr. – hver måned i op til 6 år. Efter en dramatisk kongres i HK i 2017 blev det vedtaget, at disse overdådige fratrædelsesordninger frivilligt kunne frasiges af de bestyrelsesmedlemmer, som de omfattede. 18 ud af 27 valgte at beholde ordningerne. Inkluderet Kim Simonsen.
Spiller ind i højrefløjens dagsorden
Det kan være svært at svare de borgerlige og højrefløjen igen, når taler om “fagbossernes pampervælde” inde i fagforeningerne og hiver eksempler som dette frem. For Kim Simonsen i HK er desværre ikke et enestående tilfælde, og vi må være ærlige og sige, at sådanne luksuriøse tilstande kun er med til at underminere den faglige organisering.
Det gør ikke bare fagforeningerne til nemme ofre for højrefløjens angreb, men skaber også en kæmpe distance mellem medlemmer og de faglige ledere. For det må være en absurd situation, når sådan en fagforeningsformand besøger en arbejdsplads. Hvad har Kim Simonsen af fælles interesser med en faglært butiksassistent, som er medlem af HK, der lige kommer op over 20.000 kr. i månedsløn? Hvordan skal han overbevise medlemmerne om, at han kæmper med næb og kløer for gode overenskomster, højere lønninger og anstændige arbejdsforhold, når han intet personlig incitament har til det? Hvordan skal Kim Simonsen sætte sig ind i sine medlemmers liv, når han ikke bare bor på en anden planet, men i en helt anden galakse?
Den her gyldne aftrædelsesordning er blot ét eksempel, og der findes desværre et hav af hemmelige tillæg, honorarer fra bestyrelsesposter og andet fryns, som gør, at fagforeningsledernes liv minder langt mere om deres modpart, arbejdsgiverne, end deres medlemmers.
Ikke tjene mere end medlemmerne
Disse fagforeningsledere ytrer ofte, at “fagforeningen er ikke til for medlemmerne, fagforeningen er medlemmerne”. Jamen, vi vil meget gerne tage jer på ordet. Fagforeningerne er ikke andet end arbejdere, der er organiseret kollektivt for at kæmpe for bedre forhold. Derfor bør lederne af fagforeningerne heller ikke tjene mere, end hvad de arbejdere som de repræsenterer, tjener: vi må have arbejderledere på arbejderløn.
Det vil sige, at faglige ledere ikke skal tjene mere end deres medlemmer. Dette vil hurtigt rense fagbevægelsen for den slags karrieremagere, som kun er interesseret i at mele deres egen kage, og det vil være et kraftfuldt politisk våben i arbejderbevægelsens hænder.
Det ville stå langt stærkere, når sådan en medlemmernes formand kom ud på en arbejdsplads: “Jeg forstår udmærket, hvad I føler. Jeg er ikke som levebrødspolitikerne eller arbejdsgiverne. Jeg er en af jer. Lad os sammen kæmpe for højere løn.”
Arbejderledere på arbejderløn vil fjerne et vigtigt propagandavåben fra højrefløjen. Det vil få de faglige ledere i øjenhøjde med deres medlemmer. Det vil stimulere dem til i højere grad at få leveret ordentlige overenskomstresultater. Alt dette vil kunne hjælpe med at vende krisen i fagforeningerne til fremgang for fagbevægelsen og arbejderklassen.
[Læs om hvorfor vi bygger en revolutionær organisation]
